Home Artikler RF ’20: Roskilde 2020 på Shuffle 1

RF ’20: Roskilde 2020 på Shuffle 1

2297
0
Vampire Weekend i aftensolen

Det lange tilløb er i gang, Roskilde Festival kan anes ude i horisonten, selv her i en grå og blæsende tid. Vi har igen i år trykket på shuffle knappen og set hvor den landede i programmet…

Edit: nedenstående er skrevet inden landet begyndte at lukke ned, om sommerens festivaler inklusive Roskilde er reelt i fare for ikke at blive til noget må den kommende tid vise. Indtil videre forsætter vi som om alt kommer til at forløbe som planlagt.

Yes, det er en gentagelse af den bragende succesformel fra sidste år. Eller i hvert fald en gentagelse! Konceptet er det samme og nogenlunde enkelt og har man Spotify kan man selv lege denne lille leg derhjemme, eller på farten, hvor man nu lige har tid.

Kort og godt går det ud på, at jeg har fundet Roskilde Festivals officielle spilleliste på Spotify, ikke for at reklamere for den streaming tjeneste men det er nu lige min foretrukne. Jeg trykker shuffle og lytter til det nummer den lander på og forsætter derfra. Der føjes jævnligt flere kunstnere til plakaten, så der kommer flere artikler som vi rykker nærmere sommerens festival. Lander jeg på en kunstner jeg har været omkring før, trykker jeg “next” og shuffler videre. Lander jeg på noget, som umiddelbart lander FOR langt fra noget jeg kunne finde på at dække under festivalen smutter jeg videre.

Pointen er, at danne sig en form for forhåndsindtryk, falde over nogle navne jeg ikke kender og få en idéen om, hvad der skal dykkes ned i inden festivalstart. En art smagsprøve på den bugnende Roskilde buffet.

Tryk… Den blegeste knægt i rummet aka The Whitest Boy Alive med “Fireworks” blev vores startsted. Hmm, det er jo ikke helt ukendt territorium, eftersom norske Erlend Øye og co har været on/off aktive med bandet siden 2003. I perioden indtil 2014 ubrudt og siden mere sporadisk. Faktisk har indie-popperne kun udsendt 2 studiealbum, det seneste helt tilbage i 2009, men Øye har jo også været en travl herre i andre musikalske sammenhænge. Æh, det er hvad det er, ik? Det har lidt en 00er “duft”, som jeg ikke altid har det lige godt med og medmindre der udkommer nyt inden festivalstart virker det også lidt som en nostalgi booking til P6 segmentet. Fred være med det, men jeg dribler vist videre…

Angel Olsen, hun står til revanche efter hendes koncert en regnvåd eftermiddag i 2017 blev snakket ihjel af respektløse knævrehoveder, der søgte ly for regnen. jeg kan meget godt lide hendes singer songwriter univers, men hun gjorde måske heller ikke sig selv en tjeneste ved, at spille et lidt døsigt sæt den dag. Sådan virkede det i hvert fald og nummeret her, “New Love Cassette”, fra hendes All Mirrors plade fra sidste år er også et nummer der kræver ro og fordybelse og sagtens kunne bliver snakket i stykker! Det er måske en af svaghederne ved det her her playliste shufflen, der er kun ét nummer pr. kunstner, så der er én chance for at gøre et indtryk… Og den bruger T(L)C til at skrue tiden 20 år tilbage og leverer deres slut-90er (og et af deres sidste hits?) “No Scrubs”. Det minder mig om et teenage pigeværelse i Tønder i 1999… hun sang “No Scrubs”, men havde da mig? Joke’s on her!

Videre, jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om den her TLC booking, så jeg trykker “next” inden jeg begynder at overveje at stalke hende der fra Tønder på Facebook. “Pari” med Fartuben… Faratuben? Vi er vist på det afrikanske kontinent her med dansende, varme toner, der går lige i de blegfede Elvis-skinker, på den der cirklende, bløde måde. Aha, det er traditionel, malisisk bobomusik, klart, som er “festlig og dansabel”, afslører min første research (aka “kig på Roskildes hjemmeside”). Spilledagen er endnu ikke fastsat men den her kunne da godt få et kryds på kortet som en mulig udflugt, hvis man lige trænger til noget afveksling!

