Ken anmeldte på fineste vis A Mess’ bidrag til Snapshots of A Wo/Man tidligere på måneden. Men hvordan er materialet, når man renser for denne kontekst? Troels-Henrik giver her et bud – og heldigvis går kontekst og musik op i en højere enhed.
Med et ord kan A Mess beskrives som pige-punk. Det er selvfølgelig potentielt kontroversielt at melde så kønnet ud, når nu EP’en har indgået i et værk hvor netop kønnene udstilles og udfordres. Men ret beset hedder EP’en jo WOMAN.
Og der er smæk for skillingen. Det er upoleret, smadret og vrængende, det der møder lytteren. Men også fedt, fyldt med hooks og stop-and-go dynamik.
Den snerrende kvindevokal tegner et meget præcist billede af no-bullshit attitude og ingen går fri: Første skæring har den poetiske titel ‘Fuck Your Way To The Top’, og hvor vidt det er et statement om at kvinde er kvinde værst, eller en kritik af en unavngiven person, står ikke helt klart. At midterfingeren er løftet stolt, står dog klart. Nummeret er smadret dansabelt og så er vi ligesom i gang.
Og det smadrede, snerrende udtryk tages hele vejen og der skrues bare op: ‘Blame Is A Dye’ siger fuck til tonaliteten og smadrer igennem med et drevent groove. Og afslutteren, ‘Aquarium’, blander endda en knivsspids tyggegummipop i udtrykket og melodiføringen. Uden at det som sådan føles formildende.
Inden da skal vi dog omkring ‘Binging’, der nærmest har spoken word strofer, men et ganske catchy refræn. Og ‘Champagne’ benytter også i høj grad nærmest fortællende vokal, hvor der indikeres at det faktisk også er lidt kedeligt eller mondænt på toppen, når man nu har – øhm – fundet vejen derop.
Der er ingen tvivl om, at A Mess har vundet god genklang med kommunikationen omkring projektet: Et feature på både DR og Gaffa med baggrund i en voldtægtshistorie, engagement i ovennævnte kunstprojekt og masser af positive kommentarer alle steder fra.
Renser vi for al denne kontekst (hvilket ret beset er en lidt kunstig øvelse), står der en rigtig fin punk-EP tilbage.
Der er nok melodisk gods til at det er fuldt forståeligt at ‘Aquarium’ har fået airplay på P6 Beat. Det kunne et par af de øvrige numre for så vidt også godt få. Der er dog også i høj grad tale om et skoleeksempel på, hvordan musik også skrives ind i narrativer i dag og ikke ’bare’ fremstår i sig selv.
På den konto kunne man frygte, at WOMAN blev for meget form og for lidt indhold.
Det er dog ingenlunde tilfældet, da værket i sig selv fremstår ganske fremragende, forfriskende – men også uden de samme kalorier, som den omkringværende kommunikation fordrer.
Dermed går tingene rigtig fint hånd i hånd og supplerer hinanden.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
