Sille Nilsson spiller ifølge hende selv electro-country, det dækker over en blanding af elektrisk pop og akustisk country. På papiret lyder det som en fin idé, i praksis svinger det ikke rigtig og bliver en noget kedelig og klæg omgang, trods den nydelige lyd og vokal.
Ingen tvivl om, at den tekniske side af sagen er helt i orden hos Sille Nilsson, der har fået hjælp af hendes far og bror i familiens eget studie på Fyn – der er hun i sikre, om end lidt konservative hænder. Men det er måske risikoen ved familieforetagender? At risikovilligheden ikke er så stor, og at man passer lidt for godt på hinanden?
I hvert fald er det electro-country klingende lydbillede høfligt og pænt, grænsende til det lidt for polerede og anonyme. Sille selv har egentlig en ret markant vokal med en flot, lidt døsig eller sørgmodig klang. Som en mere ungdommeligt og uskyldig klingende Lana Del Rey, på en eller anden måde, men der mangler lige et eller andet for mig… noget… jeg ved ikke, måske er det iscenesættelsen, men jeg føler den ikke rigtig, selvom det egentlig er meget udtryksfuldt og dybfølt, det der leveres.
Fall Away Into Place betsår af 5 numre, hvoraf kun “Last Thing On My Mind”, der åbner EP’en, sådan rigtig bider sig fast. Her er den langsomt svævende melodi stemningsfuld, men iørefaldende nok til, at man hægter sig på og glider med på lydskyen. Sille Nilsson synger indfølt om den sidste sommerdag, det er nok en metafor, og luften er da også tyk af længsel og vemod. Produktionen er i den moderne, atmosfærisk electro-pop-soulede ende, men også noget som man kan høre flere gange i timen på de landsdækkende radiokanaler – hvor det her nummer sådan set også kunne gøre sig, men måske også ville drukne lidt i mængden?
Drukner i mængden gør den efterfølgende “You You You” også, den handler om kærlighed og en udkåret! Jo sgu, og ikke at der er noget galt i det emne, eller en simpel popsang, men her bliver det simpelthen for anonymt for mig. Vokalen danser langsomt og halv-søvnigt rundt i det luftige lydbillede og det hele fordamper lidt som dug for solen. Bedre bliver det ikke på “Stop By Now”, hvor tonen er mere blålig og der lægger sig en lidt træt aftenstemning som en lyddyne over en, mens en diskret mandestemme dukker op i baggrunden, hvilket giver lidt til trængt modspil til Nillson i front. Men der sker bare ikke rigtig noget, det er som om alt lyder glattet ud og skruet ned, men i stedet for at blive dragende afdæmpet, så virker det underligt fladt.
3 numre inde i en kun 5 numre lang EP kæmper jeg allerede med, at holde fokus på musikken. Heldigvis sker der lidt mere på “Wait Up”, hvor der endelig gås all in på det poppede element i musikken. Resultatet har lidt Taylor Swift over sig, egentlig også på vokalen, originalt er det ikke ligefrem, men i det mindste føles det som om vi bevæger os ud af stedet. Men igen føles fundamentet lidt tyndt og skrøbeligt, der mangler et eller andet i lyden og præsentationen der gør. at jeg tror på der er mere end blot den synlige overflade.
Lukkeren “Rain” får os ned på jorden igen efter den let-boblende pop, som titlen måske antyder, så er der dømt mere tristesse her. “Water in the afternoon, I can tell the storm is coming soon”, yes please, en storm til at ruske op i tingene ville være dejligt. Nå, ikke denne gang? Men nydeligt lyder det da…
Og desværre også en kende kedeligt. Ikke det punktum jeg havde brug for efter en EP, hvor der bestemt er lovende takter hist og her, men udførelsen er jeg i tvivl om gavner nogen. Måske det, efter et rost debutalbum (hvor også P4 var på) og denne EP var på tide med mere input udefra? Ikke for at klandre nogen for deres musikalske evner, de er, som nævnt, hørbart til stede, men nogen gange er det måske en god idé med noget frisk blod i processen – blod udefra.
I hvert fald er Fall Away Into Place ikke der, hvor jeg synes brikkerne falder på plads for en velsyngende Sille Nilsson, iscenesættelsen og udførelsen er en non-oplevelse for mig og vi ender derfor også under middel, for noget der ellers bestemt ikke er uden potentiale.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Sille Nilsson på facebook
