Vi har fået post hele vejen fra Kina. Det er det rutinerede aarhusianske punkrockband Clean Boys, der er på deres tredje tur i det folkerige land.
Det startede egentlig med at Pedro da Palma, frontråber og bassist i Clean Boys, blev kontaktet af en mand ved navn Martin, som arbejdede med at eksportere dansk musik til Kina, i 2007. Martin var ved at prøve at sætte en koncert op med det kinesiske punkband, SUBS, som kun havde fået booket en enkelt dato på deres Skandinaviens-tour, nemlig i København.
Pedro, som har arrangeret punk-koncerter i Aarhus tidligere, i Sølystgades Beboerhus, fik fat i de yngre gutter, der havde overtaget koncertarrangør-tjansen, og fik sat en koncert op med Clean Boys og SUBS, som blev en stor succes. Bandet boede hos Clean Boys-guitarist Morks i tre dage, inden de tog til København og spillede koncert og fik lavet en studie session.
Et halvt års tid efter, en tidlig morgen, blev Pedro ringet op af Martin igen. Denne gang stod Martin på Wox Bar i Wuhan i Kina, landets bedst etablerede undergrundsspillested. Wox Bar skulle holde fødselsdagsfest i marts 2009 og ville gerne have et dansk punkband på plakaten – skulle det ikke være Clean Boys? De skulle bare selv betale billetterne, og så kunne der blive sat en tour op derovre. Pedro skulle lige have fat i Morks og den daværende trommeslager, før det blev et stort ja tak. Det blev til to ugers tour med den legendariske kinesiske punkmusiker Wu Wei, som dannede Kinas første punkband, SMZB, i 1996, som hovedbooker og Lao Wang, en person vi hører mere om senere, som tourguide.
Siden har bandet også været på tour i Kina i 2014, og nu er de altså afsted igen. 15 dage, 11 shows i 9 forskellige byer – og i alt 7000 kilometer med tog. Kina åbnede i øvrigt først op for at udenlandske punkbands kunne komme til landet og spille i 2005 (Norske JEF var første band der tog på Kina-tour) og punkmusik var indtil slutningen af 90’erne illegalt og ulovligt at besidde i landet, i følge Pedro. Nu er punken tolereret, så længe den ikke bliver for populær og holder sig på små spillesteder.
Herunder følger første bid af Clean Boys tour-dagbog fra Kina. Pedro da Palma er pennefører, og ud over ham består bandet af Morks, der er guitarist, og Morten som er trommeslager.
Torsdag d. 4. oktober
Med vanlig forsinkelse, fik Pedro samlet Morks op, kørte i “Fryseren” og hentede vores grejer og så til Risskov og hente Morten. Han var næsten klar og der var lige lidt overvejelser omkring fodtøj – drummerboy er den eneste som har ekstra sko med til Kina.
I Tirstrup lufthavn spottede vi hurtigt Morten’s mor og hendes kæreste John. Vi fik tjekket vores bagage ind med de særlige forbehold der er ift instrumenter. Pedro glemte sit pas i tjek-ind, det fik Morks udleveret. John og Lise gav en øl – men kaffen blev Morks og Morten snydt for, da vandforsyningen i Tirstrup Lufthavn var nede. Morks pointerede rigtig nok, at det var for galt at det fejler allerede første dag han er på ferie fra vandforsyningen.
Morks og Pedro var i pendulfart udenfor i forsøget på at ryge så meget tobak som overhovedet muligt inden de skulle på flyet.
Den massive rygning medførte at bandet var de sidste 3 passagerer som boardede flyet, og blev hastet igennem security check. Flot begyndt.
Fredag d. 5. oktober
Vi er en god halv times tid fra at lande i Beijing. Det blev ikke til meget søvn, og vi er alle 3 lidt rundt på gulvet af de 7 – 8 timer på det samme sæde i et fly.
Stockholm’s Arlanda lufthavn var en anderledes oplevelse. Første indtryk var kø ved alle toiletter. Disse lå godt spredt i lufthavnen, men kun 2 båse ved hvert toilet. Derefter fik vi åbenbart ledt os selv i den “kedelige” ende af terminalen. Der var kun 2 steder at finde lidt at spise, og priserne for en simpel skinke/ost sandwich startede ved 85 svenske kroner. Eller en rejemad til omkring 200 SKR! Vi var sultne og der var ingen vej udenom. Senere finder vi ud af at der mange flere spisesteder i den anden ende af terminalen. Der var endda en burgerbar – vi havde faktisk i første omgang stukker snuden op efter noget junkfood… MEN, der var måske 3 steder du kunne købe andet med end sandwich, som man kunne købe ved alle madsteder.
