I et meget specielt felt mellem poppens umiddelbare banalitet og musik med dybere integritet opererer She’s A Sailor på Do You Want Us To Play? Pladen er i særlig grad et ’færdigt’ produkt, som dog savner tekster der kan matche levering og produktion.
Centralt på Do You Want Us To Play? står en stærk vokal, som sender tankerne i retning af britiske bands mere eller mindre inden for (post)britpop-skiven. Keane, Starsailor og måske endda på et par numre Coldplay høres i både dygtig produktion, vokal og nok også et langt stykke hen af vejen i tilgangen. For pladen er så afgjort et popalbum med melodiske hooks gallore, lækker instrumentering og en hel del tricks i bogen.
Pladen åbner med ‘Do You Want Us To Play?’, som er en beskrivelse af et omrejsende tivoli – et tema der går igen flere gange på pladen, uden decideret at være gennemgående. For der er en vis spredning over de 11 numre. Stærkest står balladen ‘For You’, der falder som tredje nummer.
Med let lidende og smagfuldt disponeret Starsailorsk vokal leveres en relativt banal kærlighedssang med det underfundige forhold, at strofer og stort set alle andre stykker er stærkere end refrænet. Men de strofer? Det er dælme godt skrevet melodi-arbejde og hvor jeg lyn-hurtigt får nok af Starsailor så er det her bare virkelig vel fremført.
Ja, der findes måske endda et parallelt univers, hvor netop dette nummer når popularitetsniveauer med Sabyas ‘The Moment You Sleep’?
Det ER jo min kæphest, men jeg må altså sige, at der også skal tages stik på vokal og produktion for at kompensere for teksterne. De er bare ikke voldsomt gode – men bliver leveret rigtig fint. Fraværet af af rød tråd med et par numre, der klart hænger sammen i freakshow/cirkus-metaforik og så en masse andre retninger skaber et lidt rodet indtryk.
Men hey! Der er egentlig ikke noget i vejen med en fortælling som den i den næsten tyggegummi-poppede ‘All I Wanna Do Is Dance’, som handler om ung, stor kærlighed, hjertekvaler og et ønske om bare at danse. Det virker dog ikke som om det er tænkt i en middelalderlig forståelse…
Men hvis jeg slår den del af min hjerne fra, hvor tekster lyttes og analyseres, så må jeg bare erkende at det er en voldsomt lækker plade, She’s A Sailor har begået. Lækre strygere, uden at det bliver for meget. En sanger, der kan synge – rigtig tydeligt bliver det på en stille ballade som ‘Panic Attack’ – og et band, der spiller voksent. Og lyden virker ’færdig’. Vi får alt mellem demoer og dyrt producerede og masterede plader ind, og på dén skala er … helt klart i den ende, hvor der ikke er en finger at sætte på lyd, gennemtænkthed i musikken og afklaring af idéer. Det alene gør pladen værd at lytte til – også selv om jeg nærmest i beskrivelsen har defineret begrebet ’dad rock’.
Jeg så for nogle år siden She’s A Sailor live og var helt betaget af bandet. Betagelsen består i et vist omfang stadig, men hvor ville jeg dog ønske, at der i bandet også fandtes en gudbenådet ordsmed! Så havde She’s A Sailor haft potentialet til at skrive klassikere.
Men man når virkelig langt med en lækker produktion og en sanger, der kan synge. Og ikke mindst levere!
Jeg bliver ved at vende tilbage til ‘For You’, som er et stærkt, stærkt nummer men som også bliver lidt ikonisk for pladen: For der er mange virkelig, virkelig gode kvaliteter. Og så alligevel lige en sten i skoen via henholdsvis tekster og et mindre stærkt refræn.
Når alt det så er sagt, så har She’s A Sailor et meget højt niveau, der virker til at være i international klasse. Jeg håber stille, de kommer med på et soundtrack på ét eller andet populært, for det ville på én eller anden måde være meget passende at den form for musikalsk kvalitet blev drevet frem.
Vil jeg finde Do You Want Us To Play? frem igen? Ja, sgu! Det er en god plade, der emmer af voksen-pop og god levering. Og der er et par virkelig gode numre. Men finder jeg pladen frem igen, vil det stadig være med en vis fortrydelse over, at teksterne, trods alt, ikke er bedre.
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
