Ingen har gavn af, at musik er unødvendigt svært at spille. Mørkeblødts Lyst Mørke, Rar Uro slipper dog ikke fra at bandets brug af digitale vokaleffekter får projektet til at fremstå billigt og letkøbt.
Det starter egentlig fint ud med ‘Drøm’, der på en god dag kunne være et fyld-nummer på en Peter Sommer-plade. Og der er tydeligvis tænkt over at der skal leges med sproget og timen hos Mørkeblødt.
Men samtidig er åbneren også det musikalsk bedste nummer og ikke rigtigt værdigt til en hit-status.
For så vidt går det også fint med at skrive underfundige tekster; “Hvorfor er hud så følsom / når du mærker, du er ensom” går refrænet i ‘Dybden I Blå’, og det er en sjov, lille og interessant betragtning og tekstvending. Men! Nummeret er noget forfærdeligt designer-pop bras, med elektroniske beats, doven-soulet vokal – som så er sovset godt og grundigt ind i post-producerede digitale effekter.
Der er egentlig ikke noget i vejen med at synge lidt dovent. Eller at lægge effekt på vokal. Men her gør det det modsatte af at gå op i en højere enhed og ender med at være ret ødelæggende for den ellers fine tekst-tanke.
Og det skal helt klart være den største anke mod Lyst Mørke, Rar Uro: vokaleffekter og digitale beats kommer til at fremstå billigt, plastik-agtigt. Det bidrager i hvert fald ikke positivt til udtrykket, og så kan man kun undre sig over, hvorfor man har taget det valg at lægge så meget effekt på og i øvrigt tilføje det mere maskinelle udtryk.
Tag ikke fejl! Digitale effekter er såmænd ‘bare’ et instrument, der kan bruges godt eller skidt. På den måde sender afslutteren, ‘Afskedsdug’, tankerne i retningen af Imogen Heaps fremragende ‘Hide And Seek’. Men understreger også, at der er lang, lang vej for Mørkeblødts forsøg her til at nå den slags klasse.
Pladen får mig især til at overveje hvordan stile danner mode: Den upressede, let dovne, og blandt de første til at bruge den, særegne, mandevokal er åbenbart ‘in’ for tiden og vi ser en del dansksproget musik levere på denne vis. Og meget få formår at gøre det rigtig godt. Mørkeblødt vælger så at tilføje digitale effekter – det skulle de nok have ladet være med.
Jeg ville egentlig gerne anerkende at der på visse numre er tænkt i både tekst og melodi: ‘Tænker På Dig’ har et stadion-inviterende omkvæd. ‘Vi Danser’ har fire slag i gulvet. ‘Drøm’ har et Sommer’sk flow. Og ‘Nøgent Jordbær’ driller med sin time.
Men for alt det, der er tænkt over, så bliver leveringen decideret kedelig, cellofan-plastisk og overfladisk. Den dovne vokal trækker i en kedelig retning. Og effekterne løfter ikke.
Der skal selvfølgelig nok være dem, der køber ind i idéerne her. Fra dette skrivebord bliver Mørkeblødts sprogligt underfundige, for så vidt ambitiøse projekt totalt uforløst i billige effekter.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
