The Shins (der vist mere eller mindre består af James Mercer i sin nuværende inkarnation) udgav senest nyt i 2007, så ventetiden har været lang for fans af bandet. Ind i mellem har man dog kunnet fordrive tiden med Mercers fine lille samarbejdsprojekt med Dangermouse, Broken Bells.
Albummet lægger habilt fra land med ’The Rifle’s Spiral’, inden den særdeles catchy indie-pop perle, ’Simple Song’, overtager med energi og perlende guitarbredsider fra Mercers slagskib. Det ér en simpel sang, men den fungerer. På ’It’s Only Life’ folder Mercer stemmen ud i de højere toner, i noget, der kunne være en indie-version af et Robbie Williams nummer. Bare med en bedre vokalist og en mere interessant instrumentering.
’Bait and Switch’ glider elegant henover bølgerne med guitarklange, der dufter af forår og sol over bugten, mens skyerne samler sig i omkvædet. ’September’ er tilbagelænede overvejelser om kærligheden, inden man på ’No Way Down’ igen mærker inspiration fra den engelske pop/rockscene. ’For a Fool’ vugger langsomt afsted mens Mercer beretter om sine dumheder: ”Taken for a fool, yes I was, and I was a fool”.
Det er lige ved at båden går i stå, men på ’Fall of ’82’ sætter Mercer igen sejlet op, og en mild brise sender båden videre mod åbent hav med hornmusik. Vi er tilbage i duvende tempo på den fremragende ’40 Mark Strasse’, som viser at Mercer ikke alene er en dygtig melodimager, men også formår at skrive gode tekster. ”It is all so very simple/And horribly complex/You’re Suffering/And there is nothing coming next”.
Albummet sejler sikkert i havn på titelnummeret, hvor Mercer, som er i det dunkle hjørne på albummet generelt, igen viser hvordan man skriver mørket ud. ”I saw a photograph of Cologne in ’27/And then a postcard after the bombs in ’45/Must have been a world of evil clowns that let it happen/But now I recognize, dear, in these eyes/that you were there and so was I”.
The Shins har begået et ganske godt album med ’Port of Morrow’. Der lægges ud i den lysere, mere catchy ende, mens anden halvdel af albummet kræver mere tålmodighed for at udfolde sig. I begge ender af albummet er der et par indie-perler i hver sin farvetone i blandt, og det bringer, sammen med det generelt høje niveau, ’Port of Morrow’ op i den sjove ende af karakterskalaen.
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
