Roskilde Festival er omkring 175 musiknavne, vi har, indtil nu, kun kigget på dem der falder nogenlunde ind under vores dækningsområde? Men, der er faktisk musik nok til, at man kan sammensætte en helt anden (mindst) festival end den vi har kigget på! Jo sgu’…
Det her startede egentlig med lidt tilfældig nysgerrighed, hvor jeg lige ville finde et par alternativer til det vi har fået med i de tidligere artikler. Lidt fremmed og eksotisk krydderi til GFR ruten, afstikkere og nogle koncerter man ikke behøvede, at stå med anmelderblokken til. Det kan man nemlig godt blive lidt bims af!
Men listen med navne voksede, som jeg slavisk klikkede og lyttede mig igennem de navne på plakaten, der var fravalgt i første grovsortering til GFR ruten. En rute der nok repræsentere dele af min egen smag men, som også er lidt begrænset og ensporet, trods alt, i forhold til den mangfoldighed Roskilde Festival byder på. Og dette fornyede kig på plakaten har faktisk givet mig blod på tanden og fornyet lyst til, at gå lidt på opdagelse.
Ikke fordi vi skal udvide GFR-dækningen yderligere som sådan, Gud forbyde det, det er bredt nok i forvejen. Nej, lige så meget for at få lidt inspiration og kolorit og nye indtryk “ude fra”. Det er nemt, at blive lidt fanget i sin egen boble, og slet ikke opdage de fester og fede oplevelser, som gemmer sig andre steder på pladsen.
Så min (måske for ambitiøse) plan for i år er, mindst én gang om dagen, at opsøge en koncert der ligger udenfor vores dækningsområde og se hvad der sker. Er der så noget, at vælge imellem? Jøsses… ja! Og igen, også mere end jeg har valgt, at tage med her. Alligevel har jeg valgt, at dele det op i to, så det ikke stikker helt af… mere af. Første del kan man finde HER.
Vi tager det som småbidder, det er blot appetitvækkere og supplement til de ruter jeg i forvejen har udpeget, så dyk selv mere ned i det der lyder tillokkende.
Fredagen kunne man starte på Gloria, hvor der klokken 14.30 er besøg fra Ægypten. LEKHFA er måske ikke et kendt navn på vores breddegrader, men vores fotograf, der fornylig har været i Ægypten nævnte, at de er pænt store i hjemlandet. Muligheden for, at de kommer længere ud er dog tilstede, stilen er nemlig en form for indie-pop, der trods den afrikanske vibe også har noget vestligt over sig i musikkens opbygning.
Et andet navn, som måske heller ikke vækker den store genklang, er reggae legende Pablo Moses, der har været aktiv siden 70erne, da genren vel havde sin storhedstid anført af ham der Bob. Roskilde har åbenbart stor tiltro til den aldrende herrers evner, i hvert fald har han fået Orange Scene klokken 16.00. Vi håber på solskin, så det ikke ender i en “Kuti” på samme scene sidste år. Ellers kan man søge læ på Gloria klokken 16.30 til Minyanta, afro-electro fra Gambia.
Og så er det tid til en “hvor finder de dem?” Roskilde klassiker, mongolsk folkemusik fra Anda Union. Yes, klokken 19.00 på Avalon er der noget for de nysgerrige, når sjove strengeinstrumenter får lov til, at folde sig ud. Kan findes på Spotify, verden er søreme blevet mindre! Lyder forresten meget festligt. Vil du hellere feste med det yngre publikum, så sæt kursen mod Apollo, hvor Stefflon Don går på klokken 20.00. Det anede jeg ikke hvem var inden jeg trawlede programmet igennem igen, men det lyder… ungt og moderne? Hip hop pop fra engelsk/jamaicanske Steffanie Allen.
