Home Seneste Februar 2013 - Nyheder Boil holder releasekoncerter i Aarhus og København

Boil holder releasekoncerter i Aarhus og København

2869
0

Det århusianske alternative metalband Boil er snart klar med deres tredje album, aXiom, og afholder i den anledning releaseparty i Aarhus og København.

Siden dannelsen i Aarhus i 2004, har Boil balanceret på grænsen af et større gennembrud. De to første plader Vessel (2007) og A New Decay (2010) blev generelt godt modtaget af pressen, hvor Vessel blandt andet modtog en nominering som “Årets debut album” ved Danish Metal Awards samme år. Stilen og den musikalske retning har skiftet lidt over årene, fra tydelig inspiration fra Tool og Deftones til en mere let tilgængelig stil på A New Decay.

Nu er de så klar med tredje album, hvor Boil lader til (vi har haft mulighed for at smuglytte til pladen – glæd jer) at have fundet det optimale blandingsforhold mellem det umiddelbart imødekommende og det mere aggressive og eksperimenterende. aXiom’s 12 numre tager udgangspunkt i, og er opstået igennem, en række samtaler bandet har haft med psykisk syge og folk med sindslidelser.

Du har nu mulighed for, at høre om det ambitiøse projekt har båret frugt (det har det i følge vores anmelder) og samtidig med pladeudgivelsen fejre, at Boil har underskrevet en international pladekontrakt med svenske Vicisolum Productions.

Boil: aXiom udkommer d. 15. februar.

Boil releaseparty/koncerter:

Radar (Godsbanen)/Club Brutal
Aarhus, lørdag d. 2/2-2013
Entré: 70 kr.
Support: Defecto og Diamond Drive
Facebook event

Lygten Station/Riot Concerts
København, fredag d. 8/2-2013
Entré: 60 kr.
Support: Defecto og Broken Hand Charity
Facebook event

Besøg Boil på Facebook

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleHonningbarna på vej med nyt album
Next articleLed Zeppelin – Kashmir – 2/2 – 2013

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.