Vi er nået til torsdagen i vores tur gennem programmet til Roskilde Festival 2023. Efter en kort, men tætpakket onsdag venter den første laaaaange dag. Musik fra middag til efter midnat, hvor man kan opleve alt fra ny country, et banjo vidunder, italiensk hardcore, et 90er rap ikon, dansk/iransk art-pop, doom, urban punk, rave-chill, synthrock til K-Pop!
Indledningen er den samme som den til onsdagen, som kan læses HER. Så scroll lidt, hvis du allerede har løst smøren.
26 koncerter. Det er det jeg får det til, når jeg har trawlet spilleplanen igennem på kryds og tværs. Altså 26 koncerter, som jeg enten finder interessante, eller som jeg synes man på en eller anden måde kan anbefale.
Det kan jeg naturligvis på ingen måde nå. Eller overkomme, hvilket også kommer til at gøre sig gældende når jeg løber de efterfølgende, endnu længere musikdage igennem. Jeg vil også tilstræbe, at tænke lidt “taktisk”, så man undgår at spænde for meget på tværs af pladsen. Og kigge lidt fremad, så jeg vælger ud fra hvor jeg med sikkerhed gerne vil befinde mig senere, som dagen skrider frem.
Jeg er også klar over, at jeg kommer til at vælge fra og prioritere. Og sikkert improvisere og ændre planer undervejs, når jeg står midt i det hele. Det er også en del af charmen ved så bugnende et musikudbud på en festival som Roskilde. Man kan aldrig helt forudse hvad dagen bringer.
Mange af navnene er også ukendte for mig, så jeg er lige så meget på bar bund som mange andre sikkert føler sig. Jeg forsøger dog, at smage på lidt af det hele inden, vælge nogle kunstnere ud, som jeg tror jeg kommer til at se og dykker lidt mere ned i dem. Grundet tid kan det dog virke som en meget uoverskuelig opgave, der er ganske enkelt for meget på plakaten.
Puslespillet med de mange underlige brikker
Det stikker ved første øjekast i nogenlunde lige så mange kunstneriske retninger, som der er valgmuligheder. Det ER på godt og ondt et puslespil. Men, ikke et, hvor det samlede motiv er givet på forhånd – du bestemmer selv, hvordan du samler billedet og hvordan det skal se ud!
Det kræver, at man vælger og vrager. Modsat mange andre festivaler, så bliver du ikke holdt i hånden hele vejen igennem programmet på Roskilde. Du bliver guidet, jovist, men en stor del af ansvaret for, hvad man i sidste ende får ud af festivalen, er lagt over på publikum selv. Det er ikke det samme som, at festivalen får carte blanche, og ikke skal “stå til regnskab” for valgmulighederne, der tilbydes. De skal, trods alt, også indgyde og inspirere til, at man GIDER vælge.
Det følgende er et bud på, hvad man kunne vælge og mulige ruter igennem programmet, men det er også et forsøg på, at skabe en form for overblik. Det er ikke det komplette billede, eller “det rigtige valg”. Nederst finder du en Spotify spilleliste med 2-3 sange fra hver af de nævnte kunstnere. De er udvalgt lidt tilfældigt på baggrund af antal afspilninger, lidt nyt og et ældre (hvis det er muligt) og “mavefornemmelse”.
Som regel ser jeg bort fra hiphoppen og de mest “rene” elektroniske genre, ting vi ikke plejer at dække her på siden. Det er dog Roskilde, hvor det hele kan flyde lidt sammen, også musikgenre. Så det er ikke et fastlagt dogme. Derfor vil jeg anbefale, at man tjekker spilleplanen ud selv, der sker også andre ting end der bliver nævnt her.
Jeg tilstræber, at sammensætte en nogenlunde varieret rute, så er du genre-fascist, eller lider af musikalsk tunnelsyn, så må du finde din egen vej rundt på Roskilde. Det bør du i det hele taget gøre – lyt ikke til en gammel idiot, som mig!
Gør du det alligevel, så kan vi følges ad til…
Torsdag d. 29/6
Jeg står tidligt op på Roskilde, for jeg skal både nå på toilettet, i bad og skrive en halv roman om dagen før. I nævnte rækkefølge. Det til trods, så får jeg nok vanskeligt ved, hvis jeg skal være realist, at nå det første navn der fik et lille kryds.
