Der er noget meget ordinært over Johannes Hieronymus’ EP. Der synges fint, spilles ligeså men det er også musik, der går lige ind gennem det ene øre og ud gennem det andet.
Det er tydeligt, at det er dygtige folk, der har været inde over Johannes Hieronymus’ EP: Lyd, produktion og spil er fremragende.
Hieronymus’ stemme har noget nøgternt over sin tonalitet og fremførsel – lidt som Thernøe fra hedengange Melanies.
EPen består af tre ballader og et enkelt mere energisk nummer. Ikke overraskende giver dette et ret patetisk præg over hele projektet og hvor Goodbye Kisses kunne have været et fyldnummer på en Melanies-palde, så er resten lidt stillestående.
Der er heller ikke så meget at komme efter i teksterne, som drejer sig om den svære kærlighed.
Rigtig fint er nummeret Marie, der med et tyndt, tonalt højt orgel skaber nogel fine stemninger til en ellers ret ordinær, tremolo 6/8 ballade. Igen: Kunne godt have været et fyldnummer på en plade hos et bedre navn. Men altså også kun en form for fyld.
Og det er så indtrykket: det hele er lidt højskole-agtigt og i bedste fald engelsksproget Søren Huss-agtigt. Altså, hvis højskolebandet er ret gode til at spille: guitar, bas, orgel, trommer og synths ligger rigtig fint.
For der spilles fint. Det lyder virkelig fint og der leges endda lidt med takt-feelingen i Shaddows. Men hold da op hvor er det hurtigt ude af hovedet, når de fire numre er ovre.
Der arbejdes ellers for sagen og Somehting More (afslutningsnummeret?), som bygger op til den store, patetiske afslutning med strygere, let presset vokal og generelt spillen på alle tangenter. Men når man er i pathetik-land, så skal man også passe på at bevare sin integritet og ikke skyde over målet. Og det formår Hieronymus ikke her…
Så. Ja, hvad så?
Der er intet i vejen med at være dygtig til at indspille og have et godt spillende band. For så vidt er der heller ikke noget i vejen med at skrive banale kærlighedssange. Eller for den sags skyld at have en præference for ballader.
Men i kombination af dette når Hieronymus ikke rigtigt nogen steder.
Det bliver i bedste fald lidt cafémusik i baggrunden – og mit gæt er, at de nok har nogle andre vinyler eller en anden playliste, der vil komme foran i køen.
Underligt er det at give en velspillet plade en lidt flad karakter, men det er på den anden – og lige så væsentlige – side set også svært at se relevansen med Johannes Hieronymus’ EP.
Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag
