Radar lokkede lørdag aften ind i mørket med tre bulrende bands; Oxx, Kollapse og Tvivler.
For de får fremmødte var der smæk for skillingen og især Kollapse stod ud med en særlig potent koncert.
Oxx
Ca fem minutter efter 21.00 går Oxx på scenen. Tre mand høj møder de os, de lidt færre end 25 fremmødte med et godt slag smadder. Og fra første tone bliver der båret brænde til bålet: Ikke blot laver bas, trommer og guitar en imponerende mur, men publikum rammes også af stroboskop-lys i mørket.
Oxx har jeg set før og jeg kan konstatere, at de stadig har fat i den samme opskrift: Grooves, der brydes op med rag’ede timing-forskydelser og oven på det brøles der godt igennem på den halv-growlende, halv screamende vokal.
Det er ret imponerende med de skiftende taktarter, men giver desværre også til tider fornemmelsen af noget, der er lige konstrueret nok; man skifter taktart fordi man kan – ikke fordi det som sådan gør nummeret bedre?
Ikke at Oxx rammer sådan helt uden for skiven og bliver til math-core, men det er i hvert fald svært for publikum at få noget hår ud at flyve til det.
Oxx virker ikke til at være et band, der al deres dygtighed til trods tager sig selv alt for alvorligt; numre dedikeres til nyligt afdøde – herunder Sidney Lee – og det afsluttende nummer introduceres som en ballade. Uden overhovedet at være det.
Ja, på et tidspunkt introduceres et nyt nummer, og der ironiseres over, at vi iblandt publikum jo nok heller ikke kender de andre numre så godt…
Oxx imponerer, men viser også hvordan en godt konstrueret lyd kan blive udfordret: I flere numre går guitaren fra noget rytme til (i øvrigt oftest tapping) solo, og så bliver lyden i sagens natur lidt ’tynd’.
Når Oxx er brutalt og bastant, leverer bandet i høj grad. Men al den rag’ede rytmik og de lidt utilsigtede skift i intensiteten og meget tekniske soli bliver den generelle oplevelse desværre lidt rodet. Eller måske rettere; lidt svært tilgængeligt, da man som publikum ikke ’bare’ kan stemple ind i et groove, svinge håret og være med…
Kollapse
Kl 22.00 går Kollapse på.
Det er igen et bandt bestående af tre; bas, trommer og guitar. Både bassist og guitarist er udstyrede med mikrofoner og der bliver også brølt igennem her. Kollapse er dog mere groove-baseret og virker generelt også lidt mere tungt end Oxx: Bassen bliver der høvlet akkorder på i perioder og bandet rammer hinanden perfekt i de barrages og breakdowns, der leveres.
Den sidste sætning, der står på min blok om Kollapse er ’Kollapse er fede’ og ja, det er et fedt band. De opfinder ikke det store, men arbejder sig yderst effektivt igennem en genre, hvor der opstår pogo-dans foran scenen og folk nikker aggressivt med på huggene.
Tredje nummer bliver ret ikonisk, da det benytter klassiske tricks med at spille egalt, så bære en helvedes masse gains på næste groove – og gentage. Altså skifte i dynamik – ikke en ny idé, men bare virkelig veludført!
Der benyttes endda backtrack til introer og Kollapse er på den måde egentlig meget ’rent’ inden for genren – men kan også hive et taktskifte ud af ærmet, hvis det lige passer.
Det sjette nummer har netop en 6/8 feeling men er, så vidt som jeg kan tælle mig til – stadig i 4/4: Den slags leg med feeling vidner om overskud og selv om Kollapse måske kan virke lidt introverte fra scenen, så har de publikum med. Vi er nok ved at være en 30-stykker og der nikkes anerkendende rundt omkring på Radar.
Folk, der ikke har set Kollapse, er gået glip af noget: Det er et yderst kapabelt, velspillende og intenst smadder-band, der lyder af mere end de tre bandmedlemmer.
Det er lige dele smadret og kontrolleret – en god koncert!
Tvivler
Og sådan blev klokken 23 og Tvivler indtager scenen. Lidt pudsigt er forsangeren trukket lidt bagud på scenen, hvilket på ingen måde stopper ham fra at være en energibombe, hvor der hoppes, headbanges og – selvfølgelig – udspyes tekster i mikrofonen.
Tvivler har headliner-statussen og at dømme efter Pogo-dansen på de forreste rækker, er det også ventet af de tilstedeværende publikummer.
Det er punk. Det vil også sige, der er høj energi fra start og Tvivlers udskæring af punken er lidt hårdere end den mere klassiske; der kan næsten gå helt Rage Against The Machine i nogle af riffs’ene, men der trækkes også på *BREAKDOWN* => *SMADDER* tilgang og lånes fra de mere ’hårde genrer’.
De danske tekster råbes i hovedet på os alle og vi elsker det!
Men under dette ligger der også et teknisk dygtigt band, der kan producere en sang: Eksempelvis introducerer Gorilla et off-beat groove og der leges med lange introer, egal/gain-skift og breakdowns. Igen må man sige, det er et tight band, hvilket nok især er den røde tråd for de tre bands: De spiller alle super stramt, rammer hinanden imponerende godt og selv om de alle har forskellige grader af kompleksitet i deres musik, er det klart at det er tre bands, der er oven på og kan deres stof.
Tvivler trækker på tempoet og man kan blive helt stakåndet, når man skal følge med i højhastigheden, men forsangeren snubler kun en enkelt gang over ordene – ellers ryger de afsted med den samme hastighed.
Der er også holdning på drengen, og koncerten afsluttes med et ’jeg bor her jo bare’ og et langt, langt rant, hvor ordene næsten falder over hinanden – og det var så det!
Tre gange ca 45 minutter med smadder er en lidt fysisk oplevelse denne lørdag aften på Radar. Fremmødet var begrænset – dog løbende stigende – og det var lidt ærgerligt, for der var noget at komme efter. Men de tre bands spillede i høj grad til dem, der var kommet og parringen af de tre giver mening, da de er ret forskellige men trækker på samme hammel.
Kollapse står specielt ud for mig – nok fordi det er et band, der spiller til genrens styrker og det derfor er ret nemt at ’stemple ind’ i deres effektive grooves og voldsomme æstetik.
En rigtig fin aften på Radar!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
