Natasja Lee Dickinson har tidligere udsendt musik på engelsk, men nu giver hun de danske tekster et skud på ALFA. Det slipper hun egentlig ganske hæderligt fra, omend vi ikke er ude i nye musikalske landvindinger. Til gengæld har Dickinson karakter og indignation.
Det er en lidt spøjs åbning, i hvert tekstmæssigt, vi får med ‘En hund, en mand’, der spiller lidt på Shu-Bi-Dua’s hunde-klassiker (‘Vuffelivov’) og fortæller en historie fra hundeperspektiv. Måske mere specielt end vellykket, selv om den musikalske side er kompetent uden at stikke ud, med en tempofyldt folk-bund. Men det viser da i hvert fald en vilje fra Dickinson til at lege med sproget og referencerne, som er forfriskende – og så viser det også at Dickinson som sangskriver bruger forskellige perspektiver til at fortælle om mennesker og samfund, et gennemgående træk på EP’en.
Tempoet sættes ned på ‘Hjem’, hvor der leges med dobbelttydigheden i ordet hjem, som i denne sammenhæng henviser til sådan et sted man bliver placeret, ikke et sted man har en følelsesmæssig tilknytning til og føler sig hjemme. Her leger Dickinson igen med synsvinklerne, men det skæmmer en smule at det faktisk er en lille smule svært helt at fange alle ordene.
Stærkest står Dickinson på tredje og fjerde skæring på EP’en, ‘Lukket by’ og ‘Solar plexus’. Førstnævnte har både en stærk vokalmelodi og en tekst, der fra denne gang fortæller fra et generelt magtens perspektiv, og rummer en del stærke linier: “Ligger du på gaden//Du får træk på din ryg//Jeg sover hele natten//Og jeg føler mig tryg//Jeg vågner til duften af kaffen der’ klar//Men din jakke brænder//Hvor mon ilden kommer fra?“. Man mærker indignationen, og grebet med at vende vinklen fungerer rigtig godt her – glimrende nummer, og kan Dickinson ramme flere af samme kvalitet, så kan det blive virkelig godt.
På den nedbarberede ‘Solar Plexus’ er der også en stærk vokalmelodi, og Dickinson’s vokal, som scorer højere på karakter end klang, giver en fornemmelse af at der ligger livserfaring bag teksten om at blive ramt lige i maven af tilværelsen.
Det folkede islæt er stærkt igen på EP-afslutteren ‘Den der ikke finder hjem’, hvor banjostrengene svinger lystigt og “uuuh-uuuh” kor lukker med et mere tempofyldt og lystigt musikalsk udtryk, men stadig med en rå nerve og indignationen intakt.
Netop den rå nerve og indignationen og Dickinson’s indignerede synsvinkelskift trækker sammen med især den glimrende ‘Lukket by’ EP’en sikkert op på 4 stjerner. Det skal blive spændende at høre, hvor Dickinson tager det hen næste gang.
Du kan finde Natasja Lee Dickinson på Facebook.
