GFR Fokus: KB18’s gamle slagtehal nedlagde hårdt rockende bands i fredags (1/3 – 2013)

Hvad der skulle have været en fin mulighed for at opleve nogle knap så kendte, hårdtslående bands give Kødbyen gedigne prygl, blev en ganske skrækkelig oplevelse, hvor de optrædende blev uskyldige ofre i et sandt lyd-helvede.

Dette skulle egentlig have været en anmeldelse af Spit Rusty, Momentum og Snakebite’s koncerter på KB18 i fredags, men grundet helt urimelige lydforhold under koncerterne, ser jeg mig desværre ikke i stand til at levere andet end en kort reportage. Det ville på ingen måde være fair overfor musikerne, hvis jeg skulle bedømme dem ud fra det, jeg oplevede fredag aften i den Københavnske Kødby.

Dele af de ydre omstændigheder er ellers i orden på KB18, der tidligere har fungeret som slagtehal – allerede der bliver det jo ikke meget mere “metal”. Stedet er rummeligt, med fine barforhold og de obligatoriske øl på dåse, der åbenbart gør steder lige lidt mere alternative/underground end mainstream-stederne. Indretningen er sparsom, lidt borde og stole, god plads og alt som det skal være. Selve lokalerne er umiddelbart pænt hærgede at se på, men ikke uden en hvis portion trashet charme. Et “rygerum”, kun afskærmet fra resten med et sort gardin, i forlængelse af selve koncertområdet, hvor man rent faktisk kan få sig en smøg OG høre musikken, giver også plus point i denne misbrugers nikotin-gule bog. Hvis altså musikken var til at holde ud at høre på!

Og her mener jeg ikke kvaliteten af aftenens bands, for det var beklageligvis nærmest umuligt at høre hvad de havde at byde på, på grund af en helt igennem forfærdelig dårlig lyd. Højt, javel, men usandsynligt buldrende, skinger, skramlende, hul og ubrugelig – brutal oplevelse, på den helt forkerte måde. Det betød beklageligvis også, at vi tog flugten under første nummer fra sidste band på scenen, Snakebite, da vi efterhånden nærmest var blevet katatoniske og døve. Kald mig bare en tyk, halv-gammel idiot, der har været til for mange koncerter, men synes det er uværdige forhold at byde et betalende publikum, og ikke mindst en række forholdsvis ukendte bands, der godt kunne bruge en god mulighed for lidt eksponering. Et andet minus ved lokalet er, at det er fyldt med bæresøjler/stolper. Det er stort set ligegyldigt hvor man placerer sig, udsynet blokeres eller skæmmes af en eller flere stolper.

Første offer på slagtegulvet var Horsens/Aarhus alliancen Spit Rusty, et band jeg ikke var videre bekendt med, ud over en hurtig lytter på nettet inden koncerten. Og meget klogere blev jeg heller ikke, da de forsøgte at ryste KB18 med deres energiske hardrock toner. Bandet gik til værks med god udstråling og attitude, men musikken druknede fuldstændig i uskøn rumlende torden, der fløj ukontrollerbart rundt i lokalet. Jeg ser frem til at se bandet under mere humane forhold, for de havde ikke en chance denne aften.

Lidt bedre gik det for Århusianske Momentum og deres langhårede heavy metal, men nok også kun fordi jeg er ved at have slidt deres glimrende EP, A World In Ruins op. Havde jeg ikke voldlyttet til de numre siden august sidste år, så var indtrykket nok lige så diffust som det jeg havde under Spit Rusty. Her var der da i det mindste antydningen af lyde, jeg kunne genkende og afkode midt i rabalderet. Om bandet selv kunne fornemme at den var gal, eller om deres sceneoptræden altid er sådan, ved jeg ikke, men her er der lidt for orkesteret at arbejde med. Det virkede en lille smule tilbageholdende og famlende på performance siden af sagerne, og jeg savnede egentlig nogle armbevægelser der matcher den ganske mægtige musik. I bund og grund er det jo klædeligt, at et band fokuserer på selve musikken, at den bliver spillet ordenligt og ikke skal overskygges af gak og gøgl, men lige sådan en potent omgang heavy metal kunne faktisk godt tåle, at bandet kom lidt mere ud over scenekanten. Den eneste der virkede rigtig tryg (vi giver lige trommeslageren lidt længere snor, han sidder jo lidt fanget) var bassisten, der lod til at være in the zone og ikke til at ryste. Ellers virkede de to guitarister, og den vokalmæssigt virkelig kompetente forsanger, lidt hæmmede og som om de af og til bremsede sig selv fra at gå lidt mere “amok”. Symptomatisk så røg forsangerens arme i vejret, som gestikulering til publikum om at give den gas, da han stod en meter inde på scenen og ikke var i fokus – den skal helt ud til kanten.

Det kan virke som småting at lægge mærke til, men det er måske lige det sidste og eneste Momentum mangler, for der er virkelig krummer i musikken. Og selv den rædselsfulde container sound på KB18 kunne ikke smadre glimrende numre som “Enter The War”, “Collision” og den eminente “Soldier” helt til ukendelighed. Det nye nummer bandet luftede, lød, så godt som man nu kunne høre det, også som om det havde noget potentiale.

Jeg ville ønske, at jeg havde noget mere positivt og indholdsrigt at berette om aftenens ellers indbydende musikalske buffet, men de beskrevne lydforhold slagtede mig fuldstændig.

Jeg siger “rain check” til de optrædende og aufnimmerwiedersehen til KB18.

Skrevet af Kodi

Like GFRock på facebook og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!