The Millennials leverer guitarbåren indie-rock med masser af drive og solide melodier, men ikke helt så meget variation, på Building the Divide.
Da jeg begyndte at lytte til The Millennials’ EP, Building the Divide (som udkom sidste år, men som vi er først er nået til nu), blev jeg mindet om et eller andet. Men lige præcis hvad, var svært helt at sætte fingeren på. Der er noget 00’er indie rock over bandets lyd – af en eller anden årsag dukkede The Kissaway Trail op som reference, uden det på nogen måde er 1:1.
Nuvel, det er garanteret skideirriterende som band at få skudt alle mulige sammenligninger i skoene i anmeldelser. EP’en starter godt med ‘Remember’, der både kommer godt ud over stepperne samtidig med, at det har en åben og fyldig lyd. Det grænser til noget storladent, uden det bliver decideret svulstigt, det er velproduceret og guitarerne klinger fint.
Der er blæs på synths’ene ind i mellem på den efterfølgende ‘Shaking Love’, der også cykler afsted tempomæssigt, og også har fat i den lange ende melodisk. The Millenials er i det hele taget dygtige til, at skrue rocksange sammen, der både har tempo og melodiøsitet.
Trommerne driver ‘The Divide’ afsted i sådan et ud-over-vidderne lydbillede, hvor man kan få fornemmelsen af at køre ud under åben himmel med kalechen slået ned med retning mod horisonten. Der er også en fyldighed i udtrykket på ‘No More Wine’, der langsomt bygger op mod en forløsning, der aldrig helt for alvor kommer.
Til gengæld får vi ‘Walk This Road’, der fortsætter i sporet fra EP’ens første tre sange. Det er igen velfungerende skåret, men det er først mod slutningen jeg føler sangen for alvor træder i karakter med en egen karakter, der skiller den lidt ud fra EP’en i øvrigt.
Der kommer lidt ekstra knald på tempoet på afslutteren ‘Never Walk Alone’, der ellers også rummer mange af de samme kvaliteter, som resten af EP’en – og de samme begrænsninger. ‘No More Wine’ bliver dermed det eneste nummer, der piller en smule ved den, medgivet, effektive formel, The Millennials holder sig til det meste af tiden. Den fungerer også i det store hele godt for bandet, men selv på en EP med seks numre, begynder monotonien at snige sig ind – jeg kunne i hvert fald godt ønske mig, at der var lidt større variation i mellem kompositionerne, men det være der bliver plads til det på et album.
Jeg kan sagtens forestille mig airplay på P6 BEAT eksempelvis til flere af numrene på Building the Divide, men det sætter sig ikke de helt store spor i mig som lytter, ud over at det er vellavet, solidt og fint skruet sammen. Det er bestemt heller ikke et dårligt sted at starte som band.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
