”Ermahgerd! Ida Gard har meget på hjerte – og det er ret fedt!”
Elektronisk underlægning under en kvindevokal kunne meget hurtigt få et lidt generisk præg. Men for Ida Gard er det bestemt ikke tilfældet. Gard brænder igennem – både ved at have lidt (digital) overdrive på vokalen, men ikke mindst ved at have nogle tekster, der tydeligvis menes af kunstneren.
Mange, der har lyttet til DR, er nok stødt på nummeret To Drenge, der beskriver to ens børn, der ender med at have meget forskellige skæbner selv om udgangspunkterne er sammenlignelige; skilsmisse betyder tilsyneladende livskrise hos den ene, ikke så meget hos den anden.
Men det fine eller måske endda ufine ved sangen er, at refrænet har præg af klicheer, vi alle fortæller hinanden: ”Bare du overlever, bare gør hvad du kan, bare gør hvad der skal gøres og bliv ved med det til du dør” er temaet og der er umiskendeligt en pegefinger rettet mod samfundet, klicheer, men måske også mod disse drenge. Igen går (helt) fri.
I det generelt pumpede, poppede udtryk er der dog også plads til en rigtig fint, patetisk og rørende ballade i form af Vestre Kirkegård; der fortælles med let overblæst vokal. Det kunne for så vidt have været Annika Åkjær, der havde været både penneførende og udførende på dette fine, lille nummer.
Anderledes gang er der så i Dronninger af Skejby, der igen er et ikke-ukritisk billede af et stykke Århus. Lækkert er det lavet med wauv-kor og en funky, toppet guitar.
Er det misundelse, Gard udtrykker over de solarie-brune piger? Er det en selvrefleksion? Det er i hvert fald meget fint fremført.
Der er hints af Medina-kritikken, hvor man optalte hvor mange gange, ’Medunden’ sang ’jeg’, ’mig’ og generelt refererede til sig selv. Gard er også meget selvrefererende, men med en helt anden form for integritet: Poppunk kalder hun det selv og det er da både oplagt, modigt og naturligt at bruge sig selv som reference… Ja, måske var det tangerende til mobning af Medina i sin tid?
Som popplade fremstår Kan Du Se Mig Nu ikke just dansabel, men man bliver til gengæld kørt godt og grundigt over af den insisterende vokal, der ligger helt ude i pappet, oppe i mixet og ikke levner nogen tvivl om, at der er noget på spil her.
Om det er en nærmest selvbiografisk Den Der Ligger På Jorden, øjebliksbilledet i Dronninger af Skejby – eller den rørende Vestre Kirkegård.
Kunne man have brugt lidt mere dans? Måske, men det er jo op til én selv om man vil lade sig rive med af Lad Os Prøve Igen, der helt i tråd med ovenstående temaer reflekterer om hvor vidt man fremstår narcissistisk, racistisk, navlebeskuende eller noget helt andet i det der svære projekt, der hedder parforhold.
Ida Gard er alt andet end ligegyldigt. Det er pop med vilje, refleksion og in-your-face attitude på en langt mere inspirerende måde, end gangsta-rappers, klassiske popdronninger eller andre, der bærer egoet uden på tøjet.
Og derfor må jeg anbefale Ide Gards Kan Du Se Mig Nu…
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
