Så gik turen atter engang til et af Københavns bedste spillesteder, da norske Honningbarna igen lagde vejen forbi Amager og BETA 2300. Med sig havde de danske Vampire Blow, der også aftenen forinden på Voxhall i Aarhus, havde haft æren af at varme publikum op til det unge norske band.
Nu er det 3. gang på 9 måneder undertegnede skulle høre Honningbarna, senest på BETA 2300 tilbage i oktober, hvor bandet spillede for en udsolgt sal, og i den grad gav folk en oplevelse for pengene, og hvor vi kvitterede med 5 stjerner. Siden da, har bandet udgivet deres 2. album “Verden Er Enkel”, så publikum kunne se frem til spritnyt materiale. (Læs vores anmeldelse af albummet her). Derfor var forventningerne høje, men også med en fornemmelse af, at det umuligt kunne blive en lige så vanvittig oplevelse som sidst, og at honning-krukken måske var ved at være tom. Min fornemmelse blev i den grad gjort til skamme, mere om det senere.
Vampire Blow **** 4/6
Vampire Blow startede som sagt aftenen, og gjorde det med manér. Det 3 mand store band, der netop har smidt debut albummet “Unicorn” på gaden, som vores anmelder smed 4 stjerner efter, var klar på fest, og startede netop en af slagsen. Deres positive 60’er/70’er inspirerede tanz n’ roll, som mindede mig mest om en cross-over af The Hives og The Rolling Stones, hvilket jo i sig selv, er pænt unikt, fik publikum op i gear.
Det, krydret med et super velspillende band, tight as hell, og en lyd der sjældent findes bedre (BETA kan trylle med lyden), tja, så var det en super opvarmning for aftenens hovednavn. Dog havde sangene det med at blive en lille smule ensformige, men ikke mere end at det var til at leve med, især da fremførelsen var så overbevisende. Og så skal jeg da ikke glemme at sige, at Vampire Blow er gode på plade, men de er dæl-skisme mere end det live, da sangene får et ekstra skud energi, og er knap så polerede. En rigtig fin opvarmning, og det er absolut ikke sidste gang, jeg har hørt Vampire Blow i levende live, de kan varmt anbefales.
Honningbarna ****** (6/6)
Man nåede knap at få drukket en øl, og få vendt den netop overståede koncert, før nordmændene fra Kristiansand indtog scenen, og de skulle ikke bruge meget mere en 10 sekunder, før koncertsalen var ved at eksplodere, hold da kæft! Jeg troede at jeg havde været vidne til vilde koncerter, og tro mig, det har jeg, men det her tog sgu prisen! Specielt da Honningbarna jo ikke er verdens mest kendte band, synger på norsk, spiller råbe-punk og har en forsanger der halvdelen af tiden er flankeret af en cello. Derfor kunne man sagtens forestille sig et mere henholdende publikum der lige skulle se tingene an, men nej, de var i den grad med, og bandet havde Beta i deres hule hånd, fra første til sidste strofe.
Som sagt lagde bandet ud som lyn og torden, mest torden, og smed åbningsnummeret “Dø Tid” godt og grundigt ud over scenekanten. Ja, faktisk endte forsanger Edvard Valberg og guitarist Fredrik Justnes nede blandt publikum, hvor der blev moshet godt, øllet fløj, og de fik sig en gedigen svingom – se det er måden at starte en koncert på.
“Ikke La Deg Rive Med” var næste nummer på listen, og tja, det var en kende svært, da den næsten fulde sal, allerede var i fuld gang, med netop at blive revet med.
Så var vi i gang, og energien, indlevelsen og publikumskontakten kun steg, utroligt nok, efter denne magtdemonstration af en åbning. Og sange som “Fri Palestina”, “Tynn Is”, “Yankees”, “Verden Er Enkel” og “Fuck Kunst (dans dans)” – tja, faktisk hele sættet, blev afleveret med så stor overbevisning og på så højt et niveau, at man ikke kunne andet end at lade sig rive med, og overgive sig til Honningbarna’s sindsyge opvisning. Ja, de var sgu 5 dopede nordmænd på speed! Og efter 12 sange, gentagne besøg hos publikum på gulvet, samt stagedives fra bandets side, og publikummer der smuttede på scenen for at danse eller synge lidt med, ja, det måtte man godt, sagde bandet tak, og smuttede af scenen. Der gik selvfølgelig ikke mange minutter før salen igen var på kogepunktet. Det blev til to ekstranumre, før bandet spurgte publikum hvilken sang de ville høre. Dette endte med at bandet selv bestemte, og spillede et cover af The Clash’s “Police On My Back”, hvilket var koncertens svageste sang.
Alt i alt en helt fantastisk koncert, hvor niveauet musikalsk var meget højt, indlevelsen og publikumskontakt sublim og sidst men ikke mindst, et publikum der gik amok fra forreste til sidste række, unge som ældre, og som levede sig 110% ind i koncerten fra start til slut. Derudover skal spillestedet også have ros med på vejen for fantastisk lyd, behagelig staff og for generelt bare, at være et af de bedste spillesteder i København pt. Disse ting lagt sammen, ja, så kan jeg ikke se anden udvej, end at smide 6 store stjerner efter koncerten, den var i særklasse. Dette var en af de koncerter jeg sent vil glemme, og bliver skrevet i min bog som én af de bedste, jeg i mit 35-årige liv har oplevet, det var en fornøjelse at være vidne til.
Anmeldt af Bonde
Foto: Thomas Bjerregaard Bonde
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
