Nicolai Noa har blandt andet slået sine folder som frontmand i bandet Magnolia Shoals, nu er han klar med sin første solosingle/video, som vi har premiere på lige her.
I morgen udsender Nicolai Noa officielt singlen “På Tid”, den første i eget navn. Et nummer der beskrives som “nostalgisk garage-pop”, hvor Noa, med rolig stemmeføring og croon stiller spørgsmålet: “om tiden river dig itu”?
”Nummeret handler om en grundlæggende følelse af, at tiden flyver forbi. En følelse, der ikke kun knytter sig til eks-kærester, men ligeså vel kunne handle om en perifer klassekammerat, man ikke har set i 10 år, den gode ven man mistede kontakten med eller den dag, man pludselig opdager, at ens forældre er ved at blive gamle. Følelsen af at fortiden ikke kommer igen, og en undren over om den overhovedet er bevaret et sted”, siger Nicolai selv om nummeret.
Du kan opleve Nicolai Noa live d. 1/3 på Karens Minde Kulturhus, besøg ham på Facebook HER.
Foto: Paula Duvå