Nordsind bevæger sig et sted mellem post-rock og post-(black)metal på EP’en Efterår, som vi først får anmeldt her i post-efteråret. Den går nu også fint som soundtrack til den danske vinter.
Fem numre og ca. 25 minutters spilletid fylder Efterår – så man kan næsten kalde den et minialbum. Nordsind tager sig tid til at udfolde deres lydlandskaber, og heldigvis for det. Det er nemlig ganske stemningsfuldt at lægge ører til. Som sådan kan EP’en fungere både som lyttemusik, men også som baggrundsmusik. Nordsind bruger både heftigt flænsende guitarer, tampende trommer, dæmpet tangentspil og en for genren typisk vekslen mellem dæmpede passager og tempofyldte støjende.
Så på den måde ikke så meget nyt under vintersolen. Der er dog, hvad man kunne kalde en “nordisk” tone i Nordsind’s greb, nogle referencer til black metal, og en klar lyd, der på en eller anden måde giver associationer til kølige og klare dage, hvor luften river i kinderne.
Vi starter med ‘Sidste dag i august’, hvor der, genren tro, bygges langsomt op med atmosfærisk guitarspil, og der gradvist føjes instrumenter til, frem mod, hvad der måske kan tolkes som efterårets komme? Godt halvvejs blæser det nemlig op til storm, bækkenerne pisker som skumtoppe i blæsevejr, og intensiteten stiger, indtil outtroen leder os tilbage i smult vande.
Herefter skal vi på ‘Tankerejse’, som også indledes på rolige søer. Skabelonen er overordnet set den samme, hvor vi musikalsk bevæger os fra fredfyldt klingende atmosfæriske stykker til mere flænsende støj, og så forskellige stadier der i mellem. Men man lader sig flyde med, blandt andet fordi Nordsind for det første er ret vellydende, og for det andet fordi opbygningerne fungerer som de skal. Der er masser af fine nuancer i instrumenteringen, og man lader sig gladeligt suge med på tankerejsen.
Titelnummeret ‘Efterår’ indledes med tangenter, og ligesom med de øvrige instrumenter er der en meget ren klang her – det lader også til at være et bevidst valg, og det fungerer godt for Nordsind. Det giver også lidt associationer til eksempelvis Sigur Ros’ frostklare univers. Nordsind klarer sig dog uden brug af vokaler, hvilket giver fint mening i bandets udtryk. På ‘Efterår’ lader de, modigt nok, guitarerne ude, og på den måde virker nummeret som en breaker på EP’en, en slags stilhed efter og før stormen, som igen indfinder sig på ‘Som aske i vinden’. Her begynder man at føle at man har hørt tricks’ene før, men det gør ikke så meget – det fungerer fortsat godt for Nordsind.
Vi skal helt ind i vintermørket til sidst med ‘Når alt forgår’, som dog, titlen taget i betragtning, er relativt lys og luftig i tonen, i hvert fald indtil guitarerne huggende bygger op til nye stormfulde højder, og der lukkes med dundrende trommer.
Der er måske ikke så meget nyt under den lavthængende efterårssol hos Nordsind, men de lykkes til gengæld ret godt med deres frostklare lyd og fine opbygninger. Og som nævnt indledningsvis, så fungerer det også fint som soundtrack til den nordeuropæiske vinter. Vi lander på 4 solide stjerner og det skal blive spændende at høre mere fra Nordsind.
Du kan finde Nordsind på Facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