Kl. er 02:35 i Danmark, og vi har lige spist morgenmad. Det er lyst udenfor og klokken er 8:35 i Beijing… Morten har kvalme – Pedro skal skide, men gider ikke.
Zhong stod parat og ventede på os i lufthavnen. Vi fik en god gang tiltrængt tobak så snart vi havde forladt terminalen. Derfra splittede vi op i 2 taxaer. Morks og Pedro kørte direkte til vort Hostel, Zhong og Morten skulle lige svinge ind omkring og hente kassen med t-shirts vi har fået trykt til touren.
Efter indtjek på Hostel, tog Zhong os med på en lille kilometers gåtur hen til School Bar, så vi kunne se hvor vi skulle møde op senere til lydprøve. På vejen derhen ser vi 2 eminente eksempler på Kina’s tilgang til dyrevelfærd, eller mangel på samme.
En gut står på fortorvet, hvor hans cykel er parkeret. Der er monteret et træskaft stikkende vandret bagud på cyklen. For enden af skaftet hænger en sumpskildpadde med en snøre under skjoldet. Den “svømmer” i luften, og hænger der også en lille time senere, da vi går retur. Fremme ved næste lyskryds står et par med 2 små bure oven på hinanden. Der er 2 voksne katte i underburet. I overburet sidder 4 kattekillinger og stikker poterne ud imellem tremmerne. Der er katte til salg, og man signalerer også til os da vi passerer, om vi ikke skal købe en kat? Mange forbipasserende finder killingerne super nuttede og går hen for at snakke med dem. Alle er glade, undtagen killingerne som står i solen uden vand og mad.
Vores erfaring fra de 2 tidligere tournéer, er at man må lægge en dæmper på sin empati overfor dyr, hvis man skal rumme at være i Kina. Vi KAN ikke redde disse dyr, selvom man får lyst til at tage dem alle med hjem og give et bedre liv. Det er ikke vores opgave her – men hold nu fast, dyreaktivister ville få travlt med andet end at stå og protestere ved Aarhus Slagtehus, imod kødproduktion og dansk konventionelt landbrug (som afgjort er en dybt kritisabel måde at behandle andre levende væsner på), hvis de kom en smut til Kina og oplevede tilgangen til levende dyr her. Dog skal det nævnes at vi her i Beijing efterhånden oplever mange med hund. Der er et tydeligt paradigmeskift ift kæledyr holdt op imod, hvad vi har oplevet før.
Tilbage på Hostel får vi en god 3½ timers “morfar”, som kalibrerer vort jetlag en smule. Dog er Morks og Morten stadig stærkt påvirkede og giver udtryk for at være ved siden af sig selv resten af dagen.
Da vi vågner åbner vi spændt kassen med t-shirts. Super kvalitet til ca 45 kr pr shirt. Flot flot front tryk, men WTF??? – hele tourplakaten skulle være på ryggen, men nej, intet rygtryk. Vi smider straks SMS til Zhong for at hitte ud hvad der er gået galt. På grund af banale misforståelser er bagisden ikke trykt – Pedro går næsten i helt i sort, og samler al diplomatisk evne for at svare venligt tilbage. Det er jo Kina, tingene løser sig og Zhong har CD-release med sit band “the Sino Hearts”. Dertil er det også hans 29 års fødselsdag, så vi har med en lidt presset mand at gøre.
Inden vi har forladt vort hostel, får vi besked fra Zhong at han har lavet aftale med t-shirt producenten om at vi kan returnere halvdelen af vores shirts og få lavet rygtryk for meget billige penge (vi ved ikke hvor meget). Men helt fint – pulsen falder igen. Vi har med vilje trykt “for mange” t-shirts til touren, da vi gerne vil have nogle med retur til DK, da vort publikum har rykket os i 8 år for genoptryk af vores t-shirt – vi er ikke altid så hurtige 🙂
Vort grej vejer en del, så gåturen til Schoolbar foregår med mange stop og fornemmelse af at få gorilla-lange arme.
På Schoolbar er “The Sino Hearts” igang med lydprøve og det lyder rigtig godt – der er tjek på det, og vores egen lydprøve forløber glat, suppleret med en kold fadøl.
Derfra bliver det hektisk. Flere af vores tidligere bekendtskaber fra Kina har tænkt sig at dukke op i aften. Vores danske veninde Bjørg venter på os i indgangen efter lydprøven.
