Live Live Festival 2013 er et overstået kapitel, på godt og ondt, en festival der måske led lidt under for store velmenende ambitioner og som med fordel kunne skære lidt mere ind til benet næste år. Her følger lidt overordnede betragtninger af arrangementet. Showcase reportage med udvalgte kunstnere følger i morgen tirsdag.
Lad det være sagt med det samme, og så tydeligt som muligt, jeg BEUNDRER alle de frivillige ildsjæle fra top til bund, der må have lagt utallige timers arbejde og iver i dette projekt. Både før og under festivalen, der ellers ikke kunne have været realiseret. Det er ikke småting der skal ordnes for at det hele spiller, og det fortjener sgu den størst mulig ros, at nogen gider og orker at bruge deres fritid på det, for ingen anden løn end fornøjelsen og arbejdet i sig selv. Bravo!
Der er da også rigtig meget godt at sige om Live Live Festival, der har haft gevaldigt vokseværk siden den startede som et én-dags arrangement sidste år. Nu er det en to-dags festival, med tre scener og over 50 upcoming navne – det er altså noget at et hop at tage på så kort tid, og på nogle punkter, dem vender vi tilbage til, måske også FOR stort et hop.
Spilletiderne, og logistikken omkring at få bands på scenen til tiden, lydprøver og alt det der hører med til at være klar til koncert, fungerede tilsyneladende fint det meste af tiden. Enkelte timemanagement problemer, skabt af festivalen selv, eller de optrædende, må man regne med vil opstå – men det var virkelig i småtingsafdelingen, minus en enkelt gang (Defecto koncerten, som omtales i reportagen i morgen tirsdag).
Så selve afviklingen var der ikke meget at udsætte på. Pladsens opbygning var også nogenlunde tilpas skruet sammen, med to indendørsscener med fin plads til folk og en udendørs der bestod af en af Roskilde Festivals Agora Pavi’er, placeret mellem de to indendørsscener. To store drikkevaresalg, en pølsemand, lidt grill, en kaffesælger og lidt is – alt sammen, entré inklusive, til meget rimelige priser, så det burde ikke være det, der holdt folk væk. Lidt skrabet på madfronten, “skal det være svin eller svin”, men til at leve med, så længe festivalen ikke var mere besøgt end den var.
Og her begynder problemerne at melde sig en smule, der var simpelthen for få publikummer til at bære et to-dages arrangement og så mange koncerter. Da vi ankom fredag, så det umiddelbart lidt tyndt befolket ud på pladsen, antallet af tilstedeværende fik nok, inklusiv alt, skrabet sig op på hæderlige 300 stykker da det peakede. Vi tænkte, “det bliver nok bedre lørdag” – det modsatte viste sig beklageligvis at være tilfældet…
Jeg ved ikke om Live Live havde noget succeskriterie hvad angår antal besøgende, men til adskillige koncerter lørdag var der nærmest lige så mange crowd safety folk til stede omkring scenen, som festivalgæster. Festivalgæster, hvor hovedparten var andre musikere der havde, eller skulle, spille og lidt spredte branchefolk, som os. Ret lukket festivalmiljø, må man sige. Det gav meget af tiden en ekstremt død og fesen stemning under koncerterne, hvis der da overhovedet var folk nok til at skabe noget, der kunne minde om nogen form for “stemning”. Synd for de optrædende, der spillede “gratis” (dvs festival adgang og to øl-billetter) og for manges vedkommende nok havde betalt flere hundrede kroner i transport for at nå til Roskilde – i håb/lovning om nogen at spille for, ikke mindst “250 branchefolk” (kilde: anonymt band der henviste til en mail modtaget fra Live Live). 250 branchefolk… der var ikke engang 250 mennesker på pladsen lørdag.
Naturligvis fedt for nyere bands bare at få muligheden for at spille live, på en festival, og for potentielt “nye fans”, men hvis de der står foran scenen er 5 af deres venner, 2 kærester, Live Live crew og mig, så kunne de nok lige så godt have sparet sig turen, taget en tur i øveren derhjemme og brugt transportpengene på promotion.
Når der, som især lørdag, ikke kom flere folk, så virkede pladsen alt for stor og programmet alt for omfattende. Intentionen har sikkert været den bedste, at give så mange bands som muligt chancen på scenen, men for alles skyld så havde det måske været bedre at skære programmet ned til en enkelt dag, med et mere kompakt program og max to scener. Det er fint med ambitioner, virketrang og vokseværk, men lad det ske organisk, når festivalen bliver mere etableret i folks bevidsthed og der forhåbentlig opstår en tradition omkring arrangementet. Det her kom til at virke som “vi skal det hele, med det samme, fordi vi kan”, og så stod man med en ok ramme, et ret flot program og på papiret en “rigtig” festival – man havde bare glemt at sørge for et publikum.
