Et underligt vokalvalg ender med at skabe skår i oplevelsen hos NordNordNord, der ellers står for stærk produktion. Dermed bliver I Am Too Far Away From The Things That I Love et lidt for forglemmeligt udspil.
Det er ikke altid, den musik vi får ind på GFR virker ’færdigt’. NordNordNords åbningsnummer, ‘Close To You’, gør netop det: Med hints af White Lies og endda bedre vokal (sorry, McVeigh) lægges der virkelig stilsikkert ud: Lækkert indspillet, lækkert produceret og endda med en egentlig udmærket melodi.
Godt i gang er som bekendt halvvejs færdig, men desværre snubles der produktionsmæssigt hos NordNordNord. Ja, selv om der blot er tre numre på udspillet, så er det altså kun ca halvdelen af det, der sådan rigtigt virker.
Årsagen skal findes i sangstemmen og lad mig starte med at fastslå, at der ikke er noget i vejen med teknikken: Der synges teknisk fint. Jeg har ledt i pressemateriale og andensteds, men kan ikke se, hvem der har produceret EP’en. Jeg går ud fra, det så er bandet selv – og jeg må sige at brugen af falset virker noget malplaceret. Igen: Der synges fint, men at gå i en tynd falset over en så produceret lyd kommer i al enkelhed til at ødelægge æstetikken.
Ja, det er en smagssag, men sådan er anmelderi. Og ærgrelsen over at et band, der i den grad kan spille og ellers har styr på lyden tager sådan et valg, vil altså ikke lade sig dæmpe.Hvad taler jeg så om?
Jo, i andet nummer, ‘I Can’t Wait To Go’, tages der fra bridge og over i refrænet det valg, at det skal synges i falset. Væk er roen og overskuddet, den insisterende lyd og det meget præsente udtryk. Æv. Ja, det er godt nok en ballade, og den slags kan jo godt være lidt sarte. Men æv.
Resten af sangen afsynges i dette leje – og hvad værre er, så slår det også tonen an for afslutningen på tredje nummer, ‘Humans’. Her sætter falsetten ind som afsluttende effekt i nummeret. Det kan næsten skralde af, men det sender uværgerligt tanker til ‘I Can’t Wait To Go’.
‘Humans’ er ellers et spændende nummer, hvor der leges med firkantede riffs/ragged time og der trækkes lidt i retning af en dreampoppet lyd. Så indtil der vælges at synge højt i sidste afdeling af nummeret er det egentlig OK. Ikke voldsomt spændende, men OK.
Lad mig bare igen understrege, at god musik skal vægtes på gode idéer og evnen til at eksekvere dem. Her er der egentlig styr på lyden, men en idé synes at stikke ud som en øm tommel. Og den giver ikke noget positivt til udtrykket.
Nå. Nu har jeg vist været lidt hård ved I Am Too Far Away From The Things That I Love. EP’en har egentlig et udmærket udgangspunkt i at tage en tematik om distance op og benytte denne som rød tråd. Fint!
Men det er svært ikke at vurdere et band, der har ry for at lave gode produktioner ud fra, at de her både har taget nogle valg om at lave et ret indistinkt dream pop-nummer samt benytte sig af en vokal, der stikker ud som en øm tommel.
Konsekvensen bliver, at de tre numre ret hurtigt kan glemmes selv om de er indspillet rigtig fint og underlægningen ikke har en finger at få sat på sig.Muligvis vil dream pop-fans være stærkt uenige. Men her bliver det ikke til mere end tre, små stjerner i erkendelse af, at det da er et dygtigt band, der her tog nogle sære valg.
Anmeldt af: Troels-Henrik B. Krag
