Dingeling, der er nye (gamle) singler! Repeat er tilbage fra juleferien, men det er singler fra slutningen af 2020, der præger denne første udgave i 2021, hvor der er blevet lyttet til The Entrepreneurs, Bror, Gurli Octavia, Firs, Annette Odiemer og Halvbror.
Ja, der er jo lidt hængepartier fra sidste år. Jeg har tilladt mig, at sorterer alle julesingler der landede i indbakken i lsut-november og i løbet af december fra, så vi kan få indhentet det forsømte hurtigst muligt.
Der går dog nok lige til udgangen af måneden inden vi når til 2021 udsendte singler, men det kommer forhåbentlig til, at passe med at der ikke udkommer sååååå mange nye sange på denne tid af året. Normalt. Er tingene ved at være normale igen? Nå ikke… nuvel, det betyder også, at På Repeat-listen lige holder lidt længere ferie, inden den sikkert vender tilbage udhvilet og klar til, at starte fra nul og blive fyldt op med 2021-musik.
Op op og afsted, tilbage til slutningen af sidste år!
The Entrepreneurs – “Cinnamon Girl”
Er det Neil Young?! Nå, næh, OK, The Entrepreneurs har ladet sig inspirere af The Beatles “I’m So Tired”, og er et hverdagspoetisk mini-portræt af en nybagt familie, forsanger Mathias Bertelsen forklarer:
“’Cinnamon Girl’ er en sang til min datter. Den handler om den kæmpe omvæltning det er at få et barn. Egoet får et tiltrængt knæk, der er en masse ting man må give afkald på, og pludselig tager det tyve minutter at tage sko på. Men det er sgu okay. Det er det hele værd,” fortæller Mathias Bertelsen. “Det er faktisk en gammel instrumental fra en studiesession, vi havde for flere år siden, hvor vi ikke kunne forløse sangens potentiale. Den har dog hele tiden ulmet i vores bevidsthed, og det var en kæmpe tilfredsstillelse, da vi knækkede koden.”
Kanelpigen! Ud over titlen er der ikke det store tilfælles med navnkundige Onkel Neil gamle traver. Måske roen? Det er en stille og roligt brusende sag, med nogle brusende klangflader, der på meget nede-på-jorden beskriver hverdagen i hvad der lyder som en en typisk børnefamilie. Børnene får tilmed en stemme i glimt med noget diskret og stemningsfuld kor.
Ellers lyder det som om vi indledningsvis befinder os ved morgenbordet. Der er efter et længere indløb, hvor det alt/støj-rockende nummer får lov til både at trisse i gang, blusse lidt op og finde et naturligt, roligt semi-dvask leje, dækket op med æg og grød og en skefuld sukker på noget af det. Nå ja, og kanel. The Entrepreneurs holder af og beskriver her hverdagen. Det kan måske lyde lidt banalt, eller måske endda trivielt, men som en hverdagsbeskrivelse og dagligdagsscene beskrever i lidt atypiske rammer, som et 90er klingende rocknummer, så fungerer det egentlig overraskende godt.
Der er ikke de store, voldsomme musikalske udsving, men lige nok temperament og opblusning i korte passager til, at hverdagen her aldrig bliver grå og trist. Der lurer, trods morgenroen, en eller anden underliggende, hvis ikke uro, så da puls, som giver sangen noget dynamik og fremdrift. En sød sag med lidt bid i form af den musikalske kanel, som viser nye sider af den eksperimenterende trio, der ikke er bange for at afsøge nye veje. Sidst jeg hørte en single fra gruppen var den en strukturelt og lydmæssigt ret eksperimenterende sag. Det her er anderledes afmålt og tilbageholdende – hvilket bestemt klæder dem.
Konklusion: Man kan ikke beskylde The Entrepreneurs for, at stå stille. Det er som om de hele tiden bygger ovenpå deres lyd, twister en lidt og ikke er bange for at afprøve andre veje. Det her er ikke en blindgyde, men det er dog en artig lille overraskelse og et dristigt valg, som en single og smagsprøve på fremtiden.
