Fløjls dansksprogede poetiske pop-rock fungerer momentvis rigtig godt på 1981, men desværre er der en lidt for lang periode på albummet, hvor det står lidt i stampe.
Det starter eller rigtig stærkt for Fløjl med det uptempo titelnummer, ‘1981’, der har lidt Olesen-Olesen’sk bittersødme og en god energi, samt en tekst, man har lyst til at følge med i. Den efterfølgende ‘Annas Rum’ har også fat i noget let-melankolsk leg med barndomsminder, og fungerer også godt, selv om omkvædet næsten bliver for pusse-nusse pænt. Begge sange kunne dog snildt gå i radioen på for eksempel P4.
Men det bliver ind i mellem lidt for snakke-lommepoetisk herefter, for eksempel på sange som den ellers mere alvorlige ‘Flerstemmig kærlighed’ og ‘Mon vi kommer gennem det her’, som først får luft under vingerne mod slutningen. De bliver fulgt af ‘Laura talte om en flod’, som har lidt af samme problem. Her går albummet desværre lidt i stå og jeg bliver i hvert fald lidt mættet af formen.
Der sker noget lidt anderledes på ‘Husk mig med ømhed’, hvor trommespillet er mere legende, men tempoet er stadig let luntetrav, og man savner den perlende energi fra åbningsnummeret, selv om der blandt andet bliver leveret fint korarbejde og mundharmonikasolo.
Måske har det også lidt at gøre med Peter Hegårds vokal, der får det meste til at lyde let. Det er bestemt et plus i store perioder, men i andre lyder det som om, vokalen tager tingene mindre tungt end teksten. Tempoet sættes i vejret, på lidt ballet maner, på ‘Bjarne fra kommunen’, der låner fra blandt andre Kim Larsen, uden helt at ramme nationalskjaldens blanding af flabethed og følsomhed, men til gengæld giver det en tiltrængt fornemmelse af dynamik til albummet.
En livlig bas er med til at gøre at man på ‘Lige før jeg græder’ spidser ører. og selv om jeg synes det bliver for meget gentagelse til sidst, er det et af albummets bedre numre. Bassen gør sig også bemærket på ‘Må jeg tage dig med’, som har albummets måske stærkeste omkvæd; “Må jeg tage dig med//I faldet//Når jeg falder//For jeg falder”. Og når nu ‘Nede ved søen’, som lukker og slukker, også er blandt albummets bedste, så står man faktisk med en ganske stærk slutspurt på albummet.
Den brusende indledning på afslutteren og dens effektive omkvæd, der lyder temmelig meget som et nummer, jeg ikke lige kan komme på titlen på, fungerer, også fordi der er mere patos og tyngde i både vokal og musikalsk akkompagnement. Blandt andet bliver der fyret godt op for storladenheden i korstykkerne.
Det måtte der gerne være mere af på 1981.Hvis hele albummet havde holdt samme høje niveau som de sidste numre, så havde vi været højere oppe i karakter, end de tre pæne stjerner vi ender på her.
Du kan finde Fløjl på facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
