“En demonstration af et par absurde lyde på et lo-fi keyboard” kunne være en god beskrivelse af IT’S ALL NOISE. For lytteren lyder det ikke til, at der er gået meget tid til produktionen af de to numre på EPen. Og de lovede rejser udebliver.
Noise – og for så vidt soundscapes – er noget underligt noget. De kræver tid og lytteren skal oftest selv tilføre mening. Prefix Suffix har på IT’S ALL NOISE enten været uhørt doven eller har fortabt sig ned i et kanin-hul, hvor der end ikke kom underlige the-selskaber ud af besøget.
Der er to enheder på IT’S ALL NOISE. Jeg ved ikke, hvor lang tid, det har taget at lave hver, men jeg er ret sikker på, at der med relativt lethed kunne laves en eller to lignende enheder dagligt, hvis man har en computer eller en optagemaskine af anden art. Den kunstneriske værdi er dermed til at overse.
Associationer er som bekendt frie. Det redder projektet fra 0 stjerner, men også kun lige nøjagtigt.
Den første enhed lyder som hvis man havde taget et analogt TV, stillet det mellem to kanaler – og så sat den lyd ned i tempo. Den eneste afbrydelse er lidt digitale blops og blips. Skal jeg tænke kreativt, kunne det også have været lyden af et par kødløse skeletter, der boller på et bliktag, mens det regner. Sølle!
Anden oplevelse, vil jeg tro er blevet til ved at nogen har sneget en mikrofon ind i et maskinrum på et tankskib eller lignende, hvor motoren så kører derudaf på et omdrejningstal mellem 1.100 og 2.200 (jeg er her ikke ekspert). Men hov? Det monotone lydtryk afbrydes flere gange – måske endda rytmisk? Meh. Det kunne lige så godt have været en fejl i den fil, jeg har fået til gennemlytning.
Begge enheder varer ca 20 minutter og jeg har prøvet at cykle til det (det bliver man langsom af!), lyttet til det med lukkede øjne og virkelig prøvet at finde ét eller andet i det. Og konklusionen er, at jeg nok havde fået mere ud af et par noise cancelling hovedtelefoner i det samme tidsrum, som at prøve at lytte til dette bras.
Ja, jeg skrev lige, at stilhed er bedre end IT’S ALL NOISE.
Der findes kunstnere, der har udstillet en farve. Og der findes musikere, der synes at det er kunst at justere på filtre på gamle synths. Prefix Suffix har her dog lavet noget særdeles uinspireret, hvis eneste ’kvalitet’ består i at prøve at trække på monotoni. Og så er stilhed bedre.
Vi er en musik-blog. Vi beskæftiger os helst med rock og metal. Det her? Det lyder som en alt for lang demonstration af en virkelig dårlig noise-pedal.
Kære Prefix Suffix. Kom igen, når du rent faktisk vil lave noget, der ikke bare med små variationer kan udgives under ny titel i morgen. Eller nok så vigtigt: Når du begynder at lave musik. Og så har jeg vist brugt mere tid på denne anmeldelse, end PS har brugt på at skabe IT’S ALL NOISE.
I pressematerialet blev vi lovet at blive taget på flere rejser og advaret om monotonien. Rejserne er udeblevet og monotonien er ikke undskyldt bare fordi du har skrevet det… Det er piv-ringe.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
AHHAHAHAHAHHAHAHAHAHAHAHHAHAHAHAHHA!
It’s all noise anyway.
ingen værdsatte Vincent van Gogh i hans levetid.. siger det bare.
Så, siger du, at musikeren eller anmelderen bør skære øret af sig selv? For kunne se begge dele ske. Af forskellige årsager.