En splittet anmelder ser kvaliteter i det meget pæne udtryk, men ender med at erklære For Seasons To Come LIDT for tandløs – kvaliteter i teknik, udtryk og ikke mindst Ginne Markers stemme til trods.
Man slår da ikke på et blomsterbed? Eller rettere: Man går da ikke ind på en hyggelig café og giver sig til at råbe uhæmmet??!
Det er den slags pænheds-dogmer, jeg må underlægge mig, når jeg anmelder Ginne Markers For Seasons To Come. For det er en meget, meget pæn plade. På dén der Norah Jones-debut-agtige måde. Musik, der vil passe til de fleste hyggelige caféer. Og det ønsker jeg da på alle mulige måder for pladen, at den vil opnå.
Læste du et ’men’ kommende efter ovenstående? Det kommer her: MEN! Der hænger spørgsmålstegn over, om vi egentlig har brug for endnu en jazzet/blueset/hyggelig singer-songwriter med udstikkere til world music?
Behovet er der måske ikke, men det stopper altså ikke Marker fra at levere en fin plade.
At kalde det klichepræget med lækker kvindevokal og jazzet opsætning på instrumentdelen vil vel være at begynde at hugge blomsterhoveder af… Men da der på andet nummer synges på fransk og ‘La Vie en Glacé’ endda slutter med et ”Est-que tu pense á moi?” så står det vist ganske klart, at Markers ærinde nok ikke rigtigt er at rocke vores verden med store tekster.
Men mindre kan også gøre det og som lækker baggrundsmusik gør det sig afsindigt godt.Markers stemme har en smuk, mørk lød – næsten Alberte-agtig på visse steder og hun bliver klædeligt Jones-skrøbelig i toppen. Der er styr på teknik, udtryk og lækkerhedsfaktor. Det kan hun, og de nordjyder, der har tildelt hende priser, være stolte over.
Personligt havde jeg nok foretrukket lidt mere femme fatale over denne form for ’salonmusik’ og med fare for at hæve stemmen i caféen, så kan jeg vist godt efterspørge bare lidt kant, legesyge og vilje til at skubbe lidt til lytteren. Det behøver ikke være Little Annie – men mindre kunne også gøre det.
Men hov! Der er et nummer med titlen ‘Lullaby’ under slutningen af pladen, som måske kunne være ikonisk? Nej! Stop nu med det angreb på de arme, pæne blomster!!
Sandheden er, at man efter de ti flotte skæringer klinger ud har været i virkelig behageligt selskab. Der er ingen fejl at spore her, alt er velkomponeret og skibet styres stilsikkert igennem et vuggende hav: Ingen kaffe spildes, ingen stilke knækkes.Og det er måske også… Godt nok?
Jeg kan finde mange situationer, hvor For Seasons To Come nærmest ville være oplagt at sætte på anlægget. Det er endda godt at arbejde til, da det ikke rigtigt forstyrrer.
Og måske er det håbløst unfair at sammenligne med en meget erfaren New Yorker? Hell, Marker er jo blot 24 år…
Nå. Jeg håber, bedene står endnu, kaffen dufter og varmer og alt er vel. Jeg har ikke noget imod denne plade – jeg er jo ikke psykopat! – men finder den bestemt heller ikke spændende. Al den dygtighed, den er produceret og udført med, til trods.
Så. Tre stjerner er måske lidt fedtet. Men den formildende omstændighed er nok, at en ung Ginne jo har masser af tid til at få nogle erfaringer, der forhåbentlig kan give lidt mere kant. Hold endelig formen – det kan noget. Men på For Seasons To Come er kalorierne lidt for lette og jeg derfor med glæde venter på… Ja. De der sæsoner, der kommer ned af vejen…
Anmeldt af: Troels-Henrik B. Krag
