Tomorrow Is Not Lost er aarhusianske Kajsa Vala’s tredje album, og manifesterer den aarhusianske sangerinde som af landets bedste bud på melodisk stærk americana-inspireret pop/rock.
Det kommer næppe som den store overraskelse for folk, der har oplevet Kajsa Vala live på det seneste, at der sidder et godt melodiøre på den aarhusianske sangerinde og sangskriver. Dels har hun et par melodisk stærke sange i baggagen fra sine tidligere albums, dels er nogle af sangene fra Tomorrow Is Not Lost blevet luftet live i hvert fald siden i vinters, hvor jeg hørte hende på Radar.
Åbneren ‘Here Comes Winter’ blev faktisk også sluppet fri som single allerede i februar, og hvor den nok fungerer ganske fint som intro til albummet, med det fine korarbejde, og en rytme man hurtigt kan vippe med på, så bliver den hurtigt trumfet af den medrivende ‘Let the Dust Fall’ med et korstykke, der bør gøre den til sikker live-favorit og give den spilletid i radioen.
Tempoet tages ned på ‘Be There With You’, inden ‘Poet’s Fire’, skrevet med hendes lille datter på armen da resultatet af det amerikanske præsidentvalg blev annonceret for to år siden, markerer at Kajsa Vala også har noget på hjerte i forhold til tidens politiske udvikling. “Light up the dark and clean and sweep out all the hate”, opfordrer Vala og fortsætter: “Let it be fuel to the poet’s fire”.
Tomorrow Is Not Lost virker generelt som en mere sammenhængende og for den sags skyld også sammenspillet plade end 2016’s fine, men lidt mere strittende selvbetitlede album. Der er en fin dynamik på albummet, og selv om man kan savne nogle af de lidt mere rå rockende gnister fra den elektriske guitar, så bliver udtrykket også lidt mere homogent – på godt og ondt.
Den nedtonede ‘I Miss You Sometimes’ afløses af singleforløberen ‘Lions In the Colosseum’, der starter stille, men langsomt bygger op og løfter sig mod himlen i omkvædet, hvor Kajsa Vala også viser at stemmen har saft og kraft, og bakkes fint op af “uuuuuh”-kor. Netop korarbejdet er noget af det jeg har rost Kajsa Vala og band for tidligere, og det er stadig en stor styrke på Tomorrow Is Not Lost.
Det klinger af americana på ‘Falling is Easy’, der lyder måske lidt for meget som mange andre i genren (jeg får associationer til en håndfuld Ryan Adams-sange, for eksempel), mens ‘House on the Hill’ tager tempoet ned igen, og på den måde giver plads til en række fine nuancer i instrumentering og vokalarbejde – det fungerer sgu bare godt og trækker på noget af det Kajsa Vala og band kan, som ikke så mange andre kan, i hvert fald herhjemme. Altså at levere melodisk americana-inspireret pop/rock med stort instrumentalt og vokalt overskud.
Noget af det samme får vi på ‘Heroes’, som handler om at blive voksen mens “all my heroes are fading away“, og verden bliver et sted man skal vokse ind i. Endelig rundes albummet af med ‘For My Grandfather’, som titlen antyder en sang om en bedstefader, hvis “mind and memory disappear” efter partnerens død. Igen et eksempel på at Kajsa Vala ikke er bange for at tage sårbare emner op og tage udgangspunkt i sine personlige oplevelser, både af storpolitik og det helt nære i familien.
Samlet set bekræfter Tomorrow Is Not Lost Kajsa Vala’s store potentiale og mon ikke den også kaster en god del radiospilletid af sig. Albummet veksler fint mellem relativt storladne melodistærke sange og mere dæmpede øjeblikke, men selv om albummet fanger mange af Kajsa Vala’s styrker, så vil jeg gætte på at det vil løfte sig yderligere på live-scenerne, hvor kvaliteterne for alvor kan få luft under vingerne. Jeg har ligget og vippet lidt med karakten, men vi ender på 4 store stjerner.
Kajsa Vala er netop nu på Danmarks-turné – du kan læse mere på hendes Facebook-side.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
