Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Morten Bach Band: EP ** (2/6)

Morten Bach Band: EP ** (2/6)

2729
0

Morten Bach Band her mere end 10 år på bagen, spiller melodisk rock, har udgivet et par demoer, og i 2006, albummet Opener. Bandets musik er skrevet og komponeret af Morten Bach, som også er forsanger og guitarist i bandet, og nu er de så klar med EP, som består af 3 sange.

Ep’en åbner med “Titanic Is Burning”, der starter lidt off-beat rent rytme-mæssigt, hvorefter frontmand Morten Bach’s vokal byder ind, dog virker den til tider lidt besværet, eller også er hans vokal slet og ret ikke min kop te. Sangen er, udover det klassiske setup, båret af både orgel/keys, og sågar en enkelt trompet, der er ikke sparet på noget. Sangen kører i samme off-beat tempo fra start til slut, der sker ikke det store, og teksten , som handler om det uperfekte, virker lidt søgt, især da sidste linie “nobody is perfect” er sunget, tja, så hakker sangen i fade-outen.

Vi skynder os videre til næste sang på menuen. “We All Sail The Sea” er noget mere uptempo end forrige skæring, Morten Bach’s vokal passer bedre i denne sammenhæng, og minder til tider om en ung David Bowie. Men desværre bliver sangen for over-komponeret, den vil simpelthen for meget, der er for mange breaks, op og nedgange, hvilket forvirrer mere end det gavner. Dog er “We All Sail The Sea”  helt klart EP’ens bedste sang.

Rosinen i pølseenden er “Gene Pool”, som fortsætter i uptempo, er basbåret og lidt “farlig”. Herudover er der tilsat et stænk piano, hvilket fungerer fint. Nummeret lever faktisk, lige indtil omkvædet “sparker” ind. Det har desværre ikke samme punch som verset, og sangen falder sammen, hvilket er synd og skam, da nummeret helt klart har potentiale.

Alt i alt er EP en noget blandet fornøjelse, og set som helhed, så skiller “Titanic Is Burning” sig negativt ud, den passer ikke ind med det to resterende sange, hverken stilmæssigt eller kvalitetsmæssigt. “We All Sail The Sea” og “Gene Pool” kunne jeg forestille mig definerer Morten Bach Bands lyd, og det er da også, i min optik, den vej bandet skal, hvis ep’en skal følges op af et album. Dog brænder de ikke helt igennem, hæver sig ikke over gennemsnittet og præsenterer ikke noget der ikke er hørt før. Morten Bach’s vokal er i bund og grund helt ok, jeg er som sagt ikke så tosset med den, men den fylder rigtig meget, og er en kende dominerende. Dog skal det siges, at EP’en er vel produceret, og musikerne har styr på deres instrumenter, ingen tvivl om det.

Anmeldt af Bonde

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleSlayer – South Of Heaven – 3/5 – 2013
Next articleCrystal Shipsss: Crystal Shipsss EP **** (4/6)

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.