Selvom omgiverne generelt så ud til at være gearet til en større tilstrømning af mennesker, minus mængden af madsalg (der som sagt var fint, nu der ikke kom flere folk), så haltede det dog på et kritisk punkt. Havde der bare været lidt flere folk, så havde Live Live stået med et stort problem angående toiletforhold. Der var tre træk og slip til pigerne, et til drengene og pissoir med plads til tre. Lokaliseret så man skulle ind i en hal, hvor den ene scene var placeret, ud i en lille gård, ind i en tilsluttende bygning, hvor herretoilettet så kunne findes ved at gå igennem dameafdelingen. Jeg oplevede aldrig den store kø, men havde der været bare en smule flere folk, især fulde, så havde det været en tikkende logistikbombe! Hvorfor ikke bare stille en lokumsskurvogn eller to op lige udenfor hegnet, og nogle transportable pissoirs til mændene? Bare for en sikkerheds skyld, hvis de andre gik ned med stress, eller hvis der var kommet flere folk? Det er tanken om, at de ikke var forberedt på situationen der går mig på. Der SKAL være mere end nok toiletter, uanset hvordan og hvorledes, det er noget af det folk brokker sig allermest over, udover for få ølsalg, og det er noget af det første jeg selv undersøger når jeg ankommer til et sted – hvor kan jeg købe væske, og hvor kan jeg komme af med det.
Det kan virke som flueknepperi, men den slags skal jeg ikke engang have muligheden for at spekulere over, det skal bare spille fra start. Ligesom jeg bliver nervøs, når det begynder at regne, og lydmanden plus pult på kort tid står midt i en fin stråle vand. Improviserede løsninger med tape, regnslag og nogle jakker må i brug, der reageres imponerende hurtigt, det skal de have, men havde ingen overvejet at det kunne give regn når vejrudsigten meldte det? Og havde ingen overvejet legen “at sprøjte en sjat vand på pavi’en” for at se om den var tæt, inden man placerede en lydmand under en teltdugssamling? Detaljer, javel, men detaljefascisten hér ligger altid på lur.
Overordnet set fungerede Live Live rigtig godt som “arrangement”, men som “festival” er der noget at arbejde med. Det handler for mig og se ikke mindst om tålmodighed, at lade tingene udvikle sig og vokse i sit eget naturlige tempo og leje, og ikke bare ville det hele med det samme. Målret ildhuen og de flotte intentioner mere i retning af at få etableret en stabil base, ikke mindst opbygningen af et publikum – hvilket kræver at man får forklaret folk bedre hvad det er der gør netop Live Live så fed, og en tur til Roskilde værd. Især hvis man vælger at lægge den samme weekend som Vesterbro Festival inde i København, så er der altså pludselig forbandet langt til Roskilde, hvis folk ikke kan føle den “ganske særlige Live Live stemning”, som de selv har omtalt i en FB update. Ganske særlige stemning? Tja, stemningen af en relativt indspist og lukket cirkel af musikere der spiller for andre musikere, var da om ikke andet meget hyggelig og nede på jorden, men en “FESTival” var det ikke, mere en branchefest.
Og havde det slået nogen ihjel lige at hænge lidt plakater eller lignende op, om ikke andet bare i Roskilde, eller stille et skilt ud til vejen med “her er musik, mand!”. Jeg så intet der reklamerede for Live Live på min gåtur fra stationen ud til Musicon, hvor festivalen blev afholdt. Det ligger igen i detaljen, og signalværdien – er det en hemmelig fest?? Facebook og sociale medier er ikke alt, 3200 fb likes (som Live Live pt. har) kan ikke bruges til en dyt i praksis, når der ikke engang dukker en tiendedel op – du taler kun til “dine egne”, og fb likes, det ved vi selv, er ikke en målestok der kan bruges til særligt meget andet end at blære sig lidt. Og i “teorien” nå ud til en masse mennesker.
Det kom til at lyde overvejende negativt, men det er ikke mindst fordi jeg, på længere sigt, virkelig gerne så Live Live lykkes endnu bedre. De har meget af fundamentet på plads, enkelte detaljer kræver lidt mere finpudsning, men det er dejligt at se at nogen prøver. Ikke mindst udenfor København og Århus. Giver man det tid og de rette forhold, så burde der være grobund for denne slags upcoming arrangementer rundt omkring i Danmark – man skal bare lige give det tid til at spire og få ordenligt fat.
En sidste tak skal lyde til de optrædende, der gjorde hvad de kunne, trods generelt sparsomt fremmøde. Et skulderklap til de frivillige, fra barpersonale med godt humør, crowd safety folk der trods stille arbejdsdage konstant så opmærksomme og årvågne ud, hele vejen rundt følte man sig virkelig velkommen og godt taget imod – masser af overskud og vilje, det betyder utroligt meget for éns samlede oplevelse!
Og Live Live, I har fat i noget godt, der med tiden kunne blive RIGTIG godt – giv det mulighed for at vokse i eget tempo og brug jeres tilsyneladende boblende energi fornuftigt.
Skrevet af Kodi
Foto: Bonde
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
