Så blev det dælme december. Og ingen december uden en julekalender, sådan er det. Vi disker op med 25 små historier, fra festivalen der er grunden til, at denne lille musik-butik er i verden i dag, nemlig Roskilde Festival.
Siden 1995 har Thomas fra GFR nemlig betrådt markerne lidt uden for Roskilde, og i år ramte 25 år i træk. Så i dagene frem til jul, vil der hver dag, blive åbent for en låge, startende den 1.december med det første år, 1995. Det lille tilbageblik vil omhandle den største oplevelse det pågældende år, hvilket kan være alt mellem himmel og jord, men dog mest musik.
7. december – 2001
En ny start.
2001 var, på mange parametre, en ny start, eller genstart, af Roskilde Festivalen. Efter tragedien i 2000, var der sket flere ændringer. Et par af de største, var de nye sikkerhedsforanstaltninger foran Orange og Grøn Scene. Vartegnet, Orange Scene, der første gang var i brug i 1978, efter den var blevet købt i England for 10.000 pund, og tidligere havde været med The Rolling Stones på tour og efterfølgende også brugt af Queen, var såmænd også blevet skiftet, ud med en nyere og større model. Der var også skruet ned for antallet af billetter, blot 60.000 var sat i salg, og det kunne mærkes, der var ikke overrendt på festivalpladsen.
Nå, men, vi havde igen fået banket en gedigen lejr op på favoritområdet på West. Måske den største lejr siden starten i 95. Og første år, hvor jeg lå i lejr med GFR medstifter, Ken aka. Kodi, mere om ham senere. Også dette år blev der brugt en del timer i lejren, fremfor på pladsen, det var åbenbart tendensen i de tidlige år.
Programmet var faktisk helt hæderligt, på trods af at Aqua havde sneget sig ind som headliner. Queens of The Stone Age, Nick Cave and the Bad Seeds, Coldplay, Beck, Neil Young & Crazy Horse, Bob Dylan, Guns n Roses, Tool, P. J. Harvey, Manic Street Preachers og The Cure, som lukkede og slukkede – der var nok at gå efter. Se plakaten HER.
Men det var nu Camp Stage, der stjal opmærksomheden. Her blev der, i det forrygende vejr, tilbragt rigtig mange timer, og drukket rigtig mange bajere i opvarmningsdagene, hvor bands som Saybia, Gobsquad, Barra Head og Carpark North spillede op til dans.
Jeg har uden tvivl set en del koncerter, men det eneste der står relativt skarpt, er 15 minutter af Robbie Williams på Orange Scene, set på afstand i regnvejr, og ikke mindst, mødet med Ken efter han havde oplevet Neil Young og kumpaner på Orange. Verdens gladeste purk, med nyindkøbt Neil t-shirt og stråhat! Raffi as hell!
Desværre for den gode Ken, gik der ikke lang tid, før han måtte en tur på hospitalet resten af festivalen, sammen med hans daværende kæreste, da de var blevet forgiftet af… vand!? Øv. Men så lærte vi alle, at det måske ikke er verdens bedste ide, at drikke vand af flasker, der har ligget i solen, i relativt mange timer. Learning by doing.
Alt i alt, en yderst vellykket festival, der kom fint ud af 2000’s skygge, men hvor der samtidig hang en speciel stemning over festivalen – det var en kende roligere end tidligere år.
Årets højdepunkt i 2001, må være en blanding af lejr, Camp Stage, at dalle rundt på må og få på pladsen og at være vidne til Ken’s store Neil oplevelse.