Dør Nr. 13 har meget af det, der kan give en succes. Energi, fængende sange og personlighed. Karrierekanonen er allerede vundet og nu står resten for skud – første skridt er denne EP.
Jeg anmeldte en EP fra Dør Nr. 13 tilbage i 2014, så det har taget lidt tid at tage det næste skridt for Lasse Storm og det efterhånden nu sammentømrede band, der i starten mest var en omskiftelig konstellation. Faktisk var det lige ved at Dør Nr. 13 ikke fortsatte efter Storm var ude for et alvorligt cykelstyrt efter Copenhagen Psych Fest, men nogle af hans venner overtalte ham til at fortsætte og kom siden med i bandet, som nu er en sekstet.
Den første EP virkede som en kreativ, neo-psykedelisk legeplads, mens Krigere uden våben her næsten to et halvt år efter, virker mere afrundet, mindre psychet – men dog stadig ganske alsidig. Og fængende nok til at Dør Nr. 13 vandt sidste års udgave af Karrierekanonen, blandt andet godt hjulpet på vej af ‘E45’, en energisk og oprørsk rockbasker, der har fået en del radiospilletid. Den er selvfølgelig med her.
Fire andre numre er der også fundet plads til i denne ombæring. Åbneren hedder ‘Hospital’ og flyder på en understrøm bestående af en markant baslinie, som dog blødes op med både guitarer og tangenter undervejs, på et nummer, som fluktuerer og skifter i intensitet undervejs. Det er næsten som om, det skifter lidt for meget og kunne have været to numre, men der er nu masser af godt at hente alligevel.
Energien er bærende på den fængende ‘E45′, som er mere enkelt opbygget og veksler mellem stykker, hvor Storms vokal beretter om det der med ikke at passe ind og et overomsorgsfuldt og overvågende system, inden musikken igen banker derud af, som man nu skal på en motorvej: “Og måske jeg lyder lidt paranoid//men dermed ikk’ sagt at de endnu ikk’ ved//Det er et spørgsmål om tid før de ved hvor du bor//Giver dig bøder for dit navn og holder møder med din mor”. Det er et fortjent hit, og fedt at der er nogle holdninger, der kommer til udtryk.
Storm har måske nok ikke en vokal der er hverken sukker for øregangene eller har en brølende urkraft, men til gengæld bruger han den godt til at udtrykke blandt andet indignation. Et eksempel finder vi igen på ‘Mennesker’, som indledes med linierne: “Du vil have mennesker//Kun mennesker som dig//Hvem er du?”. Her bliver det næsten en kende for skitseformet, og selv om udlægget er stærkt, synes jeg ikke nummeret bliver helt forløst.
Til gengæld er ‘Emma’ fint rundet. Her er vi i en mere dæmpet sang, som kredser om den svære kærlighed, og her fremstår Storm både følsom og skrøbelig. Den mere direkte tilgang bliver dog fundet frem igen på EP’ens lukker, ‘Kollision’, med et fængende post-punket drive. Det giver mening på den musikalske front at det er Niels Brandt fra Minds of 99, der har produceret. Uden vi er ude i noget, der ligner kopimateriale, kan man godt høre ligheder til dem, blandt andet i den fængende energi her. Sammen med ‘E45’ kunne ‘Kollision’ snildt blive et nummer til rotation på P6 Beat.
Krigere uden våben viser et band, der nok har flere gode tricks i værktøjskassen, og som også har udviklet og bygget på deres lyd, men også et band, der har potentiale til at vokse yderligere. Den frembrusende og fængende energi og de ind i mellem rigtig stærke tekster gør at vi lander på 4 stjerner i denne omgang.
Du kan finde Dør Nr. 13 på facebook og opleve dem på årets Roskilde Festival.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
