De unge herningensere i Louie Got Lost er klar med singlen ‘The Freaking Pope’, og de tre unge mænd har energien på deres side.
Sangen er, naturligvis, “en hilsen til manden med den sjove hat i Vatikanet” og stilen er alternativ, energisk rock med guitaren i front. Bandet har et godt greb om melodien, og nummeret er ganske catchy – især korstykkerne fungerer rigtig fint. Der er masser af energi og indignation, og jeg får lidt mindelser til Kashmir i deres unge dage, for 20 år siden.
Der er bestemt masser af potentiale at komme efter, og efter 5-6 gennemlytninger, er jeg ikke blevet træt af ‘The Freaking Pope’, hvilket lover godt for de tre herrer på 15,16 0g 17 år, og deres evne til at skrive mere end bare energiske rocknumre. Der kan selvfølgelig med fordel arbejdes videre med udtrykket, vokalen og produktionen, men lovende er det.
Det bliver spændende at følge Louie Got Lost’s udvikling fremover. ‘The Freaking Pope’ kan høre på bandets facebookside.
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!