Vilde Græs er Morten Aron’s nye projekt, og endnu et spændende et af slagsen. Debutalbummet Vilde Græs er ganske enkelt et ret så vellykket dansksproget folk-rock album.
Morten Aron er myreflittig musikalsk og er klar med et nyt projekt; Vilde Græs. Stilen er her alternativ folk rock, ikke ubeslægtet med Quiet Spring, men længere fra On Trial og til dels også Spids Nøgenhat, som nok er den konstellation Morten Aron er bedst kendt fra.
Han svinger selvfølgelig også guitaren i Vilde Græs, men står derudover også for lead vokalen, og bakkes op af Theis Boisen Hansen på bas, Lars Bang Petersen på guitar, Søren Pilegaard Hansen på klaver og orgel og Frederik Leo Hansen på trommer og percussion.
Noget af det, der hurtigt slår én under lytning, er hvor ubesværet dygtig en sangskriver Morten Aron er. Første nummer, ‘Under dine vinger’, flyder let, men ikke letbenet afsted, og selv om man godt kan høre at Morten Aron kan sine nordamerikanske forbilleder på fingerspidserne, så gør det altså ikke ret meget, når Aron og co. kan svinge melodier som denne ud af ærmet. Morten Aron er ikke nogen stor sanger, men når nu numrene bæres af de letflydende melodier og han suppleres af fint korarbejde, gør det ikke særlig meget.
Og det flyder altså på Vilde græs. Efter åbneren er det først ‘Giv mig et kald’ og derefter ‘Udenfor mit vindue’, der fører lytteren videre, sidstnævnte med lidt skramlet elektrisk guitar under det flerstemmige omkvæd: “Jeg ved ikk’ med i morgen//Om nogen regner med den//Jeg gør som Solen for oven//Jeg går ned igen“.
Et karakteristisk Aron’sk guitaranslag indleder ‘X på jordens gulv’, der skifter mellem tempi, og når over 6 minutters spilletid. Ligesom på de første numre, er det tydeligt at det er slut 60’erne og 70’erne, der skeles mod for musikalsk inspiration, og ligesom på den efterfølgende ‘Lille Marie’ er der også noget dansk beat-indignation at finde her.
På ‘Giv dig væk’ er der lidt tivoli over rytmen med markant orgel og sådan et rasle-knirke instrument jeg simpelthen ikke kan komme på hvad hedder. Der er fortsat en ubesværet melodiøsitet i sangene, men ‘Giv dig væk’ rammer mig ikke helt på samme måde som de tre første.
Også på ‘Tørsten er lyset’ er orglet fremtrædende på fortællingen om den tørstige gamle mand, hvis hund “går og bider kapsler//som kun en rigtig ølhund kan“. Her er noget, der lyder som en snert af god gammeldags social indignation, men mest af alt sympati med den gamle mand, der er kommet langt hjemmefra. Her smager det lidt af den folk-rockede ende af Neil Young’s spektrum, blandt andet med de flerstemmige passager, og det er i grunden slet ingen dårlig ting.
Den glimrende ‘Som en fremmed’ får mig for alvor med om bord igen med sit langsomme groove, og igen bruges der flerstemmige vokaler med god effekt – her hele vejen igennem. Denne fremmede er ikke en, der er værd at samle på: “På hans gravsten//skal der stå//Intet godt//Ku’ han formå“. Ligesom på resten af albummet er der her en varme og live-fornemmelse i lyden, som gør det engagerende at lytte til og giver fornemmelsen af at musikken nærmest er en levende organisme, der stille udvikler sig mens man lytter.
Til sidst kan man flyde med på den ‘Røde flod’, hvor klaveret sætter stemning indledningsvist. Her bruges det flerstemmige igen fint, og der varieres mellem tostemmigt og trestemmigt, hvor en mørkere vokal dukker op. Det samme gør en diskret, men alligevel mærkbar bas, ligesom der, selvfølgelig, også bliver leveret et fint og varieret guitararbejde. En del af nydelsen ved Vilde Græs er at lade sig føre med på den musikalske flod af en gruppe dygtige musikere, der er gode til at give hinanden og især sangene plads. Det virker som en organisk enhed, og det er værd at lette på hatten for.
Især første og sidste tredjedel af albummet synes jeg fungerer glimrende, mens den midterste tredjedel engagerer mig knap så meget. Men det er stadig godt skruet sammen, og også til at leve med i det store billede, når nu udlægget er så fremragende og den sidste del lige så god, på hver deres måde. Vi lander på 5 fine stjerner og en anbefaling om at lade sig føre med ad strømmen på Vilde Græs’ musikalske flod.
Du kan finde Vilde Græs på Facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
