Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Sparkplug: Idiot Monster ***** (5/6)

Sparkplug: Idiot Monster ***** (5/6)

2755
0

Sidst jyske Sparkplug gav lyd fra sig, var tilbage i 2006, hvor bandet udgav deres 2. studiealbum Dharma Punks, der fik godt med spilletid på blandt andet P3, og høstede flotte anmeldelser. At der skulle gå 7 år før der igen er livstegn fra bandet, bunder i personlige tragedier og tab, og albummets 11 skæringer omhandler da også temaer som selvudslettelse, selvmord og selvmedlidenhed.

Og jeg skal da love for, at bandet er tilbage for fuld musik, for der er dæl-skisme dømt fart over feltet på Idiot Monster. Sparkplug’s fire medlemmer, har absolut ikke ligget på den lade side, og ifølge deres pressemeddelelse, er der blevet indspillet, kasseret og testet utallige sange, i jagten på de 11 sange, der skulle skabe Idiot Monster. Og det er i den grad også 11 kvalitets sange, der har klaret cuttet.

Sparkplug trækker referencer fra blandt andet 90’erne og 00’erne, og deres lyd kan, til tider, minde om et mix af bands som Stereophonics, Redd Kross og The Dandy Warhols. De formår dog stadig at skabe deres egen lyd, og ikke mindst, tilsætte god gedigen melodisk rock og rul, nye dimensioner, ved brug af et mindre arsenal af spøjse instrumenter, hvilket overrasker, uden at forstyrre, og gør musikken endnu mere interessant at lytte til.

Jeg har stort set intet dårligt at sige om Idiot Monster, alle 11 skæringer er kvalitetsrock med usædvanligt højt bundniveau, og eneste sang der ikke rigtig bider på mig, er titelnummeret “Idiot Monster”, som ikke har samme høje niveau, som resten af albummet. Men en lille svipser ud af 11, er i den grad til at leve med. Sange som “Don’t Want A Thing”, “Death Sailor”, “Selfdestruct”  og især “Wait Until I Go”, som har hit-potentiale, brænder igennem, og hiver albummet op på øverste hylde.

På trods af at albummet er inspireret af knap så positive begivenheder, så skaber det positive tanker i bøtten på mig, og Idiot Monster er helt klart et album der får lov at blive på pladespilleren, og på iPhonen, et godt stykke tid. Det er rigtig god rock, og det skal man ikke kimse af! Punktum.

Albummet er udgivet af bandet selv, det vil sige endnu en DIY udgivelse, og er produceret og mixet i Jailhouse Records med Tommy Hansen ved roret. Sparkplug spiller desuden på dette års udgave af Spot Festival, og kan opleves på BlueSpot fredag kl. 19.30.

Anmeldt af Bonde

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul,  metal and the what have you – hver dag!

Previous articleGFR Fokus: Spot Festival 2013, udvalgte koncerter (rock), lørdag d. 4/5
Next articleKliché – Masselinjen – 1/5 – 2013

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.