Så lander vi på Lydmor, al respekt for hvad hun har opnået, står for og prøver på, at kæmpe for med hendes musik og optrædener osv., men det er simpelthen svært for mig at lytte til hendes elektroniske pop. Det grunder delvist i massiv eksponering på P6, hvor hun på et tidspunkt var gæst i samtlige deres programmer, ud over numrene der var i heftig rotation, sådan virkede det i hvert fald. Og så synes jeg musikken er kedelig. Ja, kedelig, et fy-ord forbeholdt folk der ikke kan finde på noget klogere af sige. Skyldig! Nummeret “Dim”, som er på spillelisten her, ændrer ikke det indtryk. Tværtimod. Det er ikke for mig, så lad os se hvad shufflen nu lander på…

Youth Code med “For I Am Cursed”, hmm, titlen lyder da lovende. Hov, hvad pokker har vi her, det lyder da meget lovende, det her?! Vred, forvrænget kvindevokal og en mur af maskinel/industriel støj ovenpå en synth/electro-poppet melodi? “Industrial duo bygger kaos ud af maskiner og vrede”, står der på Roskildes hjemmeside, mens spilledagen er offentliggjort til lørdag. De ryger helt sikkert på bruttolisten, dog lidt afhængigt af det endelige spilletidspunkt. De kunne godt være i risikozonen for at ende på Pavilion kl. semi-scheisse, som et af festivalens sidste navne. Noget af en kontrast til næste nummer der dukker op, “I Don’t Think I Can Do This Again” med Mura Masa ft. Clairo. Den små-keder mig med det første rolige minuts tid, men så går der pludselig pulserende danserytmer i den, i hvert fald momentvis, inden vi falder tilbage i det blødere, mere poppede. Det er et torsdagsnavn og et jeg har på vippen, alt efter spilletidspunkt. Jeg synes blandingen af pop og mere house/elektroniske tiltag er ret sjov i glimt, men jeg frygter lidt det er noget der live godt kunne drukne i for meget basarm og dunkende beats, fordi festen vinder.

Og i mens jeg sidder og leder efter flere referencer til fortiden i Mura Masas musik er “Inhale/Exhale” med Anna Meredith gået i gang. Og hun insisterer altså på, at vi skal op i tempo, kan jeg ligesom fornemme! Der er en del omdrejninger pr minut her, i noget der lyder som en blanding af pop, computerspilsmusik og noget mere ambient. Det er… helt bestemt… noget! Det er endnu en lørdagskoncert, så helt sikkert noget der afhænger af dagsformen, er dog ikke afvisende overfor i det mindste at smage lidt på det. Tinariwen ft. Cass McCombs med “Tel Tinawen”, OK, så er vi i… hmm… bummelum, først ville jeg have sagt Indien, der er noget med rytmerne her, men måske er det stadig Afrika (det land alle børn kender)? Lad os trykke på researchknappen. Ah, damn, nordafrikansk nomade-blues, eller “sahel-blues”, som der står… nuvel… jeg er ikke helt tændt på stilen, det er af den slags, hvor jeg sagtens kan se mig selv komme forbi det telt hvor de spiller fredag, blive fanget af de varme strømninger og stå og tjekke det lidt ud. Indtil jeg vågner op af min døs og opdager, at jeg står og får mig en god stener og hellere må komme videre, hvis jeg ikke skal blive lullet i søvn.

I kan bare takke mig senere! Men Clara siger det allerede nu med “Thank Me Later”, popmusik skåret efter tidens modeluner og klangfarver. Hun har vundet årets nye navn, eller hvad det hedder, til P3 Guld, så har man nok en cirka pejling på lyd og stil. Eh, jeg hader det ikke, og det var en kompliment, men den effekt som er smidt på vokalen, så den får en snert af noget maskinelt over sig, går mig lidt på nerverne. Til gengæld går Tuhaf med “Ben Iyiyim” lige i mavedanserdunken, det må være noget mellemøstligt? Naaaah, dansk/tyrkisk orkester med kvindevokal, i hvert fald på dette nummer, kan jeg læse mig til. “Anatolsk syrerock og tyrkisk pop”, hey, det er sgu da meget fedt på en sådan en svajende, groovy måde? Der er endnu ikke sat nogen scene på, men spilledatoerne siger optaktsdagene, så den ryger på bruttolisten.