Hun er et år i Kina og undervise i engelsk. Eleverne er børn af absolut velhavende forældre, og vi snakker kinesisk effektivitet helt ind til benet. Børn ned til 4 år der undervises i engelsk, matematik og sociale færdigheder. Diana Palviö fra Aalborg er der også på hendes sidste aften i Kina denne omgang. For 2 uger siden har hun afsluttet 2 måneders tourné i Europa og USA, som tourmanager for det kinesiske hardcore punkband Demerit. Demerit har vi med Clean Boys spillet sammen med en håndfuld gange, senest på 1000Fryd i aalborg i forbindelse med den just overståede tourné.
Lao Wang, vores tourguide fra første tourné i 2009 dukker også op. Lao Wang er et fantastisk småkaotisk menneske – en sand anarkist, der nu arbejder på Beijing pladeselskabet Maybe Mars. Det er et særdeles kærkomment gensyn, da vi missede at se Lao Wang på sidste tour. Han havde arrangeret koncert med os og hans eget band i hans daværende hjemby Nantong. Koncerten blev aflyst efter Morks var styrtet på scooter uden styrthjelm med 60 km/t i en kæmpe kæfert. Vi måtte aflyse 3 shows og formåede med nød og næppe at spille sidste show på touren.
Vi gik ud og fandt et lokalt kinesisk spisested, og vejledt af Bjørg fik vi 5 forskellige retter serveret og drikkevarer – hele omgangen kostede under 120 kr, og vi kunne ikke spise eller drikke op.
Aftenen blev en ren hitparade af folk vi har spillet sammen med før, og nye bekendtskaber. Publikum var ikke super gode til at respondere under selve showet. Dette er dog ikke uvant i Kina. Adskillige gange har vi oplevet et særdeles passivt publikum, der så efter koncerten er voldsomt begejstrede for hvad de har oplevet. Og også denne aften fik vi god respons på showet, som afgjort skilte sig ud, da Clean Boys materialet ikke terper rundt i for mange gentagelser eller sing-along omkvæd.
En røvfuld øl senere var vi klar på at slæbe grej retur til vort hostel. Kun Pedro ønskede at returnere til festen efterlods. Bjørg havde en spændende udfordring med at komme hjem til den anden ende af byen, hvor hun bor. Det viser sig at metroen i Beijing lukker ned kl. 23.00, og åbner igen kl. 5.00. Metroen er ikke henvendt til nattelivet, men derimod en vigtig infrastruktur i forhold til det arbejdende folk. Dertil oplever Bjørg ikke at der kører taxaer efter kl. 23.00 i hendes bydel, så hun var i tvivl om hun kunne få en taxa, og tilbød os at hjælpe os retur med grejerne, så hun kunne udtænke en plan B. Vi mente nu nok at det skulle være muligt at praje en taxa i én af verdens største byer på dette tidspunkt, hvilket også lykkedes hende halvvejs tilbage til vort hostel. Vi sagde kvikt farvel og Pedro returnede fra hostel til School Bar og tog 1½ times hygge mere…. og så hjem på hovedet i køjesengen.
Lørdag d. 6. oktober 2018
Vi blev hentet kl. 18.30 af “Rabbit” vores kvindelige tourguide under Zhong, som har efterspurgt at følge os rundt på hovedelen af tournéen. Hun så os på det nu nedlagte spillestred D22 i Beijing tilbage i 2009. At komme ud af den gamle bydel – en såkaldt hutong – var lidt en udfordring med den minibus der var hyret til at hente os. Gaderne er så snævre at der ikke nødvendigvis er plads til 2 biler ved siden af hinanden.
Vel ankommet møder vi den perfekte klub – nok plads til 150 mennesker, og et helt fanttastisk soundtrack kører ud af højtalerne – Mötley Crüe, Moody Blues, Bruce Springsteen, Metallica, Beatles, The Cure, Tool, SOAD – mums – Temple Bar virker som det helt rigtige sted for aftenens show.
God nem og hurtig lydprøve inkl. kvik-reparation af defekt monitorkabel. Kineserne er på fuld standard med alt hvad vi oplever i vesten.
Her link til spillestedes PR for aftenens show.
https://mp.weixin.qq.com/s/94-DJ9eaFjHtziOv_d9DMg
Sidste nyt var at Clean Boys skulle ud og se på pandaer, og vi venter spændt på næste postkort fra Kina.
Af Jonas Strandholdt Bach
Fotos: Clean Boys
