Home Artikler Premiere: Ny single/video fra Childrenn

Premiere: Ny single/video fra Childrenn

2755
0

Den danske rockgruppe Childrenn er klar med en ny single/video, hvor bandet viser, at bare fordi det spillede på debutalbummet, så kan man godt videreudvikle sin lyd. “Where’s The Door” hedder det nye nummer og den tilhørende video har vi premiere på lige her.

Childrenn albumdebuterede for omkring 1 ½ år siden med Animale, selvom der var tale om et debutalbum, var det dog nogle rutinerede kræfter der gemte sig bag bandnavnet. Med erfaring fra bands som Psyched Up Janis, The Raveonettes, The God The Bad, Sort Sol, Kloster, Baby Woodrose med flere, så var forventningerne skruet i vejret.

Heldigvis leverede bandet og modtog generelt glimrende anmeldelser for albummet, blandt andet fra vores egen Thomas, der kvitterede med 5 stjerner og skrev han blev ramt af en blanding af krautrock/noise, moderne psych og tung rock med opløftende guitarflader, og på trods af dette, fremstår albummet sammenhængende og selvfølgelig meget varieret, men den røde tråd er tydelig fra første til sidste anslag”.

Live har vi oplevet bandet på Radar i Aarhus, samt Roskilde Rising, begge gange i løbet af 2016.

Men nu skriver vi 2017 og Childrenn barsler med nyt, hvilket man kan få en forsmag på, på nyeste single, “Where’s The Door”, der tilmed viser en udvikling i bandets lyd. Vi starter dæmpet og akustisk, så får den én over rocknakken og begynder at bølge frem og tilbage mellem de to punkter. Om nummeret forklarer bandet:

“(“Where’s The Door”) har både en melankolsk og introvert side samtidig med, at nummeret også lyder aggressivt, desperat og selvdestruktivt”. Det har instruktør Palle Demant på simpel og effektiv vis sat billeder til:

Previous articleMalmø: We Come From the Stars ★★★★☆☆
Next articleThe Savage Rose, Forbrændingen, d. 13/10 – 2017 ★★★★☆☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.