Gyedu-Blay Ambolle på GAIA kl. 12.00, da sidder jeg nok og kaffe-sveder i Mediebyen og forsøger at få det hele til at hænge sammen. Det er ellers simigwa lyd fra en legendarisk saxofonist og sanger. Det lover biografien på Roskildes hjemmeside i hvert fald, så ved man da hvad man går glip af. Hvem sætter forresten legender til at spille på det tidspunkt?! Den var sgu’ nok ikke gået med Bob Dylan.
Jeg havde egentlig også sat kryds ved Florist, der åbner Gloria kl. 12.30, hvilket nok stadig er at presse den lidt rent tidsmæssigt for mig. Men, så fik jeg lyttet til musikken. Omtalen lovede noget med folk og synth, det kan jeg da sådan set godt lide, ikke mindst hver for sig. De numre jeg har fået lyttet til faldt dog ikke lige i min smag. Så det må blive en forsigtig anbefaling, på et lidt tyndt bedømmelsesgrundlag herfra.
I stedet håber jeg, at dagen og ruten for mit vedkommende indledes ved GAIA kl. 13.15. Stadig forbandet tidligt, men Courtney Marie Andrews og hendes bud på klassisk amerikansk folk lyder indbydende. Det er en stille start på dagen, en kvinde og hendes guitar (måske med et lille band setup?), lader det til ud fra de numre jeg i skrivende stund (start juni) har nået at smage på. Hun har dog en smuk, klar vokal, en af den slags der kan smelte hærdede festival-hjerter med tømmermænd.
Skulle det fejle, eller hvis man er bange for, at sart folk bliver for overvældende, så er der mulighed for at kickstarte dagen et kvarter senere på Eos i stedet for. Her står den nemlig på energisk og hidsig hardcore fra danske Eyes. Af deres nyeste materiale har jeg kun nået at høre singlerne, som alle har været ganske medrivende. Jeg har dog noteret mig, at andre medier med et mere snævert fokus på metal og hårde genrer, har taget vel imod bandets nye plade, og ikke mindst deres koncerter.
Savner du mor, når du er på festival? Det kan jeg ikke hjælpe dig med. Men jeg kan skubbe dig i retning af GAIA kl. 14.30, hvor svenske MOR står klar til at tage imod. Der loves en blanding, hvor elementer fra pop, hip hop og eksperimenterende tiltag indgår. Det lyder ret episk, det den svenske trio frembringer, og samtidig ret iørefaldende. På sådan en rolig, men højtsvævende vis, hvor der fokuseres på stemning og atmosfære frem for det åbenlyst poppede hook. Det kunne godt lokke mig til, at blive hængende på den del af pladsen.
Der er dog lige det aber dabei, at der samtidig er “banjo-pop” i Glorias mørke. Det er en lille vandring, hvis man har lagt ud med koncert på GAIA. Men for pokker: banjo + pop?! Nora Brown bliver tilmed kaldt et “banjo vidunder” i Roskilde teksten, så den er virkelig svær. Valget afhænger nok i virkeligheden af, hvor man skal bevæge sig hen efterfølgende. Dagens første mindre overlap lurer dog også for klokken 15.00 er der americana-indie fra Ethel Cain på Avalon. Det kunne jeg også godt lige tjekke ud, hvis jeg trænger til nogle melodiske vellyde og bløde vokaler.
Løsningen kunne være, at lægge ud med banjo, og hvis man så OD’er på røvballestrengeinstrumenter før tid, så flygter man over til Avalon.
(Et alternativ til folk med mere sult efter hardcore er italienske Ithaca på GAIA kl. 16.00. De numre jeg har hørt finder jeg dog ret enerverende, så den springer jeg lige over).
Godt, vi roder rundt et sted mellem Avalon og Gloria sidst midt på eftermiddagen. Vi skal have en pejling, inden vi går i panik eller farer vild. Klokken 16.30 er der igen mulighed for, at søge ly for “indsæt vejrlige” på Gloria. Denne gang til art-pop toner fra dansk/iranske Melodi Ghazal. Med sangtitler som “Motivational Quote” og “Fuck The System” lugter det da lidt af noget politisk ladet! Umiddelbart var jeg nysgerrig da jeg læste præsentationen, den slags kan jo være farligt, alt lyder sgu’ godt på skrift på Roskildes hjemmeside. Så lyttede jeg og tænkte “ehhh, mjæææh, hmm”. Så lyttede jeg igen og tænkte “ahhh, jooooooh”. Og nu har jeg skrevet det her, som en anbefaling der nærmest ikke kunne være mere vag… eller på Roskildesk: “… et unikt sted mellem Britney Spears og Rosaliá…”. OK, måske er jeg alligevel solgt.
