Tre år gik der mellem rockbandet Woodpecker udsendte deres første EP og nummer to var klar – den er de aktuelle med lige nu. Vi tager et dyk ned i udfordringerne og livets gang hos et upcoming band, hvor dagligdagen og privatlivet også fylder, når rockdrømmen skal udleves. Vi har fået os en snak med bandet om tiden mellem de to udgivelser, deres nye EP og livet som upcoming band.
Vi var et af de netmedier, der var meget positive, da Woodpecker udsendte deres første EP for omkring 3 år siden. Men efterfølgende var det som om, at der blev lidt stille omkring bandet og der ikke (udadtil) skete mere. I anledning af, at der nu endelig er ny lyd fra bandet i form af EP’en Stillborn (som vi anmelder i næste uge) fik vi et interview stablet på benene.
Alright, Woodpecker? Hvad gemmer der sig i træstammen? En spændende bandhistorie, en forklaring af navnet, fortæl lidt om jer selv?
Vi startede som så mange andre med, at møde hinanden i gymnasiet. Vi pjækkede fra tysk og spillede de rock covernumre vi lige kunne. Dette udviklede sig hurtigt til, at det var lidt sjovere selv at bestemme, hvad der skulle spilles.
Vi bryggede et par sange sammen, spillede en koncert på det eneste værtshus/diskotek, der ligger i Greve, hvor vi kommer fra. Kort efter indspillede vi en 4 numres EP i en vens kælder i Karlslunde. I løbet af 2011-12-13 spillede vi mange koncerter på de velkendte koncertsteder i København (Huset, Råhuset, PH Caféen osv.) uden at kende til det der med KODA penge… haha.
Der var jo også dengang hvor vi spillede på en festival i Roskilde hvor vi jo blandt andet skulle møde 200 branchefolk (yeah, uden at fornærme nogen, så var der vist ikke 200 mennesker på hele festivalområdet, selvom man regnede alt og alle med, red.). Heldigvis stødte vi ind i jer fra GFRock!
Bandet har i alle 6-7 år bestået af Jacob på trommer og Sigurd på guitar og vokal. Vi er gået fra 4 medlemmer til 3. Og udskiftninger et par gange på bas-pladsen, men nu er vi så heldige at have fået Jason Cameron med på bas.
I hed tidligere Johnwheresmywhisky, hvad er den største forskel på dengang og nu, som Woodpecker, og hvad førte til navneskiftet?
JohnWheresMyWhiskey har en fin navnehistorie bag sig. Vi var på Drop Inn i 2010 og høre Midnight Blues (Petse, Carsten Olsen og Søren Berlev) deres roadie hed John og kunne stort set ikke bruge sin hæse stemme før han fik whiskey.
Vores tidligere bandnavn gjorde det ikke ligefrem nemt for folk at huske vores navn. Prøv at sig JohnWheresMyWhiskey til nogen uden de svarer “Hvaaaad?”. Ikke nemt.
Derfor tog vi beslutningen i 2014 at skifte navn til Woodpecker, som faktisk tager os tilbage til 2011 i Karslunde, hvor Anders, som vi indspillede hos, spillede i et band ved navn Wifebeater Cooking Club, der udgav et sprødt nummer, som hed ‘Woodpecker’.
I udsendte jeres første EP som Woodpecker i 2014, en EP der blev godt modtaget dengang (i hvert fald hos os), hvad skete der i tiden efter?
Alle 4 bandmedlemmer på daværende tidspunkt smuttede på Den Rytmiske Højskole i Vig umiddelbart efter releasen og et par koncerter. Vi blev alle 4 enige om at lægge Woodpecker på hylden og udvikle os individuelt som musikere.
Det resulterede i, at vi helt behageligt og venskabeligt blev enige med Christian Gregersen (guitar) og Rasmus Tinndahn (bas) om, at stoppe samarbejdet efter vi spillede på Vig Festivalen 2014.
Vi (Sigurd og Jacob) blev enige om at lægge lidt distance til hinanden rent musikalsk. Det varede dog ikke længe og vi stak hovederne sammen med bassist Oliver Bjørn og fortsatte som en trio i Woodpecker. Vi kom med i et studie- og musikfællesskab på Refshaleøen ved navn Garagen, hvor vi har øvelokale, og har skrevet og indspillet Stillborn.
Der er gået omkring 3 år inden i blev klar med opfølgeren, Stillborn, endnu en EP. Hvorfor er der gået så forholdsvis lang tid?
Svaret ligger lidt i udskiftning af bandmedlemmer, musikalsk forvirring og personlig udvikling. Vi havde altså spillet live og skrevet musik sammen i 4 år. Vi havde brug for, at finde ud af hvad fanden vi skulle lave for noget musik og hvilken retning vi skulle tage.
