I Præstø har de en lille festival, Midsommer Festival, som ikke bare ser gevaldig hyggelig ud. De har også et lille, men meget kvalitetsbevidst, musikprogram, som man kan nyde d. 15. + 16. juni. Vi zoomer lige ind.
Vi har tidligere skrevet om både Midsommer Festivals historie, og hvordan den er vokset fra en lille komsammen i en baghave til en “rigtig” festival og nogle af de navne de i tidens løb har præsenteret. Nu ligger programmet og spilleplanen for årets udgave klar og der er kvalitet for alle pengene, ud over de hyggelige omgivelser i en række haver midt i Præstø.
Festivalen løber over to dage og præsenterer i år, ud over en række navne på scenerne i haven, som noget nyt også 3 små intimkoncerter på Rådhuset. Her vil en meget begrænset skare kunne opleve M Rexen meget tæt på, noget der måske er værd, at tjekke ud – i hvert fald var hans single “Wild Flower” en dansabel og energisk sag, der blandede afrobeat, mellemøstlige strygere og skæv rock ‘n roll.. Koncerterne er henholdsvis klokken 18, 19 og 20 fredag aften.
Fredag d. 15/6
Ellers byder fredagen på 7 koncerter, hvor Nevermind Vermont lægger ud og åbner Midsommer Festival klokken 17.00. Det er et navn, som jeg må indrømme jeg ikke kender meget til men de har været fast inventar på festivalen. “Dansk band med begge ben plantet i solid rock”, lyder beskrivelsen på bandets Facebookside. Det lyder jo som en solid start!
Det næste band på plakaten er måske en lidt mere uforudsigelig størrelse, som vi indtil videre har anmeldt to udgivelser fra. Eller “rum”, skulle man måske kalde det, Bæst brugte nemlig henholdsvis titlerne Det Yderste Rum (i 2015) og senest Det Umulige Rum til deres albums. Debuten tog Jonas sig af, hvor bandet stadig var forankret i en form for løs, eller svævende, psych-pop, hvilket resulterede i 5 upcoming stjerner.
På Det Umulige Rum fra tidligere i år var grænserne endnu mere udviskede og Bæst legede bevist med tidsfornemmelse i mere end en forstand:
“Både som en udstrakt langemand, men især som en bevidst trodsreaktion mod en tid, hvor alting skal gå hurtigt, og hurtigere og man konstant bombarderes med indtryk. Bæst vil noget andet, hos dem er tempoet med vilje sat i bund, så det stedvis minder om hvilepulsen hos en sovende person.
På en måde, ikke mindst når man har vænnet sig til det, får det faktisk den omvendte effekt. Bæst’s tunge og langsomme musikalske anslag, samt næsten modvilligt udviklende melodier kan nærmest opleves som en art larmende tavshed midt i ræset. Når man har vænnet sig til det, som jeg skrev, for det krævede nogle lyt inden jeg begyndte at reagere på tonerne. Ja, faktisk var der nogle indledende lyt, hvor jeg nærmest ikke opdagede, at pladen var igang”.
Det er klokken 18.30 de opløser tid, rum og en baghave i Præstø.
Klokken 20.00 står det næste navn allerede parat til, at tage over. Og her er det med at dukke sig, for hype-kanonen er allerede kørt i sikker stilling og skudt af for sangerinden Iris Gold, både hvad angår koncerter og singler. Det er et navn, der har været svært at undgå, og helt sikkert også bliver det fremover, hun optrådte blandt andet på sidste års Uhørt og gæster Rising på Roskilde et par uger efter. Hypen har også været så god, at vi lidt er styret udenom, da det også falder en lille smule udenfor vores primære dækningsområde, eller det kunne vi da i hvert fald bruge som undskyldning, da vi ikke nåede med på hype-bølgen i første omgang!
