På Under En Anden Sol findes stærke pop-numre, hvoraf flere kunne kandidere til at fylde vakuummet efter Lars H.U.G.s karrierestop ud. Selv om der er flere gode popmelodier på pladen, rummer den desværre også numre, der fremstår lidt fejlbehæftede. Helhedsindtrykket bliver derfor ret uens.
Ikke mange toner har lydt fra De Lyse Timers Under en Anden Sol før tanken; ”nåh ja! Efter Lars H.U.G. har hængt guitaren op, er der da et vakuum, der kunne fyldes ud”.
Og første skæring, ‘Blodmåne’, kunne for så vidt godt have været skrevet af den gamle mand. Det er melodisk guitar-pop med let stemmeknækkende vokal.
Men med denne association sættes også høje forventninger, som så desværre ikke kan indfries over de ti numre, pladen rummer. Næst-sidste nummer, ‘Frihedskæmper’, falder godt nok fint i rille med denne H.U.G.ske æstetik, men det vil være forkert at påstå at de to numre skaber en rød tråd igennem pladen.
For der er lidt elementer af skidt og kanel over hele projektet. ‘Hjerteslag’, andet-, ‘Vinterbørn’, sjette og ‘Lettere’, ottende skæring er mere over i en letbenet Sterling-agtig feeling og som sådan kunne disse numre have udgjort en rigtig fin, poppet EP – næsten et mini-album? – med stærke numre. Især hvis den også indeholdt den skamløst poppede ‘Skyggedanser’, der både med staccato-klaver sender tanker til Muses ‘Starlight’ og har et voldsomt effektivt falset-omkvæd.
Men der er slanger i paradiset. På flere numre sniger der sig en dream-pop æstetik ind, og selv om der ikke findes dårlige genrer, så gør De Lyse Timers leg med netop denne genre ikke noget godt for dem.
Den langsomme ‘Øjne’ og det afsluttende ‘Pyromanens Held’ er i bedste fald lidt uinspirerende men hvad værre er; der gøres brug af en glissade i vokalen, så den langsomt presses op og til slut rammer tonen. Det KUNNE være en vokal-effekt som igen kunne sende tankerne i retning af H.U.G. Men udførelsen er simpelt hen ikke god nok, og uanset hvor mange gange jeg hører disse numre, lyder det som fejl.
Jo, man kan da godt forsøge at skabe skole, men så skal der mere overbevisning til, end hvad vi hører her.
Under En Anden Sol bliver dermed en meget frustrerende plade. For der er godt pop-håndværk og når det går derudaf har det måske ikke helt Lars H.U.G.- eller Sterling-værdighed, men er stadig væk ganske glimrende.
Men så snart tempoet sættes ned og der gås på kompromis med de gode melodier, så tabes det hele ret voldsomt på gulvet. Så hvad skal man gøre ved det?
Jeg tæller seks effektive popsange med forskellige kvaliteter blandt de ti numre på Under En Anden Sol. Og i disse dage var det jo nemt at lave en playliste på Spotify og så springe skidtet over og svælge i kanelet. Men det er ikke det, der er opgaven her. Opgaven er at anmelde en plade og ja, jeg kan godt se førnævnte forsøg på rød tråd i hvordan pladen opbygges, kan se klare kvaliteter og gedigent håndværk.
Men som helhed bliver det en streng plade at komme igennem – simpelt hen fordi i hvert fald tre numre rammer så drastisk ved siden af og flere virker fejlbehæftede. Så når det hele gøres op, så havner vi på tre stjerner, som kunne have været flere, hvis man havde været skarpere på visse numre – eller helt valgt ikke at tage dem med.
Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag
