Hvad var i særdeles høj grad værd at høre og se i 2024? T-H edition
Så for Søren! Året er slut og om det er almindelig sløvsind, at jeg er blevet husejer, at Århus ikke helt leverer så meget spændende – eller noget helt syvende, så er det ikke blevet til så mange indlæg fra min hånd.
Nåh, ja, bortset fra et spørgsmål om, hvor vidt man skal forvente at få en masse penge ud af streaming og en fejring af Nine Inch Nails’ mesterværk The Fragile.
Men hey! Også to festivaler. Jeg nåede endda forbi HQ som lovet…
(Sidesporet? Det bliver næste år!!)…
Og så har jeg faktisk også selv (været med til at) udgivet en plade med MBB.
Lidt har også ret.
Hvordan næste år så kommer til at se ud i Århus bliver unægtelig lidt interessant, da ét af landets bedste spillesteder, Radar, på katastrofal vis har mistet sin regionsspillestedsstatus, ser det ikke ubetinget positivt ud.
Håber ikke, det bliver fatalt!!
Nå! Du er kommet her for at læse om , hvad der var særdeles godt i 2024 og nedenfor vil jeg nævne EPer, LPer og livekonceter. Jeg nævner så mange som jeg finder relevant. Fordi sådan bliver det bare i år…
Albums
Bah. Har ikke en gang nået en anmeldelse pr måned, men der er da lidt at tage af.
Når jeg kigger på sidste års albums, er vi et lidt andet sted i 2024. Men der er nu nogle gode oplevelser iblandt!
Selv om jeg som år nok må tilskrive 2024 til punken (og afarter), så er Niels Blochs From My Armor nok ret beset lidt mere langtidsholdbar. Det kommer vel ikke bag på nogen, at jeg er stor, stor fan af en sanger der kan levere en tekst. Det sker her. Jeg holder egentlig også af efterårets ro – og den blev der i sommeren lagt op til med Blochs plade.
Albums kan til tider blive lidt lange, men når musikken insisterer på tid, giver mediet i den grad mening.
Jeg havde faktisk lidt glemt albummet, men det var en fornøjelse at hive det frem her i december.
Anbefalet!
Terrorpy: The Bisection Collection
Ok. Fuck. Smadder, en lytter der bliver kørt helt og aldeles over. Jeg har tidligere været stor kritiker af (ofte lidt fladpandet) dobbelt stortrommepedal igennem hele numre eller endda albums. Her passer det bare skide godt ind i det meget tekniske metal (og disponeres i øvrigt også ret fint).
Jeg har måske en lille præference for det tidligere album med den lidt mere beskidte og organiske lyd, men shit der er smadder på her!
Ingen fanger taget, ingen afslapning og vi er i en HELT anden grøft, end det første album.
Jeg tør næsten ikke sætte det på igen – men lur mig om der ikke kommer en lejlighed om ikke alt for længe, hvor jeg får behovet for at lade teknikken og smadderet bruse over mig.
Fik jeg nævnt at 2024 tilhører punken? Brunsten (BRUNsten? bRUNsten? Who the fuck knows?) har i hvert fald lavet en plade i form af Ethyl hvor der både kigges tilbage på en genre, jeg lidt havde glemt – men også gives gas.
Det er sjovt uden at være lårklaskende, skarpt på den der tilsyneladende lidt løse punk-måde. Og så er det slut. Som punk er og du overvejer om du skal tage en tur mere i punkt-toget, der så byder ind med en anden aggressivitet end ovenfor – men skønt er det (også) at blive snerret af!
Tip of the hat til…
Offernat (fem numre… Er det en EP eller et album?), Molly der også leverede punk – og Livløs.
EPer
…kunne jeg sagtens have anmeldt nogle flere af. Men måske var der ikke nogen? Måske var jeg bare for doven. Bah!
Men en EP, du IKKE må glip af er:
Fuck det er en god EP! Hardcore Will Never Die But You Will, kaldte Mogwai en gang et album, men det er altså drenge fra Aalborg, de sørger for at holde genren i live.
Det er desperat, det er alt andet end ligegyldigt og titelnummeret vil jeg uden at blinke udråbe til årets track. Når en ung mand desperat skriger ”It’s been a long time / since I’ve been alright” og man tror på det, så kræver det lidt sin genre, sit band og sine evner for at det ikke rammer gulvet med et klask. Omsorg er det band.
