GFR-troppen til Copenhell tæller i år Ken (efterhånden Copenhell-veteran) og Jonas (på festivalen for kun anden gang), men onsdag når vi af arbejdsårsager ikke ud på pladsen i år. Så vi kører i stedet her top 3 over navne vi glæder os til at se for hver af de tre øvrige dage i programmet. I dag kigger vi på lørdagsprogrammet, torsdag kan findes HER og fredag HER.
Uden, at det skal kommet til at lyde for negativt, så er Copenhell programmet i år måske ikke ligefrem det mest overvældende. På papiret. I hvert fald hvad headlinerne angår.
Men, det hører med til historien, at er man første gangs gæst på Copenhell, så fremstår genudsendelserne i programmet måske ikke så graverende. For os snotforkælede festivalgæster ser det lidt mere la-la ud, meeeen, bare rolig, vi skal nok finde ja-hatten frem.
Ken Thummelumsen
Ahm, what the fuck is diz? Nu fik jeg kaldt de andre dage lidt tynde i toppen, men i sammenligning med, så er lørdag jo nærmest skaldet. Alle tre “hovednavne”, Scorpions, Rob Zombie og Amon Amarth giver mig deja vu efterfulgt af et svært anfald af “been there done fucking that”. Men, som tidligere nævnt (i torsdags top 3en), så kan man med held kigge på nogle af de navne på plakaten, som står med lidt mindre bogstaver og så kom der en dansk redningsplanke i slutspurten!
1) The Psyke Project
Men selvom de danske hardcore legender (det kan man vel godt kalde dem) The Psyke Project genopstår for en stund, på opfordring fra festivalen, og de er et hovednavn for et særligt segment blandt publikum, så er de jo ikke en sværvægter på plakaten som sådan. I al respekt.
Nu sidder jeg her på min blegfede bagdel og brokker mig over genudsendelser og så er det navn, som jeg måske ser mest frem til på hele festivalen… noget jeg har set før. Ah ja, dobbelt moral er dobbelt så godt som, øh, almindelig moral? Men hvorfor? Derfor.
The Final Party får en efterfest, lad den splitte det hele ad.
2) Demon Head
Hurra, endnu et band jeg ikke har fået set før! Indtil det slår mig, at jeg vist engang har set dem i Dødsmaskinen i Ungdomshuset. Nuvel, i så fald, så er mindet så vagt, at det må tælle som en form for første gang!
Demon Head har over nogle plader udviklet sig fra, at være et glimrende knallertrock band til nu, at fremstå som et mere ambitiøst helte heavy rock orkester. Ikke at jeg tror, at de var uambitiøse tidligere, sangskrivningen og lyden på seneste plade lød bare som om, at de har skruet lidt op for ambitionsniveauet.
Gælder det også live?
3) Flip a coin?
Jeg snyder lidt her, da der er en hel bunke navne, som kunne glide ind her.
Jeg kender kun Dimmu Borgir af navn (indtil videre), sorry, jeg var slet ikke på black vognen i 90’erne og har, stort set, kunne lyttet til nyere navne efter genren begyndte, at virke tillokkende på mig. Desværre spiller de samtidig med The Psyke Project. Kender et par numre med Living Colour, blandt andet deres vel største hit, “Cult of Personality”, som stadig er et super fedt nummer. Men kan jeg holde til, hvis de funkmetaller den for meget op i løbet af koncerten?
Orange Goblin eller Copenhells Ten Years In Hell jubilæumskoncert, mjaaah? Hmmm… Måske Candlebox? Fuck it, dem tager vi, selvom jeg opfattede dem som nogle værre grunge “medløbere” da de debuterede i 1993. Men, nu har jeg hørt nogle af deres største hits igen for første gang i 20-25 år… det er sgu’ ikke så ringe, hvis man kan tåle noget 90er rock?! Måske er de afdankede, måske bliver det overraskende godt, vi skal også have en lottokupon i top 3.
Jonas Diaper-Daddy Bach
Hm, jeg kunne trække “jeg skal hjem og være familiefar” kortet, og gør det også ude i den virkelige version af Copenhell, men jeg leger med her og sætter en top 3 over hvad jeg ville se, hvis jeg ikke skulle hjem og skifte bleer.
1) Demon Head
Bandets tordnende heavy rock har jeg anmeldt på album, og ud over at det er en solid og energisk version af slagsen, så lyder Demon Head altså som et band, der godt kunne sparke både muggen og ren røv live.
Så ud fra devisen, et band jeg ikke har set før, og som jeg gerne ville se, tager Demon Head førstepladsen.
2) Psyke Project
Her er vi så i kategorien band jeg HAR set før (flere gange) og gerne vil opleve igen. The Psyke Project er åbenbart genopstået efter opfordring fra festivalen, og det kunne da være en god anledning til at opleve københavner-hardcore-fænomenet skille det hele ad.
Bandets live shows er hyperenergiske, smadrede, tunge og virkelig medrivende. Har du ikke set dem før, så er det nu. Har du set dem før, så ved du også hvorfor du bør se dem igen.
3) Scorpions
Ja, det er sgu lidt tacky, men Scorpions har en lille plads i mit hjerte, fordi det var et af de første “heavy” bands jeg stiftede bekendtskab med, da min far havde en heavy-periode, da jeg var knægt. Der var et eller flere Scorpions-albums i blandt de LP’er han slæbte til huse (ligesom Metallica’s Kill’Em All og Nirvana’s Bleach), og jeg tror jeg kan huske at Crazy World var med i bunken – og så er jeg da i øvrigt også ret sikker på at Blackout var der et sted. Hvorom alting er, så synes jeg faktisk en del af Scorpions’ numre kan noget.
Hvor meget de aldrende tyskere kan i dag, det ved jeg simpelthen ikke, men der er selvfølgelig risiko for at de er ret afdankede. Men så kan man da sætte et kryds ved at man har set dem…
Af Ken Damgaard Thomsen og Jonas Bach
Foto: Lene Damgaard/GFR, Copenhell 2017
Hvordan var Candlebox så?
Mvh Kim
Hej Kim
De spillede så tidligt, at vi desværre ikke nåede derud da de spillede:( Mon ikke der dukker en anmeldelse op et andet sted, Rockfreaks har i hvert fald skudt billeder af dem og lavet et opslag: https://www.facebook.com/rockfreaks.net/posts/10156428733302644
Hej Ken
Tak for svar.
Jeg var i Skotland og se dem + Stone temple pilots ugen før, men var kun derude (på Copenhell) onsdag og torsdag. Var lidt interesseret i at høre om der overhovedet dukkede nogle publikummer op så tidligt på dagen.
Mvh Kim