Så fik vi igen fyret op for Roskilde Festivals officielle spilleliste og smagt på toner fra blandt andre Kogekunst, Rebecca Lou, Misery Index, Bombino, Full of Hell + The Body, Saz’iso, Kikagaku Moyo, Fatoumata Diawara, Girlpool og noget tysk techno som afslutter…
Roskilde Festival lurer ude i horisonten, vores juleaften, årets main event og på en eller anden måde grunden til, at vi overhovedet eksisterer og sidder og roder rundt med det vi gør her på siden.
Derfor forsøger jeg, at være endnu mere på forkant i år og er allerede begyndt på min Roskilde forberedelse i det små. I første omgang ved, at sætte Roskilde Festivals playliste på Spotify på shuffle og se hvad der sker.
Og hvorfor ikke bruge det til et eller andet, i stedet for at vente og samle det hele op til festivalen (hvilket vi også gør) og tyvstarte optakten lidt?
Derfor kaster jeg mig ud i med ujævne mellemrum at samle en håndfuld navne og sange jeg er faldet over på min shuffle tur gennem programmet. Som en form for appetitvækker, inspiration til selv at gå yderligere på opdagelse osv., eller bare lidt musikalsk tidsfordriv. Første shuffle-tur kan findes HER.
Et par “regler” fra gang til gang
1) Lander shufflen på en kunstner jeg har omtalt tidligere, så trykker jeg “next”
2) Det skal være nogenlunde indenfor vores dækningsområde
3) Det skal helst være en kunstner jeg ikke kender så godt på forhånd, ellers: “next”.
Siden første omgang shuffle har Roskilde offentliggjort “hele” plakaten, så lad os se hvor langt vi kommer ud i krogene inden jeg går kold.
OK, det første jeg lander på er Charlotte Bendiks, så da må jeg allerede have lidt hjælp fra det store internet. Hun er fra Norge, spiller på Countdown, lyder som noget trommebaseret elektro-halløj. Next. UH, Kogekunst med “Kan Ikke Vente Til I Morgen”, ja tak! Det nummer kender du måske fra P6 Beat, ikke mindst som en del af/form for jingle til Carsten Holms weekendsendeflade, hvor det meget genkendelig stykke, hvor titlen synges bruges. Hele nummeret er værd, at lytte til, hvis du er til ornlig syg skæv popmusik. Alene brugen af vokalen, der stedvis kommer helt ud i tovene gør sangen et lyt værd. Det er lige før, at stemmen og dens udflugter bliver det bærende instrument. De spiller på Rising, søndag d. 30/6.
Så for saaaatan, sammenstødet mellem Full of Hell og The Body er næste stop. Jeg har hørt The Body live en enkelt gang, da duoen spillede til Heavy Days In Doomtown for en 5 års tid siden, en af de koncerter jeg stadig kan huske fra dengang. En kvinde og en mand og fuld smadder, der lød som om nogen stod og råbte og skreg af verden ude i haven, mens forstaden forskrækket trak sig tilbage. Nummeret her hedder “Earth Is A Cage” og det lyder som om Full of Hell og The Body prøver, at bryde ud ved at skrige, larme, banke og hærge løs. De smelter din hjerne torsdag d. 4/7 på en endnu ikke fastlagt scene (sikkert klokken lort om natten! UPDATE: Klokken 02.00 på Pavilion hehe).
Saz’iso?! Hvad pokker er nu det? Det lyder som noget Balkan folkemusik af en art? Hvad siger Roskilde Festivals hjemmeside? Albanien? Okay… “Gruppen spiller saze, en traditionel stilart som opstod, da polyfonisk acapella folkemusik – med mindst to melodilinjer og et dronende musikbagtæppe – blev sammenbragt med violin, clarinet, lut og percussion. Resultatet er musik, som er overjordisk, ofte melankolsk og uafrystelig”. Det er lige på grænsen af hvad vi dækker, men, hvad faen, det er jo festivaltid, det her kunne godt trække lidt i mig baseret på nummeret “Tana”. De spiller lørdag på den populære TBA scene (det blev 12.30 på Pavilion).
“Damer i min bil, mens du var nul og niks, åh damn, Shambs, må jeg ikke nok være din bitch”, vi lander på hiphopperen Shambs og skynder os videre. NEXT. Og det bringer os til Bombino og sangen… “Ima”… “Imjag”… “Imajghane (The Tauareg People)”, boom, nailed it! Endnu et stop på den mere eksotiske rute, hvis man må kalde det, det i 2019? Men, da der er tale om ørkenblues, så rummer det også en grad af genkendelighed, så blegfisen her kan være med. Det swinger sgu da pænt fedt, det her nummer? På sådan en rolig, lidt tilbagelænet men stadig reeeet overlegen vis. Og så kalder “de” ham for “Sultanen af Shred”, hvilket er et navn som i sig selv fortjener et bifald! Torsdag d. 4/7 klokken 19.00 på Arena, jeg kunne meget vel lokkes forbi en gang nordafrikansk ørkenblues, fedt nummer og han ryger på listen over kunstnere jeg skal snuse lidt mere til.