Bror – “Tæv Igen”
“læg dig ned
så får du tæv igen
jeg lægger mig
læg dig ned
så får du tæv igen
jeg bløder ud på din hånd
for en hånd kan meget mere end ord”
Pressemateriale er der ikke meget af i denne omgang fra Bror, der i stedet har sendt teksten, som I her fik et uddrag af. Det kan lyde lidt aggressivt og voldsomt, og der er da også noget bid i “Tæv Igen”. Men også en poppet kant og sensibilitet, især i det ret iørefaldende omkvæd. Ellers befinder vi os i det rockede hjørne, med godt med støj på brormanden ovenpå et ret maskinelt beat.
Det giver det lidt et skær af noget… hmm… dansksproget 00er indie/rock? Sammenholdt med vokalen, så sendes min tanker i retning af en lidt mere bister, mindre poprocket version af et band som Sterling? Jeg ved ikke, det er måske bare mig?
Anyway, det har et rigtig godt drive, det her. Fremdriften i kombination med de flossede kanter, giver et nummer, som flyder ret effektivt derudaf, men lige når at rive og flå lidt på vejen, så man man både får lidt rifter og smurt øregangene på samme tid. Skal man kritisere noget, så er det måske at sangen i bund og grund er temmelig enkelt og en kende monoton i sit udtryk. Det er ikke nødvendigvis et problem, eller en svaghed. Keep it simple, er ofte en god fremgangsmåde og et mantra mange burde have i baghovedet, men det gør også, at der måske ikke er så meget kød på nummeret – endsige så meget at sige om det.
Enkelt, effektivt og umiddelbart, men måske lige lovligt hurtigt fordøjet.
Konklusion: smager det så af mere? Ja, ja det synes jeg faktisk det gør. Det er heller ikke en dum evne single!
Gurli Octavia – “X-Ray”
I slutningen af januar udkommer der nyt album fra Gurli Octavia, den tredje singleforløber udkom op til jul. Om “X-Ray” lyder det blandt andet:
I en organisk, håndspillet og storladen stemning sætter Octavia på sin nye single røntgenlys på hjertesorg. Teksten vender rollerne om, og Octavia forestiller sig, hvad eks’en ville have lyst til at sige om deres forhold. En stærk selvrefleksion over ikke at have været den kæreste, man ønskede at være. Men det er også en håbefuld sang, som søger forløsningen – og byder på en sjælerensende trompet-solo!
“2020 er virkelig udfordrende for os allesammen, men for mig har det også været et år, hvor jeg har fundet en vej til at hele min sorg og komme ud af nogle meget selvdestruktive vaner. Sangene på albummet er skrevet i ekstremt følelsesladede sindsstemninger, så jeg ser dem faktisk klarere nu, end da jeg skrev dem”, fortæller Gurli.
OK, der er et par måder at anskue “X-Ray” på, i hvert fald for mig. Det er skide godt sangskriverhåndværk. Vi kommer gnidningsfrit fra A til B og slutteligt C, med en elegant og friktionsløs opbygning og overgang, samt et ret iørefaldende og indbydende omkvæd, som man straks kan nynne med på. Inden vi må slut stiger op mod himlen sammen med sangen og noget trut i trompeten, som emmer af varme, opdrift og luft under vingerne.
Men, det er også en sang som emmer af meget sikker og konservativ sangskriverhåndværk, hvor en velkendt opbygning og formel følges og ikke udfordres i nævneværdig grad. Jeg ved hvor vi skal hen indenfor de første sekunder og sangen følger til punkt og prikke en forudsigelig ABC, som kunne være taget direkte fra en manual for sangskrivning. Omkvædet er sådan set ganske catchy, og dens akutte genkendelighed gør, at man straks føler sig tryg. Men der er ikke meget der udfordrer, hverken her eller i resten af den ellers meget flot eksekverede sang. Overrasker det varmblodede trut mod slut? Egentlig ikke, jeg vil ikke sige, at jeg kunne se den komme fra lang afstand, men når den dukker op virker det som en logisk konklusion og et velkendt “trick” – om man så synes, at lige netop dét gør noget, må være en smagssag.