(Hvis du for længst er gået din vej, så kan du daffe mod Eos, hvor der er svensk synth-pop fra Léon kl. 17.00. OBS: Léon har aflyst og erstattes af den svenske roots/folk-pop kunstner Ellen Krauss. Nå ja, eller få din 90er rap på sammen med hyggeonkel Busta på Orange samme tid).
Målet i for første del af dagen, uanset hvor forvirret jeg får gjort mig selv over hvor meget banjo jeg kan tåle, hedder Avalon kl. 17.30. Her skal der indtages et ordentlig skud futuristisk afro-soul/pop/med mere fra Sudan Archives. Trods navn, og genre indflydelse, gemmer der sig amerikanske Brittney Denise Parks bag navnet og den spraglede musik. Det er anmelderrost, det er hypet og det er rent faktisk ret fedt.
Desværre clasher det tids- og afstandsmæssigt med Indigo De Souza, der går på, på GAIA en time senere kl. 18.30. Det dufter en del af fængende indie-støj, i hvert fald de sange jeg har fået kørt igennem øregangene. Hun skulle dog også flirte med en country klingende lyd på dele af materialet, så jeg ved ikke helt i hvilken retning pilen mest peger her. Et nummer som “Take Of Ur Pants” er dog en fræk lille indie-støj perle, der sagtens kunne lokke mine festivalshorts i rask trav på tværs af pladsen, hvis jeg ikke kan tåle for meget af den afrofuturistiske saft ved Avalon.
Vi er dog ikke færdige med de logistiske sammenstød, for der er nemlig Soul Glo på Gloria på samme spilletidspunkt. Klokken 18.30 står 3 politisk indignerede amerikanere klar til at sende salver af punkede (med blæsere, samples og hiphop stumper) sange om racisme, ulighed og andre uretfærdigheder lige i smasken på dig. Og det lyder reeeeet fedt! Dog ikke for sarte sjæle, der optræder diverse kraftudtryk og politisk ukorrekt sprogbrug (i den gode sags tjeneste, naturligvis!), serveret med en kraftfuld og voldsom lydcocktail. Velbekomme.
Efter sådan en hektisk mavepumper er det måske tid til, at samle lidt kræfter til dagens finale? Roskilde står aldrig stille, men især nu hvor jeg er blevet lidt ældre, er musikpauser nødvendige. Ellers bliver stakkels hoved fyldt for hurtigt. Og så kan man jo lige bruge 2 sekunder på at mærke efter, hvad kroppen har brug for, for der skal snart træffes flere valg.
(I “pausen” tilbydes også fransk soul/pop fra Lous and The Yakuza på Eos og Tove Lo og hendes svenske pop på Orange. Begge dele kl. 19.30).
OK, er man stadig ved Gloria, så er der en oplagt fristelse kl. 20.30, hvor der er punk fra Special Interest. Som med de fleste andre kunstnere på Roskilde, så er det hele ikke lige sådan 1:1. Det ER punket, men ikke på den klassiske vis. Et glimrende nummer som “Cherry Blue Intention” har også noget krautrocket over sin monotone (men stadig tempofyldte) fremdrift. Og så sumper det samtidig på en eller anden måde? Det lyder også køligt og cool, på en tilbagelænet/overlegen måde. Jeg er bestemt ikke uinteresseret!
Der er dog også noget wacky shit på GAIA, nemlig K-pop fra Leenalchi kl. 20.45. Da jeg hørte de første toner, og ikke mindst vokalen, på de to sange fra spillelisten, var jeg ved at få et mindre panikanfald. Jeg vænnede mig dog til det, eller begyndte at kunne rumme det. Det lyder stadig “skørt” i mine ører, men det kan altså også et eller andet. Rytmerne er smittende, pulsen fængende og der er et eller andet dragende ved at vokalen lyder så anderledes end noget man er vant til. Det må være dagens lottokupon i programmet.
Hvis vi leger, at vi har holdt ruten, så befinder vi os ved Gloria efter Special Interest. Det ville være nærliggende, at tjekke popkometen Rina Sawayama på Arena kl. 20.45 ud. Det ER poppet, på en dansabel og ungdommeligt energisk måde. Jeg synes dog, at det emmer af kvalitetsbevidsthed indenfor genren. Og så er hun ikke bange for at låne og inkludere virkemidler fra andre genrer. Et nummer som “This Hell” har en nærmest rocket fremdrift, og noget guitar. Hun har tilmed tilladt sig, at lave en coverversion af Metallicas “Enter Sandman” uden at falde igennem eller få det til at dufte af “Kadashian i en Slayer t-shirt”.
