I afdelingen for ’små albums med tilsyneladende dybe tanker bag’ finder vi Jaguaren i Skoven. Baghistorierne matcher måske ikke@jaguareniskoven helt@jaguareniskoven sangene, men det faktum står ikke i vejen for en fin, lille plade som dog aldrig brager igennem.
Det er rart at møde Jaguaren i Skoven. Den primært akustisk fremførte musik og den nærmest slacker-agtigt tilbagelænede vokal er bare… Behageligt, håndholdt og troværdigt.
Der er noget klassisk over de dansksprogede tekster – ikke mindst understreget af et virkelig pænt, subtilt mandolin-høvlende cover af To Lys På Et Bord – hvor den samme mandevokal synger flerstemmigt og smager af evighed.
Flere gange er salsa-rytmen brugt – på Storkeleg og på afslutteren og hovednummeret, Kattegat, hvilket blot bidrager til tidløshedsfornemmelsen og den klassiske tilgang.
Der leges også hele vejen igennem og det fornemmes at pladen nok ikke skal tages ALT for alvorligt, når Annie are you OK stjæles i nummeret, Honey Er Du Okay med masser af sær, smølfeagtig effekt på vokalen og i øvrigt ingen anden tekst. Men hyggelig sag med ’svensker-claves’ på klaveret og igen; den her lidt slackede tilgang.
’Kernen’ i pladen er åbneren, Rejsevise, Storkeleg, Fugleburet og afslutteren Kattegat. For her er der tekster, der uden den store metaforik søger at male billeder og stemninger – ifølge pressematerialet fundet og skrevet på et bjerg Andalusien.
Der nævnes også noget om forholdet mellem forelskelse og at elske, men det fremgår simpelthen ikke rigtigt af teksterne på pladen, så det beskriver nok mere sindsstemningen i processen, end værket.
På samme måde er hovednummeret Kattegat til dels rundet af en observation af en spækhugger i Limfjorden – noget, der kun understøttes af lidt reallyd. Et trick, der i øvrigt er brugt flittigt og ganske smagfuldt på pladen.
For selv om det er slacket, lidt dovent ind imellem og bestemt ikke virker til at være en plade, der ønsker at rive verden ned, så er det godt selskab. Men måske også lidt kedeligt?
Jeg vælger dog at glæde mig over, at små plader findes, laves og at kunstnere går til torvs med dem.
Lad dog punken om at råbe og skrige – og lad dog kunstneren om at skrive sine narrativer, som man kan opleve musikken ud fra eller lade være. Jaguaren i Skoven har den store fordel, at hele skidtet kan spilles på en akustisk guitar, og der derfor er rig lejlighed for hyggelige caféjobs, hvor den måske lidt langhårede baghistorie kan udfoldes.
Som plade er det bare hyggeligt, venligt og behageligt. Og så ikke så meget mere.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