Jeg er altså både varm og lidt, om ikke kold, så i hvert fald indifferent overfor Gurli Octavias poppede singer songwriter single. Det er et af de kuriøse tilfælde, hvor man i bund og grund ikke kan sætte en finger på udførelsen. Men det bliver en del af “problemet”?
Konklusion: Jeg kan lide og ikke-lide sangen. Det er godt håndværk og velsunget. Men også forudsigeligt og for mig en kende låst i en formular. Her sprænges ingen rammer, men rammen er samtidig også meget elegant og pæn… Lad os kalde det… uafgjort.
Firs – “Showet For Evigt”
Firs er på vej med EP nummer to, der skulle lande her i begyndelsen af 2021. Første smagsprøve herfra er samtidig titelsangen. Om “Showet For Evigt” lyder det:
“Når de i grunden ret ligegyldige hverdagsproblemer blæses op på et interstellart niveau, og når kloden nærmer sig sit smeltepunkt, og vi som rotter i kolonner modvilligt forlader skuden, mens det hele mest af alt minder os om billedet på et dysfunktionelt parforhold. Når vægelsindet burde negligeres som det første af alt negligerbart, fordi det intet andet fører med sig end smerte, ulykkelighed og langsom død. Showet For Evigt hamrer ud af pappet i et tragikomisk “should I stay or should I go”-dilemma om menneskets vægrende tilgang til livet. Og enden på det. Fra det ligegyldige hverdagsplan og helt ud på galaksens spiralformede skråplan”.
Umiddelbart mangler der måske lidt mere ko-klokke efter indledningen? Ellers går det over stok og sten på denne velsmurte nye single fra Firs, der trods det… 80er klingende bandnavn ikke udelukkende trækker på de efterhånden forventelige og obligatoriske dansksprogede navne, der i større eller mindre grad havde deres storhedstid i det årti.
Det er sådan en god omgang “all round universel” poppet rocklyd Firs har gang i. Hvor den energien, som gennemstrømmer det tempofyldte nummer fra start til slut, har noget punk-rusket over sig, imens klodens forfald og et parforholds opløsning går hånd i hånd i den fine tekst, der leveres med samme rastløse energi og et lurende vanvid, som resten af nummeret. Der er noget meget insisterende og små-manisk over Firs, der lyder som om der spilles og synges med åbne, udspilede øjne og piblende sved på panden.
Et nummer som dette, med sit ganske fængende omkvæd, den smittende kraft og energi og bandets klang, som både er lidt tilbageskuende, samler op på nogle tråde af rockhistorien og samtidig ret nutidig, har noget som man ikke kunne udelukkes ville have en chance på eksempelvis P6. Jeg ved ikke, om sangen måske lige mangler det allersidste krydderi, das gewisse etwas, som tysken siger?
Konklusion: Alt i alt en ret overbevisende single fra Firs!
Annette Odimer/Love Your Way – “Nordlyset”
Så skal vi have et stykke med tænksom og eksperimenterende popmusik fra Annette Odimer – Love Your Way, der også blander lidt jazz og andet godt ind i musikken.
Og det er en lidt atypisk single det her, i hvert fald i den forstand, at det er en længere, svævende og drilsk sag. Der bliver tænkt og spillet lidt udenfor rammerne her. En sang, der hele tiden virker som om den er lige på nippet til, at falde fra hinanden. For så, at træde væk fra kanten, finde tilbage til sin bølgende, hjemsøgende melodi. Lidt som et stort, gammelt træ, der står og svajer og knirker i stormen, mens blade og grene rasler af – men stammen holder og giver ikke efter.
