Home Artikler Workers in Songs – tour-dagbog fra Tyskland

Workers in Songs – tour-dagbog fra Tyskland

2197
0

Folk-rockerne Workers in Songs har sendt os nogle beretninger fra de tyske landeveje og spillesteder, de besøgte i forbindelse med deres Tysklands-tour i april. Her får du Workers in Songs’ tour-dagbog, del 1. 

6. april – afgang og Solingen

Første koncert på dette forårs Tysklandturné fandt sted i Solingen, som ligger en frisk 10 timers køretur fra København. Koncertstedet hedder Pub Tom Bombadil, en lille brun knejpe hvor der bliver serveret pizza og fadøl. Forresten, så er det noget tyskerne forstår sig på, det at værdsætte en charmerende, brun knejpe! Tom Bombadil var et af de mindre steder på touren, hvilket fungerede fint som turnestart, så transformationen fra øvelokale til spillested ikke var alt for voldsom. Der var en 30-40 mennesker, hvilket var passende i det lille, intime lokale, hvor vi stod og spillede i øjenhøjde.

I øjenhøjde med publikum

7-8. april – Kiel og Hamburg

Både Kiel og Hamburg har udviklet sig som lidt af nogle hjemmebaner for os, med velbesøgte koncerter og i omegnen af efterhånden 20 koncerter i alt i de to byer, hvorfor vi også havde glædet os til at skulle tilbage til de to byer. Spillestedet i Kiel hedder Räucherei, et nedlagt røgeri, hvilket medfører en skøn røget duft inde på stedet. Det var anden gang vi besøgte Räucherei, og det er et sted fyldt med ildsjæle, som har styr på deres shit, det må vi bare sige. Over baren hang der en plakat med overskriften “MexiKaner gegen Trump”. (MexiKaner er et shot lavet på tomatjuice, vodka og tabasco, salt og peber, og nogle andre ting vidst). Det er et meget sjovt lille ordspil at de drikker mexiKaner imod Trump, og det var på ingen måde svært at vide hvor spillestedets sympati ligger, eller netop ikke ligger…

André, der kører stedet var da heller ikke bange for at bringe shots op til os imens vi spillede, og i bedste show man-stil må man jo drikke, når det sådan bliver serveret for en on stage. Vi mistænker André for selv at have drukket med, for han var blevet for fuld og taget hjem før koncerten var ovre…

I baren

I Hamburg spillede vi på det stærkt anbefalelsesværdige Nochtwache på den berømte og berygtede Bernhard-Nocht Straße, tæt ved den ligeså berygtede Reeperbahn (don’t go there!).  Skulle man forresten finde sig selv i Hamburg, bør man besøge motellet vi boede på, Die Kogge, som ligger lige ved siden af Nochtwache. Skønt sted, hvor vi har sovet mange tømmermænd ud, som vi har tilegnet os i deres unikke reception/cafe/om natten tilrøgede bar. Stedet lukker desværre om to år, på grund af en “rich idiot landlord who wants to make apartments for other rich people”, som de meget sigende forklarede det på stedet.

9.-10. april – Amrum

De to næste dage tilbragte vi på den øen Amrum, to timers færgetur ud i Vadehavet. Die Blaue Maus er endnu en skøn knejpe, hvor de hver aften serverer gigantiske portioner med fish and chips lavet af lokalt fangede fisk. Amrum er et skønt sted, hvor man ved den rigtigte vandstand kan gå flere kilometer ud i vandet uden at skulle slippe bunden. Die Blaue Maus er ligeledes stærkt anbefalelsesværdigt.

Stedets ejer, Jan, fortalte forresten, at hans hjemmedestillerede whisky havde vundet prisen som landets bedste to år i træk. Der kan muligvis stilles spørgsmålstegn ved hvem der kommer med den viden, men én ting er sikker: Han serverede en mean old whisky! Og som de selv udtrykte det på stedet: “You can drink a bottle of whisky but you can’t finish your meal”. En frygtelig musikerkliche, men desværre ikke helt ved siden af…

Anden del af tour-dagbogen bringer vi senere på måneden. 

Du kan finde Workers in Songs på facebook.

Fotos: Workers in Songs

Previous articleSlægt: Domus Mysterium ★★★★★★
Next articleSpot Festival 2017 – reportage fra torsdag og åbningsreception fredag

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.