– Et muligvis provokerende perspektiv på musikindustrien anno 2024.
For nogen tid siden gik det skidt i den engelske fodboldklub Arsenal og en flok klubkoryfæer gik sammen med rigmanden Daniel Ek for at forsøge at købe ejeren ud.
Dette er måske ikke super interessant for et webzine om musik, men hæng nu på!
For Daniel Ek er nominel milliardær og har tjent sin formue på en lille platform, kaldet… Spotify.
Eller har han? Altså tjent milliarder?
For en vigtig detalje her er, at han ikke har milliarder på bankbogen, men måtte stille sit firma, Spotify, som kaution for et eventuelt køb af milliardforreningen Arsenal FC.
En virksomhed, der ganske rigtigt har en vis omsætning, men slet ikke kan omsætte for de penge, det er vurderet til.
Pointen her er, at der reelt ikke er så mange penge i Spotify, som folk tilsyneladende tror.
Der er til gengæld rigtig, rigtig mange kunstnere på platformen…
Radioen på de etableredes side
Så spoler vi frem til Uge 42 hvor de igen-igen på P6 Beat har inviteret kunstnere (og to prægtige af slagsen, Fallulah og Bisse) i studiet for at tale om hvordan disse kunstnere forholder sig til streaming. Fallulah har slået op med Spotify og tjener sine penge (eller går ’break even’) ved at sælge fysiske medier, merch osv. Hun er også at finde på Soundcloud, hvor man kan betale direkte for hendes musik.
Bisse er alle steder, men lød til som programmet skred frem at blive mere og mere motiveret for at genoverveje hvor han skulle have sit materiale.
Præmissen i udsendelsen var afgjort, at det er for galt at Spotify ikke betaler sine kunstnere nok og de burde være mere som Tidal.
Ikke et ’stab’ mod professionelle musikere
Jeg synes, det ville være skønt, hvis Spotify kunne betale kunstnere bedre.
Jeg har bestemt ikke noget imod at der findes professionelle musikere – selv om vi jo netop på GFR har adgang til mange, virkelig dygtige kunstnere, der er langt fra at være ’professionelle’.
Ja, man kan jo næsten påstå at GFR er født ud af en holdning om, at musikjournalister der bruger 37 timer om ugen på at lave journalistik, måske i hvert fald i perioder er kommet lidt nemt om med det hele og at ’det kunne vi da gøre bedre’ (ha!).
Måske har vi som non-profit (GFR er totalt underskudsforretning!) en både latent og måske også praktisk naturlig skepsis overfor ’det professionelle’.
Men altså: You do you, professionelle musikere!
En overset, ’demokratisk’ eller ligheds-pointe?
Som programmet skred frem på P6 Beat og værterne kom mere og mere op at køre over, hvordan de havde bragt disse kunstnere sammen og der blev erfaringsudvekslet, blev mit ønske om at udfordre stærkere og stærkere.
For selv om Spotify er et stort firma, der gentagne gange er blevet ’taget i’ at favorisere store kunstnere både med udbetalinger og algoritmer, så er det også en meget ’demokratisk’ platform.
Ja, det er Spotify egentlig ikke ene om, men for relativt få penge kan man netop komme på en platform, ALLE med en mailadresse kan få fri adgang til.
Det er simpelthen en gave for små bands, der fulde af idéer aldrig ville kunne nå ’derud’, hvis de havde investeret i CDer eller endda LPer (lad os ikke gå ind i magnetbånd her!).
Når du som lille kunstner sidder til en klassisk, dansk sid-ned fest og overfor din bordherre/dame får nævnt at du spiller i band og bordherre/damen rent faktisk viser lidt interesse, er det en kæmpe gave at kunne henvise til Spotify, som der er høj sandsynlighed for at vedkommende er på, og give muligheden for at give et indblik i, hvad det er for noget.
Jeg kunne derfor godt have tænkt mig at kunstnerne og måske især P6 Beat blev lidt udfordret på, hvilke konsekvenser det ville have for disse småkunstnere, hvis Spotify fx indførte en minimums-indbetaling som Tidal har – og som blev fremført som et første skridt i den rigtige retning.
Reelt set ville det nok betyde færre brugere på Spotify og komplicere eksponeringen for de (endnu) ikke-etablerede kunstnere.
I’m on a night train
Sang Guns’n’Roses for mange, mange år siden i en tid, hvor der blev lavet mange penge på CDer, LPer og magnetbånd (argh. Der var de igen!).
Men toget er formodentlig kørt for den virkelighed: Indspillet musik indtjener simpelthen ikke penge på den måde længere, med mindre man har etableret en fanbase.
Den fanbase opstår typisk – selv om vi skriver 2024 – på baggrund af airplay i radioer, hvor folk gentagne gange udsættes for musik, hvilket gør bookere interesserede, kunstnere bookes til koncerter og den hyre – sammen med Gramex/KODA-penge – gør, at man som kunstner i første omgang kan gå i 0, måske skabe et navn for sig selv og skabe en forventning om nyt materiale. Og så nærmer man sig en (semi)professionel karriere, hvor somrene kan gå med at tjene penge på festivalerne og man kan have eventuelle tours, når man udgiver noget.
Daniel Ek er en skurk, der tjener penge – men hjælper de svageste?
Heldigvis lykkedes det ikke Daniel Ek at overtage Arsenal FC og han kan derfor fortsætte sit playboy life ved at låne op imod sin platform og i øvrigt leve af det afkast der genereres af en platform der tjener på reklamer, på kunsternes betaling for adgang og på at have en stor markedsandel.
Det ER en forretning og fordi der er mange brugere og kunstnere, er der reelle penge i projektet.
Men måske er det i virkeligheden OK at have en sådan mastodont, alle har adgang til?
Selvfølgelig er der også Youtube (og konkret Youtube Music), der har samme tilgang – endda lettere ved ikke at forudsætte et login. Men måske er det i virkeligheden OK, at de penge der er i musikindustrien er spredt mere ud, så flere får (meget) lidt, men til gengæld bedre potentiale for eksponering?
Professionelle musikere, der gerne vil have en fast indkomst uden for festival-sæsonen, kan måske i fremtiden i stedet sende deres fans til Patreon, hvor man jo kan betale månedligt for at støtte content creators?
Der er ingen, der stopper kunstnere fra kun at sælge fysisk musik. Jeg er kæmpe fan og foretrækker i den grad også at have noget i hånden, når jeg køber musik! Så er man også fri for den digitale glemsel…
Men jeg er ikke overbevist om, at firmaer som Spotify i virkeligheden har så forbandet mange penge, at der i dag skulle være flere penge i musikindustrien end i Guns’n’Roses’ stormagtsdage – og at det er en skidt ting, at de penge, der er, spredes ud over mange i stedet for de få professionelle?
Kommentar af: Troels-Henrik Krag
Billede er AI genereret på Canva.