Dagens popfest? Og kunne man have overvejet at give hende Orange frem for Tove Lo, med al respekt for sidstnævnte? Mens Orange i mellemtiden gør klar til Little Nas X, som jeg ikke skal se, skal vi lige finde ud af hvor torsdagen skal køres i garagen.
Et oplagt bud kunne være, at gå anti-pop med Electric Wizard og deres psykedeliske, sumpede doom på Avalon 22.30. Men, dem har jeg set før, og de virker, desværre lidt som årets “nå ja, vi skal vel have et større metalnavn på plakaten, hvad kan vi få?” booking. Og jeg ville ikke engang kalde dem et decideret stort navn. Et ældre metalnavn som dette stikker i den grad ud som en kuriositet på Roskilde Festival anno 2023. Jeg vil ikke direkte sige, at de ikke har deres berettigelse, men det peger mere tilbage end frem. Og stilmæssigt virker de efterhånden lidt malplacerede.
I stedet kan man søge tilbage til Gloira og noget “rave chill” fra Yuné Pinku. Det var i hvert fald sådan, jeg tolkede præsentationen. Da jeg lyttede, blev jeg egentlig lidt småstresset frem for “chill”. I stedet for afslappet er der flere småting, der er lige ved at gå mig på nerverne i lydbilledet. Tænker du alligevel “rave ekstase og chillout”, det er lige mig, så er det kl. 22.30.
“Hvorfor har Roskilde ikke booket Wet Leg?!”, hørte jeg nogle råbe. Jamen, selvom du ikke kan få lige, hvad du ønsker, så har de måske noget der minder om det? Må jeg præsentere: Dry Cleaning, på GAIA kl. 23.45. Knastør postpunk med kvindevokal og nogle ret enkle sange og melodier. Det emmer af coolness, solbriller efter solnedgang og stramme jeans. Det er også musik af den slags, hvor jeg umiddelbart tænker, “det lyder da meget fedt” og efter 2-3 sange, “nå, skal vi høre noget andet?”.
Der er ret langt fra Avalon/Gloria/Arena til GAIA, især omkring midnat, så måske ender jeg bare med at stene lidt rundt og sætte kursen mod Avalon kl. 00.30. Her er der minimalistisk, stram, dansabel og synthet rock fra Prisma. Den dansk vinkel og alt det der. Duoen har haft fart på de seneste par år, og arbejdet sig op med massiv radioairplay af deres singler, de rigtige koncerter på de rigtige tidspunkter og godt, gammeldags knofedt. Sidste år hed den Rising, det var godt nok til en “forfremmelse” til hovedprogrammet i år.
Begår man alligevel landsforræderi og er tåget over til GAIA og førnævnte postpunk, så kan man lige så godt blive hængende i området og smelte ned der. På Eos er der kl. 01.00 mulighed for, at få sig noget såkaldt “urban punk” fra Nova Twins. Det lyder ret hidsigt, og som en aggressiv sammensmeltning af alt fra grime, rap, metal og diverse rockstumper. Jeg ved af bitter erfaring, at jeg nok er ved at være lidt mør, hvis ikke udbrændt, på den tid af Roskilde-døgnet. Men det her kunne da godt være noget, hvor jeg stod små katatonisk på sikker afstand og tog imod de flimrende indtryk.
(Alternativt, så er der selvfølgelig Burna Boý kl. 01.00 på Orange… hvis du gik kold tilbage på modsatte side af pladsen og lige er vågnet op, så er der industrial metal fra Uniform på Gloria kl. 01.45).
Helt rundt på gulvet og skidt tilpas vakler vi videre mod GAIA efter de urbane punkprygl på Eos. For at lukke festen med en varm omgang “tropisk satanisme”. Behøver du vide mere før den er solgt? Nå, klokken 02.15 spiller colombianske Chupame El Dedo op til dans med djævelen. Tropiske rytmer tilsat ond metal leveret af kutteklædte tilbeder af fanden selv. Virker som det perfekte soundtrack at gå i seng på, mens man tager sit liv og valg op til revision.
Hvor mange steder i verden kan man få sådan en bizar blanding af musikalske indtryk i løbet af en dag?! Roskilde i nøddeskal. Jeg elsker dig, Roskilde… Godnat og sov godt, så længe det varer. I morgen, fredag venter endnu en lang og forvirrende dag!
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard/GFR, Roskilde Festival
