Trucker-bajer rock? Ukompliceret og velspillet rock midt på vejen.
Man fornærmer vidst ikke nogen ved at kalde Fusskalts Intercooler for en gang trucker-rock. For deres fine pladecover prydes af en drabelig døds-lastbil, komplet med galionsfigur af en kvinde med flammende hår.
Bajer-rock er nok heller ikke helt ved siden af, men nu skal vi jo huske ikke at drikke og køre. Hvad betyder det så, alt i alt? Jo, det betyder at det er ganske ukompliceret musik i 4/4, der vil derudaf. En Rock 1 i trommerne, en pumpende bas og så nogle guitarer der også af og til kaster sig ud i fræsersoloer. Det er godt afprøvet, og ganske effektivt.
Det er til gengæld ikke nyskabende eller særlig opfindsomt.
”Come to me / Creativity” går et vers i et breakdown i ‘Musecifer’ og det er ikke helt ved siden af. Der stemples virkelig ind i de vante rammer her. Med store diesel-stempler. Heldigvis er der godt styr på lyden, der går fra det åbent rockede til det mere kompakte over det endda næsten thrashede.
Teksterne er egentlig også fine. Første nummer, ‘Spread Your Lies’, handler om at stå sammen mod løgnagtige autoriteter og ikke acceptere den polerede kommunikation. Fint! Konklusionen i refrænet er til gengæld lidt ærgerlig: ”Take what you can and run” synes at være en opfordring til anarki. Jeg er lidt usikker på, hvordan det skulle være en løsning, men mantraet ”We will not spread your lies” går dog fint igennem.
Men dermed også være sagt at den ironiske distance, man måske kunne have forventet af et band, der læner sig så tæt op af en lastbilæstetik, udebliver. Det virker egentlig meget som om at det er et oprigtigt band, der bare synes at lastbiler er fede.
Dermed er det vel også fair nok ikke at stille krav om at de skal løse de samfundsproblemer, de opridser. Det er, trods alt, ikke lastbilsnørder, vi vender vores blik mod, når samfundets problemer skal løses.
Som lytter bliver man lidt splittet omkring dette mini-album: Syv numre virker næsten for langt, selv om der er styr på sagerne og der er energi hele vejen igennem. Men et langt nummer som den langsomme ‘Falling Down’ bliver også lidt en ørkenvandring ikke mindst netop på grund af det seje tempo. Så bedst er Fusskalt nok, når det går derudaf som i åbneren ‘Spread Your Lies’ og ‘Fire Breathing Dragon’.
Men for alligevel at smide en fastnøgle i maskineriet på dét argument, så fungerer den seje afslutter, ‘Wrong Side of Town’ egentlig også ganske forbilledligt. Hm.
Jeg må nok ende på tre store stjerner. For, trods alt, så er der ikke så meget mindeværdigt at hente på Intercooler. Det stopper ikke Fusskalt fra at være et fint, velspillende hardrock-band. Men pladen mangler nok hooks – og i virkeligheden pauser i den ellers fine lyd – for at blive rigtig godt.
Jeg vil dog ikke afvise, at jeg gerne ville høre det her live og prøve at lure, om der er ironi i projektet. Eller i det mindste drikke øl til det, for det tror jeg, musikken er ganske fremragende til!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
