Home Anmeldelser - Albums & EPer Albums & EPer Ida Wenøe & Samantha Whates: Turn (EP/Anmeldelse)

Ida Wenøe & Samantha Whates: Turn (EP/Anmeldelse)

790
0

Ida Wenøe og Samantha Whates har sammen indspillet EP’en Turn, en fin øvelse i både fængende og følsom folk noir. 

Danske Ida Wenøe og skotske Samantha Whates er gået sammen om at lave EP’en Turn, hvor de dels genfortolker tre sange fra deres respektive bagkataloger og har suppleret den med en enkelt ny sang, af Samantha Whates, ‘Safe & Sound’, som i følge pressematerialet er skrevet som en “følelsesmæssig respons” på en nærdødsoplevelse som Ida Wenøe var ude for i 2021.

Wenøe har vi tidligere i flere omgange omtalt og rost her på siden for sit take på nordisk folk noir, og kender man og kan lide Wenøe’s musik, kan man også roligt springe på her. Samarbejdet med Whates virker, trods det at de primært har indspillet hver for sig i hver sit hjemmestudie, i hver sit land, som en helstøbt helhed.

‘Lyla’, oprindeligt fra Wenøe’s 2015-album Time of Ghosts, åbner albummet, og her folder Whates’ og Wenøe’s vokaler sig smukt om hinanden, på et nummer, der faktisk opbygger en følelsesmæssig resonans hos lytteren trods af sin korte spilletid. Det er også på en måde konklusionen på EP’en, der samlet kun lige runder 14 minutters spilletid, men føles længere – og det er bestemt positivt ment.

Numrene enkeltvis, og EP’en som helhed, formår at bygge stemninger op, fint eksemplificeret af indledningen til ‘Safe & Sound’, der altså fortæller om Wenøe’s nærdødsoplevelse i et biluheld, gennem Whates’ respons. “How quickly life can take a turn/So lucky everyone was safe/Safe and sound”.

Et enkelt dansksproget nummer er der også blevet plads til i form af ‘Underligt Forlegen’, hvor de to vokaler dog flyder næsten lige så sømløst sammen, som på de øvrige numre. Det giver på en eller anden måde sangen et særligt skær i konteksten, at den er på dansk, men samtidig passer den tematisk og stemningsmæssigt fint ind i de to kvinders fælles univers.

EP’en afsluttes med ‘3 Miles Left’, som næsten tyst bygges op, og føles intim og omfavnende. Stemningsmæssigt holder den hjem, men det er som om, den som komposition står en smule mindre stærkt end de tre øvrige numre, måske trækkes en smule for langt? Nuvel, EP’en føles på ingen måde for lang, faktisk vil man gerne høre mere, når tonerne rinder ud.

Det er jo alt andet lige et godt tegn når man gerne vil høre mere. Wenøe/Whates-samarbejdet må da således gerne udbygges videre for min skyld.

Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach

Previous articleMørkt Stof: Mindets Materie (EP/anmeldelse)
Next articleThe Blue Van + The New Weavers, Stairway lørdag d. 19/3 – 2022

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.