Home Albums & EPer Oktober 2024 Livløs: The Crescent King (Album/anmeldelse)

Livløs: The Crescent King (Album/anmeldelse)

137
0

Livløs balancerer det melodiske med det smadrede og lægger en rød tråd af festlig død igennem hele The Crescent King.

Pladen åbner med en melodisk, instrumental intro der kalder på en reprise, der spejler den som sidste nummer. Reprisen kommer dog ikke (til sidst) og dermed er det slået fast at selv om Livløs laver ret traditionel død, så skal vi heller ikke regne med, at vi sådan kan regne det hele ud fra start.

Det melodiske vender tilbage flere gange som ét af mange elementer på pladen og er – som de øvrige elementer – ganske veldisponerede.

I front er der to vokal-stile, en hæs og en dybt growlende. Det er så afgjort den dybe, der generelt fungerer bedst, men det er en stor fordel at have variationen i udtrykket.
Variation er i øvrigt noget, der også balanceres fint med – for ofte lanceres der groovy riffs der i den grad kalder på fest – for i næste passage eller nummer at vende det hele over i en mere smadret retning. Det ER death det her, men langt fra en pølse af lyd.
Ofte løber jeg lidt sur i netop sådanne plader en gang over midten, men på netop dette værk finder jeg højdepunkter i Scourge of The Stars, Harvest og Solace, der alle ligger efter midten og byder på tre meget forskellige udtryk (sidstnævnte endda en dansk strofe).

Men så er der riffsene. Vi er ikke nødvendigvis i den mest innovative ende af spektret, men til gengæld er der fuld smæk på effekten. En langsom intro i et nummer som Scourge of The Stars fremstår stærkt potent og så eksploderer det ellers i uptempo og masser af energi at kaste håret rundt til.

Mange af guitarfladerne leveres meget afslappet overlegent, hvilket på én gang giver en lovning på mere, men også gør, at man som lytter er ret trygt med hele vejen: Det behøver jo ikke være vildt kompliceret. Det er faktisk heller ikke fordi vi drukner i guitarsoli og ofte er det mere melodistemmer, der under growlen skaber et melodisk islæt, der både gør pladen mere tilgængelig end den ellers ville være – men også skaber god variation i udtrykket.

Som et sidste slag med halen får vi det afsindigt stærke afslutningsnummer, Endless Majesty, hvor der både spilles afsindigt hurtigt, køres med lodrette gates, høvles et fedt riff af flere guitarer og afsluttet stort med helteguitar og knitrende bas. Fedt!

Jeg er generelt rigtig fint underholdt hele vejen igennem The Crescent King – og har så slet ikke forholdt mig til temaet for pladen.

Det er noget med en konge, der rejser i tiden og opdager ondt og godt. Fint nok. Det tager vi med, og det er da også interessant at han åbenbart lige kigger forbi Danmark på Solace, hvor der næsten reciteres en tekst på dansk. Lige det nummer bliver næsten helt Vampire State Building-agtigt i udtrykket. Uden at der på nogen som helst anden måde er hints til industrial på pladen.

Min erfaring er dog lidt, at man nok trods alt ikke bør gå ALT for meget ind i tekster og universer på dødsmetal.
Men kan vi i øvrigt lige løfte på hatten over bandnavnet Livløs – det er da klassisk!

Hvad der i særdeles høj grad gør The Crescent King værd at lytte til, er hvordan der smadres igennem det ene øjeblik, mens der det næste gøres noget andet – uden fornemmelsen af at foden er taget af gaspedalen.
Det er en metalfest, men som alle gode fester er der også lige en pause til at puste ud en gang imellem, inden man fortsætter i højt tempo igen. Pusterummene er oftere end ikke af mere melodisk karakter, men vi havde også som lyttere kedet os og var begyndt at tale om ’symfonisk metal’, hvis ikke blot dette var et variationselement blandt mange.

Det nummer, der bedst viser dette, er afslutteren Endless Majesty, men det er også værd at nævne at titelnummeret vitterligt har et (metal)ballade-præg. Ikke som i power-ballade, men som en langsom, ret melodisk og med overskud spillet sang (ok, growl), der langsomt folder sig ud på egentlig ret pæn vis over seks minutter.

Det er mange ting, men især interessant hvordan bandet lykkedes med at gøre noget smadret på den måde nærmest afslappende at lytte til.

Ingen tvivl om, at Livløs er dygtige. Ingen tvivl om, at The Crescent King er en god plade!
Stor anbefaling herfra!

Anmeldt af: Troels-Henrik Krag

Se Orbit Weaver her:

Previous articleD-A-D: Speed of Darkness (Album/Anmeldelse)
Next articleRepeatlisten 2024 #10

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.