Vi forbliver i optaktsdagene med Himmelrum, her er jeg dog ret sikker på at der må være tale om et Rising, og ikke et Countdown navn, da bandet spiller noget krautet shoegazer rock. Eller omvendt? En god gang kraut og skokiggeri kan jeg sgu’ altid være med på, Så vi afsætter lige 7 minutter til nummeret “Overtone” og vender tilbage bagefter. Så kan jeg også lige nå at brygge en kop kaffe… Det minder en del om Neu, som da også bliver nævnt som en inspirationskilde. Instrumentalmusik kan godt være en udfordring for mig af og til men lige det mere krautede, som cykler lidt derudaf, kan jeg godt være med på. Så, jeg er indtil videre på og skal have tjekket dem mere ud inden sommeren.

Shuffle-funktionen sidder åbenbart lidt fast i upcoming-rillen og ender på Ydegirl og nummeret “Lovely Snipe”, der er featuring Yangze og Ctm. Bag navnet gemmer sig performancekunsteren Andrea Novel, så man kan måske regne ud at vi befinder os ovre i den mere eksperimenterende afdeling. Det er elektronisk popmusik i en eller anden forstand, men mere udsvævende og atmosfærisk, samtidig med at musikken også vrider sig og pulserer og pludselig svinger over i noget akustisk folk?! Hmm! Det er noget der pirrer min nysgerrighed men også noget, som nok kræver nogle flere lyt og tid til at fordøje. Så er det lidt mere tilgængeligt hos Josephin Bovién, der gør sig i noget moderne, elektronisk r’n’b. Jeg gætter dog på, at det må være et Countdown navn, så det er sikkert et jeg ikke når grundet Rising overlap, så vi må videre.

Rigmor med “Træ”, så er jeg mere på hjemmebane og stadig “fanget” i opvarmningsdagene. Jeg har tidligere anmeldt singlen “Vægtløs” i Repeat #38 og kåret den som en af mine favoritsingler i 2019, ligesom jeg var ude med 5 stjerner til deres debut-EP Rebel for nylig. Så de Michael Strunge-inspirerede indiepop/rockere fra Aarhus er allerede et sikkert valg til sommer. Så vi trykker shuffle én gang til og ser om vi kan slutte af med noget, der ikke er opvarmningsdagene og så skal vi måske til at runde af for den første omgang Roskilde Festival på Shuffle inden det bliver for langt det her? Tryk.

“Home To You” fra walisiske Cate Le Bon, da bliver vi jo lidt i indiemusikken og også med kvindevokal. Jeg er allerede lidt bekendt med Cate Le Bon pga. noget discover weekly på Spotify, dog ikke dette nummer. En rolig sag, der selvom hun synger “home to you” lyder sådan lidt nedslående, traurig og ensom? En stille tøffer, som man måske får at høre på selve åbningsdagen, hun spiller nemlig onsdag. OK, alt efter spilletidspunkt bliver det her en “måske”, jeg kender mig selv godt nok til, at der har sat en vis rastløshed ind når vi når onsdag, så skal lige se om sindet er til det her.

Hov, så gik “Recht” med Conjurer i gang, den tager vi lige med, så vi kan slutte af med et brag! Så er vi ovre i det mere arrige med en ganske potent blanding af alt fra black, død og noget post-metallisk. Det går både voldsomt hurtigt og er dundrende tungt i løbet af de lidt over 3 minutter nummeret varer. Noget af en slagkraftig, komprimeret pille at sluge!

Og inden jeg får noget galt i halsen eller hjerneflimmer pga. for mange indtryk, så lukker jeg Spotify for denne omgang. Roskilde på Shuffle vender tilbage yderligere 3-4 gange inden festivalen så vi kan nå godt rundt i alle afkroge af programmet.

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Lene Damgaard/GFR Roskilde Festival 2019

Previous articleDen Fjerde Væg: Jamais Vu ★★★☆☆☆
Next articleAnders Riis: Opdrift ★★★★★☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.