Så blev det dælme december. Og ingen december uden en julekalender, sådan er det. Vi disker op med 25 små historier, fra festivalen der er grunden til, at denne lille musik-butik er i verden i dag, nemlig Roskilde Festival.
Siden 1995 har Thomas fra GFR nemlig betrådt markerne lidt uden for Roskilde, og i år ramte 25 år i træk. Så i dagene frem til jul, vil der hver dag, blive åbent for en låge, startende den 1.december med det første år, 1995. Det lille tilbageblik vil omhandle den største oplevelse det pågældende år, hvilket kan være alt mellem himmel og jord, men dog mest musik.
5. december – 1999
Party like it was 1999. And so we did!
Farvel til Psyched Up Janis, giga lur til Metallica og crowdsurfing til Blur.
Jeg må ærligt erkende, at efter debutåret i 95, står de efterfølgende år, frem til 2000, noget uskarpe. 1999 er absolut ingen undtagelse. Campen kan man altid huske, og som de foregående år, var spottet på Camp West igen målet. Her blev der tilbragt adskillige timer, og under selve festivalen, vandt campen også over musikken.
Året bød på 3 x Suede koncerter, som jeg oplevede lige præcis nul af. En R.E.M koncert, jeg ikke havde tålmodighed til at se færdig, en Metallica koncert der varede så længe, at jeg nåede at have en fest, få en relativ lang lur og slutte af med at sumpe til ekstranumrene – det var måske verdens længste koncert. 1999 bød også på sidste rigtige tur helt oppe foran Orange Scene, med crowdsurf und alles, til Blur, og selvfølgelig, at opleve Psyched Up Janis for 5. år i træk (faktisk bandets 6. år i træk på Roskilde), til deres afskedskoncert, på en tætpakket Grøn Scene. Den står relativt skarpt i erindringen, og det hjalp måske også, at jeg var så heldig, at gribe en trøje, der blev kastet fra scenen efter sidste nummer. En fed og værdig afsked for 90’erne bedste danske rockband.
Årets oplevelse i 1999 var uden tvivl Psyched Up Janis’ afskedskoncert, og selvfølgelig camp-hygge og løjer.
