Da Canadiske Cancer Bats udgav albummet “Bears, Mayors, Scraps & Bones” I 2010, var det med en direkte fuck-finger I fjæset på deres nyligt fyrede management, der havde tryglet og bedt om bare èn radiovenlig single fra bandet. Albummet var det tungeste, mørkeste og mest aggressive, men også mest varierede, fra bandets hånd til dato og kompromiløsheden gav da også pote i det lange løb. BMSB høstede anmelderroser over hele verden og sikrede bandet et gennembrud på hardcore/heavy scenen i både USA og Europa. Specielt i England hvor Cancer Bats har turneret hæftigt.
”Dead set on living” er opfølgeren til successen fra 2010 og er Toronto quartetens fjerde langspiller. D.S.O.L fortsætter umiddelbart hvor Cancer Bats slap med det forrige udspil. Udgangspunktet er stadig hardcore punk mixet med forskellige metal-sub-genrer og kærligheden til alt godt fra den hårde ende af rock-skalaen er netop bandets store force. Der er snerter af metalcore, doom, sydstats-metal, Sludge, og alternativ rock, og det gør overordnet udtrykket varieret og interessant for lytteren, samtidig med at Cancer Bats dog stadig har en sound der er helt deres egen.
Man er aldrig i tvivl om hvem man hører, når forsanger Liam Cormier gå i gang med sine gnistrende hæse rytmiske brøl. Hans stemme har udviklet sig gradvist for hvert album og han er i topform på D.S.O.L . Hvis man ikke er vant til at høre den type vokal kan det godt lyde en smule voldsomt i starten, men giver man det en chance bliver man overrasket over både gode tekster og ørehænger hooklines. D.S.O.L indeholder faktisk en del tracks hvor der bliver sunget, altså sådan gammeldags sang med toner og melodi, og det klæder Cancer Bats fint. Der er stadig langt til et mainstream radiohit, men singlen ”Roadsick” kommer tæt på. Udover sanger Cormier, skal band-medstifter og guitarist Scott Middleton nævnes. Guitaren fylder naturligvis meget i et band som Cancer Bats og kompetente Scott klarer opgaven stilsikkert og smagfuldt med masser af overskud. Langt de fleste riffs sidder lige i skabet og lyder originale og personlige, på trods af at der ikke gøres meget for at skjule inspirationskilderne. Scott Middleton er helt klart fan af Pantera´s Dimebag Darrell, men hvem er ikke det.
D.S.O.L sender også et nik efter den gamle skole af heavy rock. Både den doomede ”The Void” og hardcore nummeret ”Drunken physics” indeholder direkte referencer til de første Black Sabbath plader, og det er ikke helt tilfældigt. Som nedkøling efter intensiv tournering med “Bears, Mayors, Scraps & Bones”, tog Cancer Bats på en mini tour under navnet ”Bat Sabbath”, hvor de udelukkende spillede Black Sabbath covernumre. Ideen med Bat Sabbath touren var at få det gamle materiale på afstand inden det nye album skulle indspilles, men dykket ned i rockhistorien kom selvfølgelig til at påvirke sangskrivningen og sammenspillet, ifølge bandet, i en positiv retning.
Cancer Bats forsøger med D.S.O.L at lave et mere helstøbt og klassisk album end de tidligere har begået og det er lykkedes på godt og ondt. Der er masser af gode sange og en klar rød tråd igennem de 11 skæringer, men det er også her problemmet ligger. Man savner lidt overraskelserne og den vilde ”vi vil og kan alt i hele verden” intensitet der stak ud på det forrige album. Cancer Bats skal have ros for at gå nye veje og stadig beholde deres integritet, men nogle få sange lyder mest som om de er kommet med fordi de passer ind, og ikke fordi de var de bedste. Alt i alt er D.S.O.L en solid, vellydende, energifyldt rock plade, med få svipsere der absolut ikke kommer til at blive bemærket, når Cancer Bats indtager festivaler og spillersteder hen over sommeren.
Cancer Bats kan opleves live i Pumpehuset den 12. maj, sammen med Every time I die.
Anmeldt af Mordi
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!