Så lander vi på de norske sludge-metallere Heave Blood and Die, dem skrev jeg om i første shuffle, next. Kikagaku Moyo med “Dripping Sun”, der starter roligt semi-trippet ud, hvad er nu det for noget? Synes jeg genkender navnet, hmm… Nå, jeg må have læst om dem et eller andet sted i farten, men, der er i hvert fald tale om et japansk band, som blander psych, kraut, folk og en masse andet. Tilføjet den der umiskendelige, hvad skal man kalde det, “orientalske klang og vibe”, der lige giver det sidste krydderi til deres sammenkogte ret af genrer. Dejligt beroligende nummer, trods sammenblandingen af smagsnuancer. Det roder ikke sammen og bliver til en eller anden brun klump af musik, man kan adskille tingene nok til, at de enkelte ingredienser træder tydeligt frem. Tror jeg skal bruge lidt mere tid i det japanske køkken inden jeg beslutter om, det er en udflugt værd lørdag d. 6/7 klokken 00.30 på Pavilion.
“SHOUT, SHOUT, LET IT ALL OUT”, Tears For Fears, dem ved vi godt hvem er, det er fint med mig, at de bringer lidt 80’er nostalgi til festivalen, next. ÍFÉ?! Med sangen “House of Love (Ogbe Yekun)”, afro-caribisk elektronisk musik… øhm… Next? Hôy La, hende og hendes triphoppede rytmer oplevede jeg på Midsommer Festival sidste år og det var lige før jeg døde af kedsomhed, true story! NÆSTE. Chance The Rapper? Forkert målgruppe, NEXT, DAMMIT! “Let The Water Run Dry” af jamaicanske Inna De Yard, reggae er nok lidt udenfor vores normale comfort zone, men, den lidt ru vokal her fanger mig faktisk lidt, så jeg napper lige 3 minutter med smittende rytmer…
Sådan, så kom der noget powerpop punk med Rebecca Lou, der indtager Rising mandag klokken 18.30 med “Sugar, Sugar, Sugar!” og andre numre, som vi muligvis har været omkring her på siden. Jeg oplevede det energiske band, yes, der er tale om et band, men forsangeren hedder Rebecca Lou, hende kender du måske fra hedengangne Stella Blackrose? Anyway, de gav den gas i et telt på Uhørt Festival, da jeg fangede dem i 2016, det gør de nok stadig, nu med endnu mere liveerfaring under læderjakken.
Fa.. Fatou.. mata… Fatoumata Diawara! Mand, jeg kommer da vidt omkring i dag. Hey, den her stemme er da dejlig varm og, hmm, “smidig”? Som i, den smyger sig omkring en som en kælen missekat, jaha! Malipop blandet med blues, lyder noget af beskrivelsen, det lyder rigtig lækkert og med en spilletid på under 4 minutter bliver en diskret dansende sag som “Nterini” heller ikke for lang. Lækkerier fra varmere himmelstrøg, ville jeg spendere noget af min torsdag i hendes selskab? Man ved det ikke! UH, Girlpool er næste nedslag, dem kan jeg godt lide!
Nummeret jeg landede på her, “Hire”, lægger roligt ud og så går der langsomt mere indie-guitar i den, som sagerne skrider frem, indtil vi rammer et medrivende peak næsten 2 minutter inde. Og så er sangen næste slut, BOO, MERE! Det lyder ret 90’er det hele, men duoen, bestående af Harmony Tividad og Cleo Tucker, debuterede faktisk i 2014. Arven til 90’ernes alt-rock og indiepop scene er dog meget hørbar, det er ikke innovation de vinder på – men rigtig gode sange. De var allerede på min brutto lytteliste, spiller lørdag… fucking lørdag, mand… 19.30 på Pavilion.
BANG, “New Salem” med Misery Index, så kom der sakssusme stortromme og godt med skrald på! “Bulderbasser” kalder Roskilde dem blandt andet i bandbeskrivelsen og en blanding af dødsmetal og grindcore. Tjooo, det går da ret hurtigt i det her nummer, meeeeeeeen, det kaaaaan da godt gå endnu hurtigere, synes jeg? Jeg ved ikke helt… jeg får lidt en fornemmelse af et band, som virkelig prøver meget hårdt på, at lyde så “ekstreme” som mulige og de laver da også en farlig masse larm, jeg ved bare ikke helt om det bider på mig? Fredag d. 5/7, eh? Måske, hvis jeg ikke lige skal danse til Robyn på det tidspunkt… hvad? Åh lad være, vi kan da bare holde i hånd, hun er ikke farlig! (næh, Misery Index spiller 22.30 på Pavilion, så det kan man godt nå).
Så nærmer vi os vidst enden for denne omgang, inden det bliver alt for langt, om ikke andet fordi jeg landede på “Baglaens” med Lowly. Et nummer jeg allerede er godt træt af, fordi det har afløst Lydmor med “et eller andet” som den sang der altid spiller, når jeg tænder for P6. En skam, det er egentlig et rigtig spændende og… “anderledes”, underligt svævende nummer, der lyder som om det trækker sig tilbage, samtidig med, at det bevæger sig fremad, eller vrider sig lidt på stedet. Lowly har så meget meget hype, at de næppe har brug for mere omtale her, men, jeg kan da tilføje, at deres evne til at give deres udgivelser navne, som på en eller anden måde irriterer mig er intakt! Hifalutin? Fuck me…
Og i mens jeg sidder her og ser mig lidt sur på noget, som jeg egentlig synes er flot udført musik, så går Z.E i gang med at rappe på svensk. Det går sgui ikkei denne sammenhæng, bro! Jeg runder af for denne omgang af Roskilde Festival på shuffle mens der pludselig brager noget tysk klingende techno-trance ud af mine højtalere, Funeral Future med “Heute Nicht”, aber doch, tanzen, MACH SCHNELL. Dunkdunkdunkdunkdunk inz inz inz dunkdunkdunkdunk blip blip blop…
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Rebecca Lou, pressefoto