I 2014 udgav vi den første EP, som du nævner. I februar 2016 gik vi i studiet for at starte på det der skulle blive Stillborn. Vores deadline for udgivelse af Stillborn hed faktisk d. 5 marts 2016, Vi endte med at udgive EP’en d. 3 februar 2017. Det skulle have været d. 2/2 men I jinxede os med jeres opslag!.. lorte Spotify… (det er vi kede af! Vi kom til, at skrive forkert dato i et Dagens Track opslag… det vil sige, det endte så med, at komme til at passe alligevel hehe, red.).
Grunden til den store forsinkelse lå i, at Oliver vores daværende bassist på det tidspunkt, valgte at fokusere på andre ting i livet, dog heldigvis efter han havde lagt lorten på bassporene og derfor blev vi (Sigurd og Jacob) til en duo og måtte færdiggøre EP’en selv.
Heldigvis har vi fået hjælpe hele vejen igennem af vores producer og tekniker Sebastian Schultzer og Mike Wilkinson, begge medlemmer af Garagen studios. Jason Cameron har som sagt taget over på bassen og vi fortsætter som trio.
Vi stod i en hastesituation med at få mixet EP’en færdig, men heldigvis kunne Carsten Olsen (Jacobs Gudfar) videresende os til Flemming Rasmussen, og et par dage senere stod vi i Sweet Silence Studios i Helsingør med Flemming og mixede/masterede Stillborn færdigt. Det var fedt!
Hvad er Stillborn for en størrelse rent musikalsk? Kigger man på nogle af sangtitlerne (‘The End’, ‘Abductor’, ‘Pollution’..), så lyder det alvorligt?
I indspilningsprocessen eksperimenterede vi meget med dubs, effekter, og vores lyd. Stillborn er en EP som skulle ud af tuben. Første udgave af ‘The End’ blev skrevet i 2013 og var et nummer der ikke rigtig kunne blive helt færdigt, da det blev ved med at udvikle sig.
Det startede som et 14 minutters langt stoner trip og under færdiggørelsen af Stillborn blev det til de to parts, det er i dag. Vi blev enige om at den fortjente både at starte og slutte EP’en. Vi har arbejdet meget med sammensætningen af numrene og overgange, hvilket kommer til sin ret når man hører den i fuld længde.
Jo, sangtitlerne lyder alvorlige, men det blev faktisk først rigtigt alvor og meningsfuldt i løbet af året 2016, i form af hvordan verdenssituationen udspillede sig, her kan man jo hurtigt name droppe Trump og flygtningekrisen.
Sidstnævnte fik Sigurd selv oplevet noget af, inden medierne fik ordentlig fat, på en interrail tur i Sydeuropa i et tog med tidligere guitarist Christian Gregersen og en masse flygtninge på vej op igennem Europa, deraf nummeret ‘Refugee’, som du kan finde på Stillborn. Numrenes handling udspringer sig meget fra dialogen med sig selv, frigørelse fra dette andet jeg, og jalousi.
Musikalsk aner man et vist slægtskab med grungen, og 70’ernes tungrock, men hvad inspirerer jer egentlig som band og hvordan ville I selv definere Woodpecker – og jeres lyd?
Ja, vi er blandt andet inspireret af 90’ernes grunge tid, men vi føler os ikke som et grunge band, da tiden er en anden og der er meget andet vi bliver inspireret af. Altså hvad er grunge? Der er mange meninger. Vi kan alle lide rock. Stoner, metal, syre og det mere progressive, men også vidt forskellige former for musik. Vi mødes egentlig bare for at lave den musik, vi gerne selv vil høre.
Vi er også i konstant udvikling og lige nu eksperimenterer vi med andre lydbilleder, større dynamiske forskelle og andre måder at synge på. Vi er stadig i gang med, at finde os selv, nu også med forholdsvis ny bassist. Vi spiller rock. Vi bliver heldigvis hele tiden skubbet og inspireret af flere danske upcoming rockbands som Black Book Lodge, Electric Elephants og Baby in Vain. Rocken lever, ja tak.
Hvad er forventningerne i forbindelse med den nye EP, og ambitionerne for bandet?
Vi håber den bliver hørt og folk får det lækkert af, at høre det vi har lavet. Vi har fået nogle fede jobs i kalenderen og glæder os til at komme ud og spille det live. Ambitionerne er pissehøje!
Bliver I nu stille i 3 år igen, eller kommer der til at ske noget indenfor overskuelig fremtid?
Fuck nej, vi er i fuld gang med nye numre og indspiller demoer. Der kommer en hel plade.
Vi siger tak til Woodpecker, som du kan besøge på facebook lige HER
Af Ken Damgaard Thomsen