Det samme gør sig så lidt gældende med næste navn, den dansk/australske indie-folkpop-duo Palace Winter, der går på klokken 21.30. De falder godt nok under vores dækningszone, alligevel er det et af de navne, som vi lidt har fumlet med rigtig, at få dækket ordenligt (sorry, vi kan ikke nå alt!). Det vil sige, Jonas anmeldte deres EP Medication for nogle år siden, ligesom jeg selv oplevede dem live tidligt på dagen på Uhørt i 2015. Derudover har et par singler også fundet vej til vores spalter som Dagens Track, men nyeste album nåede vi eksempelvis ikke at få anmeldt da det udkom i begyndelsen af maj, til ellers fine anmeldelser.
De par numre jeg har hørt, blandt andet har de fundet vej til P6 Beat, har ellers været ganske glimrende, og noget jeg også nok kunne finde på, at dykke lidt dybere ned i. Måske i sommerferien, på en lang cykeltur eller bare en rolig stund? Nå ja, eller når de spiller på Midsommer Festival!
Klokken 23.00 overtages festen til gengæld af et band, som jeg rent faktisk HAR fået lyttet til og anmeldt, nemlig D/troit, der sidste efterår udsendte Soul Sound System. Skal der være funky soul party, så lad der være funky soul party… medmindre det er et eller andet stivbenet, blegfimset dansk gymnasieband, der forsøger, at kickstarte en fredagsbar!
Det er heldigvis meget langt fra at være tilfældet her, det var i hvert fald nærmest det modsatte indtryk D/troit efterlod på albummet, der om noget emmede af nærmest naturstridigt autentisk amerikansk slut-60’er/start-70’er stemning:
“Ingen grund til panik, D/troit spiller og lyder som om de aldrig har lavet andet end, at spille op til svedige fester i en brandvarm amerikansk ghetto i slut-60’erne og start 70’erne. “Autentisk klingende” er nok den helt rette betegnelse, men også lidt nem at diske op med. Men det her lyder vitterlig “autentisk”, i den forstand, at man fornemmer at bandet i deres lyd, måden de spiller på og sangskrivningen har en intuitiv forståelse for, hvordan denne form for musik skal leveres og klinge.
Én ting er at det, heldigvis, ikke fremstår stift, forceret eller som fesen partyband soul-funk, en anden, helt afgørende, faktor er, at selve lyden og produktionen emmer af varme, glød og har en eller anden stoflig og analog følelse. Det giver lige det sidste touch og gør, at hele pakken fremstår enormt organisk og levende”.
Så er vi da vist varmet godt op til, at forsætte festen med Kaya Packless klokken 00.15. Da trækker jeg så fuldstændig blank, for hvem pokker er det mon? To the online search device of your own chosing! Jeg ofrede noget af mit privatliv og oplysninger om dette for at finde frem til, at hun hedder Packness og ikke Packless, beklager, sidder i skrivende stund og sveder udenfor i maj-solen. Og den blænder!
Pudsigt nok, er et af søgeresultaterne en artikel fra Politiken med overskiften Lyset kan påvirke din produktivitet. Så burde jeg vel gå indenfor? Nuvel, Packness har et arbejdsliv, hvor hun er meget aktiv i mørke, eller blinkende lys, hun er nemlig DJ. Og på Midsommer Festival har hun så fået en spilletid i de timer, hvor det trods årstiden, nok er mørkt.
Jens Lindahl, der lukker dagen fra klokken 02.00, er til gengæld i en position, hvor han med lidt held kan få lov til, at spille indtil de første solstråler begynderat kigge frem over hustagene i Præstø. Håber han sætter “Freebird” på, den lange, liveversion med 8 guitarsoloer! Ja, han er DJ, det går nok heller ikke med livemusik for fuld blæs klokken to om natten i et villakvarter?
Generelt kan man sige om Midsommer Festival programmet, og denne fredag, at nok er der ikke en uoverskuelig mængde navne, og fans af de tunge toner må lige vente en lille uge indtil Copenhell går i gang, men det er sgu ret alsidigt det bookerne har skruet sammen. Alsidigt og meget kvalitetsbevidst, uden at det af den grund virker alt for “sikkert”, det viser en booking som Bæst også. Og så har de ramt et par navne der helt klart er på vej frem i form af Iris Gold og Palace Winter og sikret festen med D/troit.
Godt gået, lad os se om lørdagen kan matche dette.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Mads Ogstrup/Midsommer Festival