Ken var glad for det på Roskilde. Jeg er som Århusianer ikke glad for, at der er kortere fra Aalborg til København end der er fra Aalborg til Aarhus. Nå. Det kan være de kigger forbi og spiller EPen en dag…
Indtil da giver jeg den spins fra Danmark C!
Live
To festivaler (hvoraf jeg fik Corona på den ene. Bah!)
Ikke alt for mange besøg ude på spillestederne. Nå. Det må bedre sig!
Baal er bare stadig gode live. Som i: Helt vildt gode. ’nuff said!
…og lidt i afdelingen for overraskelser, så er The Notwist også RET fantastiske live!
Det er selvfølgelig altid lidt sært med de her live-anmeldelser, for det er jo altid after-the-fact. Men får du lejlighed til at se The Notwist, skal du gribe den!
Der er noget vidunderligt nørdet over bandet, der har baggrund i punken og så siden er blevet kongerne af noget til tider jazzet indie. Ok, det siger jo fuck-all med de genrer, men der var bare vildt meget stemning, gode melodier og en gennemtænkt sound over hele projektet. Mens der bliver sunget med accent, der aldrig bliver enerverende men tilfører et twist.
Nej, I får ikke et pun på den konto!
Men tag chancen og se The Notwist, hvis du får muligheden!
Var det Coronaen, der var ved at sætte ind? Var det lidt tømmermænd? Nej, det var sq nok bare fordi det var pisse godt!
Jeg nåede i hvert fald at blive godt og grundigt rørt, da Wolff tager favntag med The Awesome Welles Easy Street – og selv om det var et absolut højdepunkt, så var niveauet netop så højt på en koncert i solskinnet.
Kellermensch er verdensklasse – men det er også klædeligt, når frontmanden får lov at lege selv!
Nåede også på Grimfest at skrive sig ind blandt store navne som Baest og… Ehm. Det er ca genren, og alt var skønt, festligt og noget, man kan glæde sig til at se. Knækkerne er på vej op og det kan jo så betyde at der skal lidt flere skillinger op af lommen, det er støre venues (spillede Voxhall i december) – men fuldt fortjent.
…men Wildr overraskede på en helt anden måde. Det var OGSÅ fedt og bestemt noget, jeg skal holde øje med. Ingen er der noter af punk og ungdommelig energi og i solskinnet var det bare noget nær perfekt, lidt kejtet/tjekket og overbevisende. Dem holder vi lige øje med!
Tip of the hat til: Situationsfornærmelse, der også punkede derudaf, var fedt og skal opleves igen!
-o0o-
Når jeg kigger ned over året, har der været en del nedetid.
At udgive en plade kunne i teorien have taget meget lang tid – men det meste af arbejdet (fra min hånd), faldt sidste år… Så der er ikke så meget undskyldning i det.
Jeg håber, jeg får tid til at komme mere ud i det nye år…
Nu laver jeg ikke flere løfter eller kig i krystalkuglen – det er frivilligt arbejde, og vi gør så meget som vi magter og har lyst til…
Kun på festivaler er jeg dog stødt på ldit dårlige koncerter og det er vel lidt en præmis – man går nysgerrig til sagerne og må nogen gange erkende, at det ikke lige er for én.
Så er der tid til at socialisere, drikke en øl eller andet.
Men det vidner nok om, der stadig er stor kvalitet derude – inden- som udenlands.
Min største anbefaling fra 2024 vil være at lytte til Echoes med Omsorg, opsøge Baal, der turnerer igen – og ellers holde sig orienteret om, hvad der spiller hvornår. For der er store oplevelser derude – forhåbentlig også på Radar fremadrettet!
Måske vil jeg i 2025 beskrive lidt om, hvordan et amatørband udgiver en plade og hvad det koster. Det er dog i risiko for at blive meget navlebeskuende. Vi må se…
Jeg kan allerede nu se, at der er ting at glæde sig til i 2025 på live-fronten – så vi tager en tur mere i møllen og I kan følge med her, hvor der allerede er skrevet udkast til anmeldelser af materiale, der udkommer i det nye år!
/T-H
