Med den selvbetitlede fem-nummers EP, Younolovebunny, byder Claus Frøhlich på slacker-singer/songwriter sange af lidt varierende kvalitet.
Bag det noget fjollede bandnavn, Younolovebunny, gemmer sig den særdeles produktive Claus Frøhlich. EP’en er i grove træk selvindspillet og projektet er opkaldt efter ét af de her tvivlsomme flash-spil, man primært frekventerer som overspringshandlinger i eksamensperioder.
Nå. Ja. Musikken.
Det er en skrabet produktion, hvor guitar og bas ofte står ’clean’ og trommerne ligger stille og roligt under hele herligheden. Sporadiske synth- og distortion-effekter kigger ind, men det hele fremstår meget nedtonet og low-fi- eller slacker-agtigt. Når det så går godt, så minder det om Eels – dog uden den samme syre / (selv)sarkasme, som Mr E leverer. Men det er når det går godt på EP’en – som eksempelvis ‘Hungry Animals Between the Stars’.
Og det gør det ikke hele vejen igennem; slacker-feelingen tager lidt overhånd på ‘Song Writes Song’, som ærlig talt ikke fungerer særlig godt. Lidt kor i baggrunden gør sit til at prøve at løfte et småkedeligt nummer. Og det er sådan set problemet med slacker; det SKAL jo for Hel være afslappet og virke uinteresseret, stemmen helst være ude af pitch og lugte lidt af ”can’t be arsed, really”. Og når det fungerer er det fint – mens ovenstående parametre også kunne beskrive noget, der næsten ville være værre end gangsta-rap.
EP’en hænger egentlig fint sammen og selv om vi stakkels anmeldere må undvære det sidste nummer, der kun udgives på vinyl (anmeldelseseksemplaret er digitalt), så tør vi (jeg) godt erklære det en fin, lille EP. Det er hverken særlig sindsoprivende, nyskabende eller for så vidt vedkommende. Men på sin egen stille slacker-vis, har det sin berettigelse.
Måske ville det være en idé at gennemarbejde materialet lidt mere og være lidt hårdere i cuttet for Frølich i stedet for at udgive 1000 sange (det påstås det i pressematerialet) på ni år.
Ret beset var én af mine yndlingsplader fra sidste år netop slacker-rock – ikke for at opfordre til at der skal kopieres noget her, men blot for at illustrere at genren kan være ganske fremragende. Der er skrevet meget fremragende tilbagelænet musik, eller musik båret af en apati eller en ligegyldighed med verden. Younolovebunny rammer bare ikke rigtig en nerve, får ikke smilebåndet til at blive trukket eller fremprovokerer nogen anden form for reaktion hos lytteren.
Og måske er det også rigelige krav at stille til musik, der måske ikke rigtigt vil så meget andet. Så fire rimelig gode sange og en noget mere tvivlsom gør egentlig en fin lille EP, som ikke kommer til at bryde nogen lydmure.
Men når det så er sagt, så er det en overskuelig pakke, hvor man sagtens kan lave andet, mens der slackes igennem de fem (seks) numre.
Af Troels-Henrik Balslev Krag
Younolovebunny kan følges på Facebook her
