Division viser et band, som har godt styr på deres lyd, men måske til gengæld godt kunne arbejde med variation i materialet. Samlet er det dog en fin debut-EP, Dóttir har frembragt.
Københavnske Dóttir debuterer med en EP pakket med stemningsfuld rock. I front for bandet er den færøske-fødte sangerinde og guitarist Susanna Héralvsdóttir og hun bakkes op af Alessio Paterno på bas og Rasmus Enggaard Holten-Juel på trommer. Selv om Division formelt set er bandets debut, kan man godt høre, der ligger noget rutine bag. Det er nemlig et relativt helstøbt lydbillede, EP’ens fire numre byder på.
Bedst og mest fængende udfoldes det på åbneren og titelnummeret, ‘Division’, med dundrende trommer, klirrende percussion, og stemningsfuldt guitarspil, som sammen med Héralvsdóttirs vokal giver det hele et skær af noget mytisk, samtidig med at det også emmer af kølig coolness. Nordatlantisk tåge og forrevne kyster møder dyster metropol.
Det er den nordatlantiske tone, der er mest tydelig på ‘Sundur’, hvor teksten er på færøsk og guitarklangen lysere. Her arbejder Dóttir også med forskellige tempi i kompositionen, og det fungerer egentlig ganske okay, uden jeg bliver blæst bagover. Men godt træk at bruge det færøske sprog, hvilket også giver en afveksling i det vokale udtryk.
På ‘Await’ er udtrykket mere nøgent, hvor Héralvsdóttirs vokal primært bakkes op af en elektrisk guitar. Tonen er ikke så vidt forskellig fra åbneren, men her er alligevel en snert mere desperation og sårbarhed på ‘Await’, som også klæder Dóttirs udtryk.
Der bliver bygget flere instrumenter på, på EP’ens sidste nummer, ‘Observation’, som alligevel ender lidt med at flyde lidt sammen med de øvrige numre i udtrykket for mig. Hvor ‘Await’ skilte sig ud ved at skrælle lag af, så ender det altså med at ‘Observation’ går lidt i ét med det generelle udtryk. Et udtryk, som Dóttir viser at de har helt styr på, men selv om guitaren slippes lidt fri til sidst på ‘Observation’, så er flere intensitetsskift og måske også mere variation i tonalitet og kompositioner det, jeg kommer til at savne på EP’en.
Samlet set er det dog rigtig lovende, det Dóttir har skruet sammen, og jeg tænker ikke, der skulle udvides så forfærdelig meget på paletten, før bandet står med et virkelig stærkt produkt. Der er i hvert fald en køligt rocket kant i Dóttirs udtryk, som fungerer virkelig godt, og der er heller ikke nogen fingre at sætte på den musikalske udførelse, hvor guitarerne dog måske næsten kommer til at dominere for meget i lydbilledet ind i mellem. Det er måske faktisk også medvirkende til min oplevelse af, at det bliver en smule ensformigt over de fire numre.
Men igen, det er bestemt værd at give Dóttir et lyt, især hvis man er til cool og relativt minimalistisk rock med en snert af nordatlantisk atmosfære. Vi lander på fire solide upcoming-stjerner til Dóttir.
Du kan finde Dóttir på Facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