Odimers lyse og flotte vokal bølger med, stiger og falder, kommer tæt på og fjerner sig igen i takt med at musikken også skiftevis udvider sig og trækkes sammen. Den skal nok lige have et par lyt for rigtig at bundfælde sig, det er det stille drama, der spilles på her. Armbevægelserne er umiddelbart rolige, men alligevel ganske dramatiske og voldsomme, når man stille og roligt suges ind i det atmosfæriske nummer, gribes af stemningen og får fat i sangens puls.
Ro og uro følges ad sangen igennem, hvor man måske kun savner en eller anden form for klimaks mod slut. Men det er ikke den slags nummer, vi befinder os i et musikalsk univers, hvor peaket ligger i antydningen.
Konklusion: Som single er det en lidt krævende og udfordrende sag, der nok skal tiltale Odimers publikum. Det er egenrådigt og særpræget, og spiller efter sit eget sæt regler.
Halvbror – “Pøbelvælde”
Halvbror gik tidligere under navnet Weile, hvor vi også har anmeldt/omtalt dem et par gange. Weile er familienavnet, men nu kalder konstellationen sig for det måske lidt mere mundrette og relaterbare Halvbror. Nyt album er på vej:
“Det meste af albummet præges af en munter tone i sproget, akustiske guitarer og brugen af percussion, men på den nyeste single, “Pøbelvælde”, laver elguitaren og forvrængede vokaler passende ridser i lakken, og tonen er mere dyster. – Der er så mange tunge skyer over landskabet, ja over verden, i disse år: Radikale politiske strømninger, klimakrise, pandemi og så videre, og det kan få politikere og demagoger til at tale til det laveste i mennesker, men nogle gange kan man komme til at fortryde, at man har vækket folkedybet, siger Nicolai, og det er det, vi advarer imod. Hunden kan finde på at bide den hånd, du fodrer den med”.
Skulle jeg sætte et enkelt prædikat på “Pøbelvælde”, så ville det nok være noget i retning af “protestsang”. Det har måske en lidt negativ ladning eller støvet konation for nogle, men så lad os opdatere det til “moderne protestsang”. Selvom der nu er noget lidt gammeldags, eller skulle man bruge det mere neutral klingende “klassisk”, over Halvbrors håndspillede folk-rockede univers.
Det er sgu’ tilmed en ganske hæderlig sang halvbrødrerne har fået flækket sammen her, der indledes med nogle ret fine formuleringer og billedskabende linjer:
Jeg har egentlig ikke lyst til, at tænke meget på det
alt det crazy shit der foregår
Det føles som om en hær af orker, er på vej mod vores borg
Prøv lige at hør’, hvor det suser i hækken, det har regnet en uge i træk
Det er ikke ligefrem Dylans hårde regn der falder, men den er sikkert ikke langt væk
For det trækker langsomt op hos Halvbror, “a hard rain’s a gonna fall”, men det er jo os selv “åbnet op for pøbelvældet”. Hos Halvbror er det både håndgribeligt og forståeligt, men stadig så tilpas vagt formuleret, at du som lytter selv kan putte lidt mening i teksten og mellem linjerne. Det bliver, heldigvis, ikke for lyrisk fundamentalistisk og parole-præget. Selvom man ikke efterlades i tvivl om, hvor Halvbrors sympatier ligger.
Musikalsk er det lidt vindblæst og råt ude på de folkemusikalske sletter, Dylan spøger i teksten, mens Onkel Neil og hans rustikke rock, når han er i det akustiske hjørne, gør ham selskab i den musikalske del af “Pøbelvælde”. Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om, om jeg er den store tilhænger af vokalen og især dens klang. Der er vist leget med lidt forvrængning, eller en effekt af en art, hvis tone ikke rammer helt plet for mig. Men det er ikke decideret ødelæggende for min oplevelse.
Konklusion: Ret stærkt nummer med noget på hjertet. Man fornemmer harmen over tingenes tilstand hos Halvbror, der dog ikke lader sig rive med og forfalder til billige tricks og for tydelige vink med den poetiske vognstang.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Sarah Buthmann, Gurli Octavia pressefoto