Klokken 21.00 en fredag aften på Arena, det må man kalde primetime på Roskilde. Derfor undrede det mig også lidt, da jeg så navnet Odesza i programmet. Jeg aner stadig ikke om de er store, eller store nok, til den placering med deres pop-tronica, men… “A Moment Apart”, som er det det eneste nummer jeg har fået lyttet til, har et eller andet – det lyder sgu’ meget fedt, selvom det er langt fra noget jeg normalt lytter til. Kunne godt blive dagens udflugtsmål, hvis jeg ikke falder til Bissen samtidig på Avalon, inden kursen går od Nick Cave på Orange klokken 22.00.
Det udelukker nok Joey Bada$$ klokken 21.45 på Apollo, der om ikke andet har et navn der tiltaler mig, og hans hip hop til de unge, mens de ældre går til rocks koncerts på Orange. Under Hr Cave kan du også vælge, at drysse mod Pavilion, der klokken 22.30 indtages af Young Fathers, en rap-trio fra Edinburgh, som blandt andet har vundet den prestigefyldte Mercury Prize i 2014. Lyder også ret spændende det de har gang i, men den hvide mands musik skal dækkes.
Så er vi nået frem til lørdag, der i forvejen bugner med tilbud, så man kan blive helt rundtosset og miste orienteringen. Den alternative rute begynder klokken 13.00 på Apollo. Mavi Phoenix, urban pop-rap fra Østrig, og så har hun også lige rødder i Syrien for, at gøre kludetæppet. Det kunne godt lokke! Large Unit Brazil Edition lyder måske som noget… andet, men der er tale om et free jazz big band med så mange medlemmer, at det bare opgøres til 14+. De går brasiliansk klokken 15.00 på Avalon.
Og nu du er i området, så kan du jo trisse over mod Pavilion bagefter og se hvad Rascasuelos er for noget klokken 16.15. Det er en slags tango fra Argentina, men af den lidt skæve og søsyge slags. Vokalen kunne godt lyde som en lidt mindre rusten, men meget mere spansk Tom Waits? Deeet kunne godt være, at man skulle slå et smut forbi dem, hvis der er hul i planen. Jeg var alligevel nok på vej ud mod Apollo på dagens store udflugt, der består i Danny Brown. Det er nok stemmen, kadencen og energien jeg er faldet for her. Han lyder sgu’ lidt som en pågående, uptempo udgave af Cypress Hill, hvis det giver nogen form for mening. Hey, måske er det pisseirriterende efter kort tid, men det må vi se!
Halløj, der er mere argentinsk på menuen denne dag, Gloria, klokken 18.45, “disturbing folktronica” fra Juana Molina. You had me at “disturbing”… OK, det er nok lidt optimistisk at tro, at jeg har overskud til at sætte mig ind i Glorias mørke på sidstedagen til det her, men, muligheden er der! Der er også rift om ens opmærksomhed i dette tidsrum, Omni og Veto spiller også, det samme gør Kedr Livanskiy på Apollo klokken 19.00. Mørk og drømmende elektro-pop, præsenteres det som. Og så er hun russer! Det er jeg sgu’ faldet lidt for, det her… det er… underligt, fjernt, svævende, mystisk og dragende (hvis der er for drømmende, så er der dansemusik fra DDR Congo på Avalon med KoKoKo! samtidig).
Vi nærmer os hermed slutspurten, hvor der udover de tilbud vi allerede har været omkring i lørdags-ruten også gemmer sig et sækkepibe/banjo/electro sammenstød fra Super Parquet på Gloria klokken 20.30. Og et af de mere hypede, nyere hip hop navne, Vince Staples på Apollo 21.30.
Så har vi vist også fået nok krydderi på tilværelsen for denne omgang?
Som forventet, så er billedet faktisk ikke blevet klarere af, at jeg har været det mest af programmet igennem og prøvet, at få udstukket nogle ruter. Jeg kommer heller ikke til, at kunne holde dem når forvirringen, desperationen, trætheden, rastløsheden, den fornyede sult og de mere eller mindre kloge spontane beslutninger sætter ind.
Det er Roskilde Festival i en nøddeskal.
Af Ken Damgaard Thomsen
