Der er masser af guf for sultne rock feinschmeckere at finde på forskellige københavnske spillesteder i denne uge, og hen over påsken. I denne omgang kigger vi på Amager Bio, Beta og Loppen. Husk at læse del 1 om koncerter på Vega, Pumpehuset og Krudttønden.
Hippierne indtager Amager på torsdag d. 21/3, og vi taler ikke om neo- eller nogen anden nyere afart, men derimod den ægte vare. Burning Red Ivanhoe og Young Flowers får lov til at fylde Amager Bio med nogle af de ypperligste toner indenfor dansk hippie-rock, men med to vidt forskellige udgangspunkter. I mere end 45 år har Burning Red Ivanhoe spillet Danmark og udlandet tyndt, og har endda en ny plade på vej. Det legendariske band får følgeskab af et band, der har en lidt anden og kortere bandhistorie med i bagagen. Yooung Flowers nåede kun at blomstre fra 1967 til 1970, men nåede alligevel at sætte et stort aftryk på den danske musikscene. De senere år har retrorockerne Spids Nøgenhat (med Baby Woodrose’s Guf i front) spillet Young Flowers’ “Oppe i Træet” live, og nu er bandet altså gendannet med Peer Frost, Peter Ingemann og den tidligere Gasolin’-trommeslager Søren Berlev, som medlemmer.
Hvis du er den langsomme type, så har du et helt døgn til at nå fra Amager Bio til Beta, hvor svenske Troubled Horse sparker gang i retrorocken. Kvartetten har en overvægt af Witchcraft i det at bandet består af to tidligere og et nuværende Witchcraft medlemmer. Svenskernes debut album Step Inside udkom i november 2012, og fik anmelderne til at råbe op om at bandet er de nye Graveyard… eller Witchcraft. Det koster dig kun 75 kr. selv at bedømme om de udsagn passer.
Vi hopper frem til søndag d. 31/3, hvor hypemaskinen virkelig er sat i omdrejninger, når Palma Violets indtager Beta med massiv omtale og flotte anmeldelser i ryggen. Bandet har brugt old school metoder til at skabe branche buzz, ingen internet rumlen som udgangspunkt, men i stedet en heftig indstats rundt omkring på britiske spillesteder. Det har givet dem et godt live ry, og nu kan du selv bedømme om deres blanding af navne som The Clash, The Ramones, The Modern Lovers, Primal Scream og Nick Cave, er det nye sort.
Tjek Amager Bio’s hjemmeside ud for al information om de nævnte koncerter. Den 26/3 spiller Ghost i Amager Bio, dem ser vi lidt nærmere på en af de kommende dage.
Hvis hippiemusikken på Amager ikke lige er dig, så kan du samme aften i stedet tage et smut på Loppen. Kitty Wu, der flere gange har balanceret på grænsen af et større gennembrud herhjemme, og Ring Them Bells, der netop har udsendt deres debutalbum, serverer mørk rock, larm og øl for kun 70 kr. Kitty Wu burde ikke behøve nogen nærmere introduktion, men hvis det alligevel er nødvendigt, så sparer vi lidt på pladsen og giver ordet til bandet selv på deres Facebook side.
Ring Them Bells har som en del i lanceringen af deres debutalbum slået sig samme med mikro-bryggeriet Mikkeller, hvis brygmester har fremstillet en 10% porter, efter sigende brygget til tonerne af bandets musik. Som Loppen skriver: “Vinylens trackliste er tilpasset porterens smag og løbende smagsudvikling. 18. marts 2013 udkommer Ring Them Bells selvbetitlede debut på vinyl, digitalt og i flydende form. Så sige vi skål og god koncert!
En uge efter, samme sted, indtager doom metal legenderne Saint Vitus lokalerne med gamle såvel som nye toner. The Godfathers Of American Doom Metal udgav deres ottende studiealbum Lillie: F-65 i 2012, deres første nye album siden Die Healing i 1995. Bandet er dannet helt tilbage i 1978, og har været igennem den klassiske band-mølle med udskiftning af medlemmerne, pauser, opløsning og gendannelse.
Du kan finde yderligere info om koncerterne på Loppen’s hjemmeside.
‘
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!